Sunde Børn konferencen 2023

12. september 2023 - (afholdt)

Seniorkonsulent

Katrine Langvad

I 2023 afholdte vi to Sunde Børn konferencer med hver deres tema. Den 26. april afholdte vi første del under overskriften 'Mad til børn'. Den 12. september afholdte vi 2. del, hvor vi dykkede ned i begrebet 'Maddannelse'.

Læs mere om de to konferencer herunder.

Sunde Børn konferencen, 2. del: 'Maddannelse'

Den 12. september kl. 14.00-16.45 afholdte vi Sunde Børn, hvor vi satte fokus på emnet 'Maddannelse'.

Her kan du se det spændende program

Sunde Børn d. 12. september blev afholdt i et samarbejde mellem Rådet for sund mad og Landbrug & Fødevarer. I arbejdsgruppen bag konferencen deltog Fødevarestyrelsen, Hello Kitchen og Kost og Ernæringsforbundet.

Over 70 sundhedsprofessionelle var til stede på Axelborg og mange flere af deres kolleger ude bag skærmene deltog i konferencen, der satte fokus på en række af de fantastiske indsatser, der bliver gjort for at give børn, unge og familier udviklende oplevelser med mad og måltider i forskellige fællesskaber.

Tak til de seks oplægsholdere, Karen Wistoft, Judith Kyst, Bente Svane Nielsen, Mette Bøgebjerg Jørgensen, Line Munk Damsgaard og Mikkel Kruuse Andersen.

Præsentationerne fra oplægsholderne finder du længere nede på denne side.

6 skarpe budskaber fra konferencen

Her får du 6 skarpe budskaber fra konferencen:

Karen Wistoft professor på DPU startede med at fokusere på madkultur og måltidspædagogik i skolen. Hun kom med budskabet om, at vi bør begynde at se maddannelse i et nyt lys. Hun satte spørgsmålstegn ved, om en ændring i rammer og måltider kunne få lærere, pædagoger og elever til at ændre måden, de spiser maden på. Derudover pointerede hun, at smag ikke blot er sanselig, men påvirket af både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Det er vigtigt at tage del i meningsfællesskaber, hvor vi deler og drøfter smag med andre for at kunne træffe begrundede smagsafgørelser. Se Karens præsentation her.
Judith Kyst, direktør hos Madkulturen udfordrede også maddannelse-begrebet og stillede spørgsmålstegn ved, hvilke faktorer, der skal til for at kunne danne en madkyndig næste generation. Madkulturens undersøgelser viser, at danskerne får et lavere og lavere råvarekendskab, bruger mindre tid på at lave mad og børnene bliver ikke taget med i køkkenet i samme udstrækning som tidligere. Samtidig er der mange, der nøjes med fødevarer af lav ernæringsmæssig kvalitet. Judith satte fokus på madkundskab som et vigtigt redskab til at hjælpe kommende generationer til at blive madkyndige. Et fag, der efter hendes mening burde være obligatorisk fra 1.-9. klasse. Undervisningen bør indeholde endnu højere faglighed og innovation og lade børnene lære ad hinanden. Judith opfordrer til at løfte i flok og fortsætte arbejdet med at fremme og udvikle madkundskabsfaget ligesom hun er fortaler for obligatorisk skolemad. Se Judiths præsentation her.
Bente Svane Nielsen, programchef hos GoCook fortalte om vigtigheden i, at legen skal tages med i køkkenet. Det vigtigste for GoCook er at skabe en platform, hvor der inspireres og eksperimenteres med mad og måltider for at gøre det sjovt at tage aktiv del i grøn/sund madlavning. Under GoCook er der produceret en lang række værktøjer til brug i både skolen og i hjemmet. Her har et fokus på elever med mindre stærke læseevner dannet grundlag for visuel fremstilling af værktøjerne. Se Bentes præsentation her.
Mette Bøgebjerg Jørgensen, foreningschef i Hello Kitchen fortalte om deres arbejde med at fremme børns maddannelse og skabe madfællesskaber, som motiverer til sundere madvaner. ’Fars køkkenskole’ er et tilbud med madlavning for familier i et pædagogisk set-up. Det er vigtigt, at alle kan følge med – uanset niveau. ’Familiekøkkenet’ har ulighed i sundhed som omdrejningspunkt, hvor man lærer om sund, nem, billig og bæredygtig mad. 'Snack Patruljen’ er for børn og medarbejdere i fritidsordninger og har fokus på at gøre en leg ud af læringen. Se Mettes præsentation her.
Line Munk Damsgaard, ernæringschef hos Landbrug & Fødevarer fortalte om projektet ’Madskoler’, der har fokus på at fremme børns madmod og madglæde. Med Madskoler arbejdes der for en bedre madkultur ved, at børnene kommer i køkkenet med frivillige instruktører. De lærer at lave lækker mad samt får viden om sund mad, kost og motion på en sjov, legende og aktiverende måde. Se Lines præsentation her.
Mikkel Kruuse Andersen, chef for læring hos Arla Fonden fortalte om deres mission med indsatserne MADlejr og MADværksted. Madaktiviteternes fokus er at give elever i 6., 7. og 8. klasse tiltro til, at de selv kan lave velsmagende mad. Maddannelsen kommer til udtryk i elevernes selvstændighed og egne eksperimenter. Begge indsatser bidrager til praksiserfaring samt giver de unge mulighed for at se nye sider af sig selv. Se Mikkels præsentation her.

