Ernæringsfokuskonferencen den 10. november 2022

10. november 2022 - (afholdt)

Christian Vejlund

Seniorkonsulent

Christian Vejlund

Den 10. november 2022 var Axelborgsalen fuld af glade og forventningsfulde ansigter. Årets Ernæringsfokuskonference tog udgangspunkt i nogle af tidens store dilemmaer og den bekymrende udvikling i danskernes sundhed, som Sundhedsprofilen 2021 har kortlagt.

Se programmet her

Spændende oplæg var linet op i programmet og her får du en række af hovedpointerne fra dagens budskaber.

7 skarpe budskaber fra oplæggene til konferencen:

  1. Overvægt som en social slagside

Det er efterhånden blevet mere normalt at have flere kilo på sidebenene, i forhold til at være normalvægtig. Det er dog ikke uden konsekvenser. Særligt ses udfordringerne i forbindelse med svær overvægt, da denne tilstand er associeret med en øget sygelighed. Undersøgelser viser, at svær overvægt er et fænomen, som kan måles geografisk og socialt. Faktisk viser undersøgelser, foretaget af Den Nationale Sundhedsprofil, at adspurgte personer med en grunduddannelse som højeste uddannelsesniveau har større tendens til risikofaktorer, forbundet med svær overvægt (29,6%) end personer med en lang videregående uddannelse (6,6%).

På trods af, at antallet af personer med overvægt stiger, viser undersøgelser dog, at der ligeledes er en stor stigning i ønsket om forandring. Personer med svær overvægt er altså mere villige til at ændre kostvaner, adfærd og er i dén grad forandringsparate. Dette var nogle af de pointerne i oplægget fra Anne Illemann Christensen, forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

  1. Mad kan mere end blot at mætte

Mad er ikke blot nøglen til energi og næring. Mad kan nemlig meget mere end blot at mætte. Eksempelvis kan mad have en vigtig funktion i forhold til helbredelse hos kronisk syge patienter. Her er der ikke blot tale om personer med type 2 diabetes eller forhøjet kolesterol, men også i forhold andre somatiske sygdomme. Mad har ligeledes en stor betydning for patienter med psykisk sygdom, men disse patienter modtager i dag for lidt vejledning i forhold til deres kost.

Problemet er dog, at selvom kosten kan spille en essentiel rolle i behandlingsindsatsen, så er kost og ernæring et sjældent brugt middel i indsatsen. Der er ingen tvivl om, at de ernæringsprofessionelle bærer på en stor viden og en faglig bagage om kost og sundhed. De ernæringsprofessionelle har en vigtig opgave i samfundets udvikling, og derfor er der brug for flere uddannede i fremtidens Danmark. Dog viser undersøgelser, at antallet af uddannede indenfor kost og ernæring er faldende. Hver gang at 150 nyuddannede ernæringsassistenter træder ind på arbejdsmarkedet, går ca. 250 ernæringsassistenter på pension.

Der er tale om et kritisk lavpunkt, som er et problem i forhold til de udfordringer, som den danske sundhed står overfor. Så hvordan får vi flere ernæringsprofessionelle i fremtiden? Og hvilken betydning har den ernæringsprofessionelle i kampen mod de mange udfordringer i danskernes sundhed? Disse emner blev italesat i oplægget fra Mette Theil, formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister og Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet.

  1. Plantebaseret- eller planterig mad?

Ordene plantebaseret og planterig opleves meget forskelligt.  Plantebaseret mad opfattes som en efterligning af noget andet eller en erstatning for kød – ofte med en ringere kvalitet og smag til følge. Derimod opfatter forbrugerne planterig mad mere positivt. Her associeres begrebet med at maden er klimavenlig, balanceret og sund – mad hvor fokus er på grøntsager, bælgfrugter og planter, men hvor der også gerne må være animalske ingredienser i mindre mængder. Det var nogle af konklusionerne Per Vesterbæk, analysechef i Landbrug & Fødevarer havde med i sit oplæg.

Analysen, der blev talt om i oplægget kan findes her. 

  1. Er det plantebaserede alternativ altid et bedre alternativ?

Ordene ’forarbejdet mad’ får de fleste danskere til at rynke på næsen. Når noget er forarbejdet, bliver der ofte sat et lighedstegn med eksempelvis ultraforarbejdede fødevarer som fastfood, pulversauce og færdigretter. Den uforarbejdede mad ses omvendt som det sundeste alternativ; og det er på sin vis også rigtigt. Uforarbejdet mad bliver oftest synonym med grøntsager, frugter og lignende produkter. Men hvor i ligningen skal den plantebaserede mad placeres?

