Nudging

01. januar 2025

Katrine Langvad

Chefkonsulent

Katrine Langvad

Nudging er kommet på fleres læber og bruges til tider i flæng, men hvad er det egentlig, og hvordan kan sundhedsprofessionelle anvende det i praksis? Læs med i artiklen og få svar.

Hvad er nudging?

Med et 'nudge' giver man folk et lille men kærligt skub i en ønsket retning, populært sagt. Som ordet ’nudging’ antyder, er det af engelsk oprindelse og en egentlig enkel definition findes for så vidt ikke. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Mikkelsen har sammen med ph.d.-studerende Andreas Maaløe Jespersen dog alligevel gjort sig i en dansk definition af begrebet således:

"Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning og i overensstemmelse med deres reflekterede præferencer uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign."

Nudging som redskab til at fremme sundheden

Når man arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse, kan man gøre brug af nogle simple nudging-teknikker til at fremme en ønsket adfærd hos de personer, man arbejder med. Det kan man gøre gennem små, strategiske ændringer i omgivelserne for at få personen til at træffe sundere valg.

Ifølge Professor Bent Egberg Mikkelsen, medforfatter til bogen Adfærdsdesign, er et ’nudge’ en lille ændring, der guider folk i en ønsket retning uden at begrænse deres valgmuligheder. I stedet for at tvinge folk til at træffe bestemte valg, handler det om at gøre de sundere valg til de oplagte valg.

Rationalet bag nudging er, at det ofte er nemmere at ændre på vores omgivelser end at forsøge at ændre vores holdninger. Den menneskelige hjerne fungerer nemlig sådan, at valg træffes hurtigt og automatisk – ofte uden større eftertanke – fordi vi ønsker at spare på de kognitive ressourcer. Derfor vil der være en tendens til at vælge det, der er nemt og lettilgængeligt, selvom det måske ikke altid er det sundeste valg.

I nudging udnyttes den viden, og der justeres på små ting i omgivelserne for at fremme sundere valg. Eksempler på et nudge kan være at placere grøntsager først i en buffet, skære kage i mindre stykker, bruge mindre tallerkener eller at pakke usunde snacks væk og lade frugt stå synligt fremme. Pointen er, at vi stadig har valget, men det sunde valg bliver gjort nemmere og mere naturligt at vælge.

Nudging i praksis - sådan kan du bruge det

Nudging kan bruges som et praktisk værktøj til at fremme sundheden hos borgere. Herunder er eksempler, som både henvender sig til arbejdet med personer med overvægt, personer i ernæringsrisiko eller med undervægt og arbejde i foodservicebranchen.

Omgivelserne har stor betydning for, hvor meget vi spiser, og gennem ganske små justeringer, kan de hjælpe til fremme en negativ energibalance, hvilket kan understøtte et vægttab over tid. Nudging kan i vægttabsøjemed bruges til at fremme bl.a. mindre portionsstørrelser og mere hensigtsmæssige fødevarevalg.

Nudges kan anvendes som et sundhedsfremmende værktøj, idet man tager højde for adfærd. At placere et nudge forudsætter, at man tager højde for de fysiske, sociale og psykologiske aspekter af konteksten.

I forbindelse med vejledning af personer med overvægt kan det være en god hjælp at anvende veldokumenterede nudges, som kan implementeres i det daglige liv. Et eksempel på dette er størrelsen på den tallerken, man spiser af - jo større tallerken, jo mere mad kommer der typisk på den. Man kan derfor med fordel udskifte tallerkener til mindre størrelser. Dette nudge gælder både for private hjem og til offentlige måltider, som fx kantiner.

