Sygdomsrelateret underernæring: En stor udfordring der kræver handling

28. januar 2025

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Sygdomsrelateret underernæring er en stor udfordring, som kræver handling. En ny rapport fra ONCA-DK viser, hvordan investeringer i sundhedsvæsenet kan lede til besparelser på op imod 46 milliarder kroner årligt i 2035, hvis der handles nu.

Hvad er sygdomsrelateret underernæring?

Det italesættes sjældent, men mange ældre borgere lider ofte af længerevarende sygdomsforløb pga. underernæring. Sygdomsrelateret underernæring (ernæringsrisiko) defineres som en tilstand, hvor kroppens energibehov ikke dækkes eller optagelsen af næringsstoffer er utilstrækkelig grundet sygdom. Det får patienter til at tabe vægt - primært i form af muskelmasse. Nu er en gruppe forskere fra Center for Ernæring og Tarmsvigt, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut og Aalborg Universitet, gået sammen under ONCA og undersøgt emnet nærmere. Og det står klart for dem: Der er mange ressourcer at spare hos sundhedsvæsenet.

Det er estimeret, at sundhedsvæsenet i 2024 brugte 8,7-21,1 mia. kr. i meromkostninger, som et resultat af ernæringsrisiko. I Norge menes det, at man bruger et 2 cifret milliard beløb på borgere i ernæringsrisiko viser en rapport af Menon Economics. Hvis ikke der handles bliver denne byrde større, og bare på næsten 10 år er prognosen, at omkostninger stiger med 2,9 mia kr.

De 3 scenarier beskrevet af ONCA

I rapporten har ONCA beskrevet 3 scenarier.

1. Nulalternativet

I nulalternativet bliver der ikke handlet, og udviklingen fortsætter, så antallet af borgere i ernæringsrisiko stiger fra 203.000 til ca. 250.000.

2. Moderat indsats

Den moderate indsats investerer i forbedrede rutiner for opsporing og opfølgning efter konsultationer i almen praksis, på plejehjem og hospitaler. Der implementeres flere ernæringstiltag i sundhedsvæsenet, og der etableres øget samarbejde mellem sundhedssektorer og implementering af målrettede ernæringsplaner.

3. Høj indsats

Den høje indsats benytter sig af de samme tiltag som den moderate indsats. Herudover investeres der yderligere i træning og uddannelse af sundhedspersonale, konsekvent opsporing i hjemmepleje og kommunale indsatser, specialiserede ernæringshold der arbejder tæt med hospitaler og kommuner, som følger op på udskrevne patienters ernæringsstatus, og introduktionen af en bredere anvendelse af teknologi og digital overvågning for at sikre en mere effektiv opfølgning.

Gevinsten af indsatserne

Der er lavet beregninger på de mulige besparelser ved at tage de ovenstående scenarier i brug. Udover de 20-46 mia. kr. der kan spares fra den moderate og høj indsats, så ville en nedsættelse i sygdomsbyrden åbne kapacitet hos sundhedsvæsenet, som dermed kan bruges på andre formål. Dog er det vigtigt at pointere, at rapporten ikke har beregnet omkostningerne for de forskellige indsatser.

Læs rapporten fra Norge her

3 spørgsmål og svar om emnet

Sygdomsrelateret underernæring defineres som en tilstand, hvor kroppens energibehov ikke dækkes, eller optagelsen af næringsstoffer er utilstrækkelig på grund af sygdom. Dette fører til vægttab, primært i form af muskelmasse. Mange ældre borgere lider af længerevarende sygdomsforløb som følge af denne tilstand.

De tre scenarier, som rapporten fra ONCA-DK beskriver, er:

Nulalternativet, hvor der ikke handles, og antallet af borgere med ernæringsrisiko stiger.
Moderat indsats, hvor der investeres i forbedrede rutiner for opsporing og opfølgning på sygdomsrelateret underernæring.
Høj indsats, som involverer en mere omfattende investering i træning af sundhedspersonale, teknologi og tættere samarbejde mellem sektorerne for at forbedre ernæringsbehandlingen.

Ifølge rapporten kan sundhedsvæsenet spare mellem 20 og 46 milliarder kroner årligt, hvis der implementeres moderate eller høje indsatser mod sygdomsrelateret underernæring. Der-udover vil en nedsættelse af sygdomsbyrden kunne frigøre kapacitet i sundhedsvæsenet, som kan anvendes til andre formål.