Faktisk viser undersøgelser, at noget af det mest forarbejdede mad findes i de alternativer, som mange forbrugere vurderer, som et sundere og mindre klimabelastende alternativ. Det er eksempelvis plantefarsen, osteanalogen og æggeerstatningerne. Det er derfor vigtigt, at forbrugeren retter blikket mod, hvad produkterne indeholder. For nogle gange er ”det sunde” alternativ, faktisk en forringelse af sundheden. Og i forhold til forskelle i klimaaftrykket kan man opgøre det på forskellige måder. Kilo til kilo vil plantebaserede alternativer oftest give et lavere aftryk, men ses på forskellige næringsmæssige faktorer, så ændrer billedet sig. Vi spiser grundlæggende for at få tilstrækkeligt med næringsstoffer, og det skal vi i højere og højere grad forholde os til i den grønne omstilling. Det var nogle af de emner Marianne Hammershøj, lektor og teamleder ved Aarhus Universitet, fortalte om til konferencen.

  1. Nye trends kan skabe nye usikkerheder

I kampen for bæredygtigheden og herunder klimaet, er flere private og virksomheder begyndt at eksperimentere med nye produkter og ingredienser i deres mad. Det er dog ikke alt fra naturen som skal med hjem i kurven. Faktisk viser det sig, at der i Europa kun findes ca. 325 betydningsfulde spiseplanter og svampe i naturen. Heraf er det ofte kun en del af planten, som er spiselig. Det skyldes nemlig, at de fleste planter indeholder naturlige forsvarsstoffer, som skal nedbrydes inden mennesket kan indtage dem. Det er eksempelvis grunden til, at hyldebær skal tilberedes inden de benyttes i en suppe eller i saft. Bruges hyldebærrene rå i en smoothie eller i en is, kan de grundet deres naturligt forekomne giftstoffer, nemlig føre til diarre, opkast og kvalme. Derfor er det vigtigt at tilberede visse fødevarer inden brug. Kirsten Pilegaard, seniorrådgiver for DTU Fødevareinstituttet og Lulu Krüger, miljøkemiker hos Fødevarestyrelsen gjorde os klogere på disse emner.

  1. Mere fokus på smag

Biologisk set har mennesket fem grundsmage; salt, sødt, bitter, sur og umami. Det er de smagsnuancer, som vi alle bruger, når vi smager på forskellig mad. Vores smagsløg har derfor en stor betydning for, hvordan vi oplever mad. Når der opstår nye tendenser og nye mad-trends i vores samfund, er smagen derfor afgørende for vores oplevelse. Den grønne mad opleves af mange som havende en bitter smag, og derfor vælger nogle det grønne fra. Den bitre smag kan dermed ende ud med at være afgørende for valget om at spise mere klimavenligt.

Så hvordan kan vi inkorporere ’den gode smag’ som en del af den grønne omstilling? Og skal smagssansen indgå som et kompromis til den klimavenlige mad? En løsning er at sikre alle grundsmage og i særdeleshed umami er til stede i en ret. Det fortalte Ole G. Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik, Københavns Universitet om i sit oplæg.

  1. One size doesn’t fit all – Når vægt aflæses som en indikator på det usunde

Når en borger med overvægt møder sundhedssystemet, kan det for nogle føles som et overgreb, når vægten bliver omtalt som et problem. Mange borgere føler, at der er et for stort fokus på vægt, og dette kan skabe en barriere mellem den sundhedsfaglige og borgeren. Hjælpen er på vej. Sund by netværket udgiver i 2023 en vejledning til afstigmatisering af overvægt. En af måderne til at hjælpe samtalerne om krop og mad på vej kan være ved brug af psykologiens veje. Det viser sig nemlig, at konstellationen mellem psykologi, krop og kostmønstre har et undervurderet overlap, som medvirker til forholdet mellem en borger og kosten.

Men hvordan taler vi om vægt i samspil med den bagvedliggende psykologi? Hvordan kan man som sundhedsfaglig tale sig ind i narrativet om overvægt uden at diskriminere? Hvad kan man gøre for at omtale overvægt uden at stigmatisere? Hvordan kan man komme omkring et forstyrret forhold til det at spise, og hjælpe den enkelte til at normalisere, hvor meget maden fylder? Det talte både Jan Andersson, specialkonsulent, Sund By Netværket og Anette Schnieber, Cand.Psych og lektor, ph.d. VIA University College om i deres to individuelle oplæg.

Hovedpointerne er skrevet af Afdeling for Ernæring og ikke af de enkelte oplægsholdere. De er således et udtryk for vores indtryk og opfattelser fra de forskellige oplæg til konferencen. For yderligere information om oplæggene henviser vi til præsentationerne nederst på siden.  

 

Om Ernæringsfokuskonferencen

Ernæringsfokuskonferencen er Landbrug & Fødevarers årlige ernæringskonference, hvor aktuelle udfordringer, muligheder og fælles løsninger indenfor sundhed- og ernæring er blevet vendt, drejet, drøftet og diskuteret i over 20 år. Faglige briller og saglige argumenter er essensen af konferencen, hvor målet er at skabe faglige netværk og dele nyeste viden. Vi sigter på at gøre os alle klogere og klædt på til at gøre en positiv forskel for befolkningens sundhed.

Hent præsentationerne fra dagen her:

Se vores andre Ernæringsfokuskonferencer...