Hent præsentationerne fra dagen her:

Karen wistoft: madkultur og måltidspædagogik i skolen

judith kyst: Maddannelse og livsduelighed blandt børn og unge

bente svane nielsen: Bedre til at lave (grøn) mad end deres forældre!

Mette Bøgebjerg jørgensen: vi styrker madglæde og fællesskaber

line munk damsgaard: lad os lave en bedre madkultur!

mikkel kruuse andersen: arla fondens madlejr og madværksteder

Sunde børn konferencen, del 1: 'Mad til børn'

110 sundhedsprofessionelle var til stede på Axelborg og mere end 300 af deres kolleger sad ude bag skærmene, da vi den 26. april 2023 afholdt endnu en Sunde Børn konference i et samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden (stifter af Børnevægt i balance) og Landbrug & Fødevarer.

Konferencen havde overskriften ’Mad til børn’ og emner som bl.a. ’Den tidlige ernærings betydning for børns sundhed, vækst og trivsel’ og ’Sund mad og måltidskultur i børnehøjde’ blev belyst.

Her kan du se det spændende program

Til konferencen bød vi velkommen til 5 skarpe oplægsholdere; Kim F. Michaelsen, Dorte Fischer, Stine Vuholm, Tina Nielsen og Signe Nielsen. Nedenfor kan du læse et par hovedbudskaber fra deres oplæg og præsentationerne fra oplægsholderne finder du længere nede på denne side.

Hovedbudskaber fra oplægsholderne

Den tidlige ernærings betydning for børns sundhed, vækst og trivsel
Kim F. Michaelsen, professor emeritus, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Forskningen viser til stadighed en række positive helbredsmæssige effekter af amning. Der er stærk evidens for at amning beskytter mod infektioner. Derudover tyder studier på, at amning har en positiv effekt på udvikling af intelligens. Derimod er der ingen evidens for, at amning beskytter mod allergi, eksem eller fødevareallergi.
Det ser ud til at amning medfører en lavere risiko for overvægt og fedme. Mulige forklaringer kan være et lavere proteinindtag end ved modermælkserstatning, de appetitregulerende hormoner i modermælk, at barnet får en mere sensorisk varieret oplevelse og har en mere aktiv rolle ved amning.
Der kan være mange årsager til at forældre har svært ved at etablere amning, men det tyder på at en tættere og mere differentieret vejledning kan hjælpe.
I overgangskosten ændres børnenes makronæringsstofsammensætning væsentligt. Mængden af protein i kosten stiger, hvorimod mængden af fedt i kosten falder. I de første leveår er der overbevisende evidens for at et meget højt proteinindhold i kosten (>15 energi procent) øger risikoen for overvægt og fedme, mens et højt fedtindhold i kosten reducerer risikoen for overvægt og fedme. Det er dog usikkert fra hvilken alder det ændrer sig.
Udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under 2 år) kan ikke anbefales, idet det kan være meget vanskeligt at opfylde barnets næringsstofbehov de første leveår med denne kostform. Hvis forældrene insisterer på denne kostform til deres 6-24 måneder gamle barn, bør sundhedspersonalet orientere forældrene om, at denne kostform forudsætter, at barnet er raskt, spiser varieret og med god appetit. Endvidere anbefales forældrene at konsultere en klinisk diætist.
Selvom såkaldte ”squeeze poser” med mad ikke er tilsat sukker indeholder frugtversionerne op til 98% simple kulhydrater. Det medfører et ændret insulin respons, da sukkeret optages meget hurtigere end hvis børnene spiser frugt, der har en mere kompleks matrix. Det anbefales kun at bruge poserne i begrænset omfang også fordi børnene ikke oplever samme tekstur og smag som ved hjemmelavet mad.