Her er der her 3 nudges, som du kan prøve af i dit arbejde i vægttabsforløb:

  1. Små tallerkener = små portioner
    Anbefal klienten at bruge mindre tallerkener derhjemme. Når vi serverer mad på en mindre tallerken, bliver portionerne visuelt større, hvilket kan hjælpe med at reducere mængden af mad, vi tager.
  2. Tilgængelighed 
    Du kan opfordre klienten til at øse tallerkenerne op i køkkenet og lade gryder mv. blive på komfuret. Mindre synlighed af maden kan betyde, at man spiser mindre. Pak de søde sager væk – eller lad være med at have dem – og gør det i stedet nemt at træffe de sunde valg. Er frugt og grønt f.eks. skåret i stykker, spises der automatisk mere af det .
  3. Start med de sundere alternativer
    Hvis klienten spiser ude eller i en kantine, kan du opfordre til, at de starter med at tage grøntsager eller salat, før de tager andet. Forskning viser nemlig, at vi tager mere af det, vi tager først af i en buffet.

Underernæring blandt ældre er en kompleks udfordring med store samfundsøkonomiske konsekvenser, men forskellige nudging-tilgange har vist sig at være effektive i at forbedre ældres ernæringsstatus.

Små portioner giver større indtag

Der findes flere måder at stimulere appetitten på. Marie Nerup Mortensen fra Aalborg Universitets Hospital har stået i front for et forsøg med servering af små energi- og proteinrige morgenmadsretter. Her fandt man, at der blev spist mere til morgenmadsmåltidet, og at det ikke påvirkede indtaget i dagens øvrige måltider.

Demens og design - farvet service giver demente bedre appetit

Designløsninger har hjulpet ældre demente på plejecentre til at spise mere. Ved at dække op med gule dækkeservietter og røde tallerkner, kunne de demente bedre differentiere de forskellige genstande på bordet. Før ændringen var måltider hos de demente kendetegnet ved, at de ikke kunne skelne mellem hvilke retter og genstande, der stod foran dem. Resultatet af interventionen var, at flere beboere tog på i vægt og havde en mere rolig adfærd under måltidet.

Her er 3 nudges, som du som ernærings- og sundhedsprofessionel kan prøve af i dit arbejde med personer med underernæring:

  1. Farverig borddækning giver bedre appetit
    Brug af farver i service kan hjælpe demente med at skelne mellem mad og genstande på bordet, hvilket kan øge deres appetit.
  2. Brug billeder af mad til at øge appetitten
    Billederne kan enten være i de omgivelser, hvor personen skal spise, eller man kan prime borgeren til at øge appetitten ved f.eks. at tale om mad ud fra billeder inden måltidet. Se denne film, hvor metoden bruges i praksis i Odense Kommune.
  3. Sociale faktorer
    Mennesker spiser ofte mere, når de er sammen. Sociale interaktioner under måltider kan stimulere appetitten og øge indtaget. Du kan prøve at undersøge muligheden for at personen med underernæring kan spise sammen med andre.

Mange måltider indtages uden for hjemmet, især i kantiner med buffetopstilling. Forskning viser, at strategisk placering af sunde retter øger sandsynligheden for, at gæsterne vælger dem. Dette skyldes, at synlighed og tilgængelighed påvirker vores valg.

Sunde rum skaber sund adfærd

Mange måltider bliver spist uden for hjemmet. Et af disse steder er i kantiner, ofte som buffet. Der er lavet flere forsøg med at placere nudges i kantiner. Et af de nudges, hvor der i flere interventioner er fundet gode resultater, har været ved at ændre placeringen af fødevarer på buffeten. Ved at rykke det, I gerne vil have gæsterne til at spise mest af, forrest i buffeten, ses en ændring i den endelige tallerkenkomposition, når gæsterne forlader buffetområdet. Og det, der kommer på tallerkenen, er det, vi spiser. Helt konkret betyder det, at gæsten ender med at spise mere grønt, når grøntsagerne flyttes forrest eller først på buffeten. Gæsterne bliver frivilligt hjulpet på vej til at spise sundere og til at imødekomme kostrådet om mere frugt og grønt ved at tage højde for, hvordan gæsterne bevæger sig rundt i buffeten.

