Sunde knogler hele livet - en brochure om osteoporose

05. juli 2022

Katrine Langvad

Seniorkonsulent

Katrine Langvad

 

Cirka 550.000 danskere lider af osteoporose (også kaldet knogleskørhed), og langt hovedparten af dem har sygdommen uden at vide det.

Brochuren ’Sunde knogler hele livet’ giver gode råd om forebyggelse og om at leve med knogleskørhed. Den giver svar på de fleste spørgsmål omkring sygdommen – hvad det er, hvem der får det, hvad årsagerne er, hvordan det opdages og behandles, og ikke mindst hvordan det forebygges.

Ud over tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin er også fysisk aktivitet, med på listen over, hvordan man forebygger knogleskørhed, og det får derfor en del omtale i brochuren.

Udarbejdet i samarbejde med Osteoporoseforeningen

Brochuren er udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen, professor og overlæge Bente Langdahl, Foreningen af Kliniske Diætister og Kost- og Ernæringsforbundet.

Materialet er revideret og opdateret i 2020. Vær således opmærksom på at kostanbefalingerne i brochuren ikke er opdateret i forhold til de Officielle Kostråd fra 2021. Det berør alene anbefalingen for mælk og mejeriprodukter, som i brochuren er på ¼ -½ liter mager mælkeprodukt dagligt. Fra 2021 anbefaler Fødevarestyrelsen følgende:

Ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden gælder også for børn på 2-5 år og større børn. Hvis du endnu ikke er helt i mål med at spise planterigt og varieret med mange bælgfrugter og mørkegrønne grøntsager, kan en mængde på 300-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt være tilpas.

Info om brochuren

19 siders brochure i format 17 x 24 cm. 2. oplag. Revideret 2020. 

Ordrenummer 194689_200

Se også vores andre materialer om kostanbefalinger...