Mad til Børn pjecen til bestilling og download

17. april 2026

Katrine Langvad

Chefkonsulent

Katrine Langvad

 

Hvordan giver man sit barn en god start på livet med sund mad? Det spørgsmål stiller mange forældre sig gennem barnets første leveår. Pjecen Mad til børn er målrettet forældre med børn i alderen 4 måneder til 6 år og giver viden og inspiration til barnets mad gennem opvæksten.

Pjecen samler anbefalinger og viden om mad og mælk til børn og fungerer som et praktisk opslagsværk med korte og klare svar på typiske spørgsmål – fra skemad og overgangskost til madpakker og gode drikkevaner.

Køleskabsplancher – populært værktøj i hverdagen

En særlig favorit hos både forældre og sundhedsplejersker er de udtagelige køleskabsplancher, som gør det nemt at få overblik over barnets vigtigste mad- og drikkeperioder. Plancherne kan rives ud af pjecen eller downloades her fra ernæringsfokus.dk og hænges op direkte på køleskabet eller indersiden af køkkenskabet – lige dér, hvor spørgsmålene opstår i hverdagen.

Engelsk, digital version

Pjecen Mad til børn findes nu også i en engelsk, digital version, som kan downloades og printes. Den engelske udgave gør det lettere at dele viden om mad til småbørn med forældre, der foretrækker eller har behov for information på engelsk. Du finder den engelske version øverst i teksten. 

Mere end en pjece – ny opskrifter, videoer og viden online

På hjemmesiden madtilbørn.dk findes endnu mere inspiration og viden. Her kan pjecen læses digitalt på mobil og tablet, og man finder desuden lækre og enkle opskrifter til både små børn og resten af familien. Opskrifterne er udviklet af ernæringsekspert Kirsten Mikkelsen Ravnbøl og tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Pjecen linker opskrifter og videoer, som kan bruges som guide til at lave grød til barnet. I videoerne vises både opskrifterne og hvilken konsistens grøden skal have. Det gør det nemmere at komme godt i gang med skemaden og sikre, at barnet får en god oplevelse fra starten.

Til fagprofessionelle

"Mad til Børn" kan gratis bestilles af sundhedsprofessionelle og er et oplagt værktøj til brug i dialogen med forældre om gode madvaner. Materialet er udviklet af Landbrug & Fødevarer for Mejeriforeningen, med faglig sparring fra ernæringsprofessionelle og sundhedsplejersker, og følger De officielle Kostråd.

Du kan bestille pjecen gratis ved at klikke på knappen bestil i toppen af denne side. 

Ordrenummer 194689_100

Se også vores andre materialer om kostanbefalinger...