Du finder yderligere budskaber i Kim F. Michaelsens præsentation.

Vejledning om mad til de mindste – do’s and dont’s
Dorte Fischer, sundhedsplejerske og næstformand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Vi voksne er rollemodeller for børnene. Derfor giver det god mening at tale med familierne om ændringer i kostvaner, så børnene, der ser hvad forældrene gør, bliver præget til sunde måltidsvaner.
Man kan udfordre barnets smagsløg ved også at lade barnet røre ved maden. Det øger kendskabsgraden til maden de spiser, og giver barnet fornemmelse for madens konsistens.
Der opfordres til at tale med forældrene om forventningerne til måltidet. Forældre har ofte forestillinger om, hvordan måltidet skal foregå. Det kan skabe frustration, når måltidet ikke er så hyggeligt, som forventet.
3-års besøget burde være et livsstilbesøg for hele familien. I stedet for at 3-års besøget gennemføres hos lægen, kunne det være oplagt at lægge det hos sundhedsplejerskerne.

Se alle budskaberne i Dorte Fischers præsentation.

Anbefalinger til maden og måltidet i skole og daginstitutioner
Stine Vuholm, enheden for Bæredygtig Mad og Sundhed, Fødevarestyrelsen

De officielle Kostråd er blevet omsat til kostråd til måltider i daginstitutioner og skoler. Materialerne kaldes ”Kostråd til Måltider” og er funderet i 3 værktøjer med overskrifterne: Principper, Råvareoversigt og Portionsstørrelser. Materialet er lavet i versioner målrettet hhv. daginstitutioner samt skoler og kantiner og kan hentes ned på www.altomkost.dk.
Fødevarestyrelsen har også udviklet kostråd til vegetariske måltider målrettet hhv. skoler og kantiner samt børnehaver. Disse er tiltænkt skoler og børnehaver, der ønsker at lave vegetariske måltider hver dag og altså ikke i de tilfælde skolen eller børnehaven laver vegetariske måltider enkelte dage i ugen.
Kostråd til vegetariske måltider omfatter ikke børn under 2 år, da de særlige næringsbehov for småbørn ikke er blevet særskilt vurderet i det videnskabelige grundlag. DTU vurderer at supplerende råd er nødvendige.
Som udgangspunkt anbefaler Fødevarestyrelsen en planterig kost med mindre kød og flere bælgfrugter, da dette tager hensyn til både sundhed, klima og den danske madkultur.

Se mere om Kostråd til Måltider på Fødevarestyrelsens hjemmeside og i Stine Vuholms præsentation.

Sund mad og måltidskultur i børnehøjde
Tina Nielsen, kostansvarlig, Børnehuset Sct. Jørgen

Tina Nielsen fra Børnehuset Sct. Jørgen på Frederiksberg fortalte om deres arbejde med de nye kostprincipper fra Fødevarestyrelsen (Kostråd til Måltider).
Omdrejningspunktet er madglæde og madmod, hvor de bl.a. har implementeret forskellige temadage med maden i fokus, fx ’sciencedag’. Her er børnene med til at undersøge og lære om råvarerne, fx præsenteres de for en hel fisk som de får lov til at røre, se og smage.
Når børnene involveres i madlavningen, øger det både madglæde og madmod.

Få mere inspiration i Tina Nielsens præsentation.

Set med forældrenes øjne
Signe Nielsen, formand for FOLA og Københavns forældreorganisation

Signe åbnede med at sige TAK. Tak for at daginstitutioner serverer så dejlig og sund mad til børnene, så forældre med bedre samvittighed kan tage de lette løsninger og servere rugbrødsmadder til aftensmad. For småbørnsforældre er pressede fra mange sider.
Bekymringer opstår, når mange forældre vælger måltiderne i daginstitutionerne fra. Det skaber en ulighed mellem børnene til måltiderne. Og det øger ulighed i sundhed.
Der er også stor forskel på skolernes udbud af måltider for ikke at snakke om ringe muligheder for at holde børnenes madpakker kolde igennem dagen.

Du finder Signe Nielsens præsentation her.