Andre faktorer, der ses at have indflydelse på, hvad der ender på buffetgæstens tallerken, er mængderne af hver ret, der står på buffeten. Jo mere der er af en given ret, jo mere vil gæsten have tendens til at tage af den. I kan derfor med fordel have større mængder af de retter, I gerne vil have gæsterne til at spise mere af, og modsat mindre mængder af de retter, som I gerne vil have gæsterne til at spise mindre af.

Vi tager et stykke kage – uanset størrelsen

Mennesket tænker ofte i enheder fremfor størrelser (se film her: Blot ét simpelt trick kan nudge dig til at spise sundere - iNudgeyou). Dette fænomen kaldes enhedsbias.

Enhedsbias

Den psykologisk mekanisme, enhedsbias gør os tilbøjelige til at tro, at den portion, vi får serveret, er den passende mængde at spise. Enhedsbias er vores tendens til at godtage, at kun én enhed/portion er en passende mængde for os at spise. Et af de klassiske eksempler på enhedsbias er, når man gør tallerkenstørrelsen mindre i en tag-selv-buffet. Vi har det med at godtage, at én fuld tallerken er en passende mængde mad – så når tallerkenen er mindre, spiser vi mindre.

Kilde: Insights | Nudging mod sundere fødevarevalg: Indsigter fra et eksperiment om enhedsbias & bekvemmelighedsprincippet | iNudgeyou

Når man serverer mad til andre mennesker, er det derfor en fordel at skære f.eks. kage i mindre stykker og på den måde facilitere et mere hensigtsmæssigt indtag - uden at fratage gæsten muligheden for at vælge kage på buffeten. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen peger på, at der skal serveres sund mad nemt og bekvemt i de hensigtsmæssige portionsstørrelser.

Her er 3 nudges, som du som kan afprøve i dit job i foodservicebranchen:

  1. Placer sunde retter strategisk
    Flyt grøntsager og andre sunde retter forrest i buffeten. Forskning viser, at synlighed og tilgængelighed øger sandsynligheden for, at gæsterne vælger de sunde alternativer.
  2. Tilbyd større portioner af sunde retter
    Større mængder af en ret får os til at tage mere. Sørg for, at der er rigelige portioner af sunde retter, og mindre af usunde alternativer, for at fremme et sundere valg.
  3. Skru ned for portionsstørrelserne
    Brug mindre tallerkener og server mindre stykker af kage eller dessert. Dette hjælper gæsterne med at vælge mindre portioner, uden at de føler, at valgmulighederne er fjernet.

Hvorfor virker nudging?

Nudging virker, fordi metoden tager højde for, hvordan vi træffer beslutninger. Mange af vores valg sker hurtigt og automatisk. Derfor kan små ændringer i omgivelserne have stor indflydelse på vores adfærd. Det skyldes den måde beslutningstagen fungerer på.

Hjernens to systemer

Forskningen bag nudging tager udgangspunkt i, at vi har to systemer i hjernen, der påvirker vores beslutningstagen:

  • System 1 er hurtigt og intuitivt – det er den del af hjernen, vi bruger, når vi træffer ubevidste valg. 
  • System 2 er langsommere, mere rationelt og kræver, at vi tænker os om, hvilket kræver energi.

Nudging er effektivt fordi det påvirker system 1, hvor de fleste af vores beslutninger bliver truffet. Når de sunde valg er lettere at tage – for eksempel fordi de er synlige eller tilgængelige – er det mere sandsynligt, at vi vælger dem.

Der er mange andre faktorer, som også påvirker vores beslutninger – og de kan bruges til at fremme sundere valg:

  • Sociale normer: Vi er ofte påvirket af, hvad andre gør. Hvis vi tror, at de fleste vælger sunde muligheder, er vi mere tilbøjelige til at gøre det samme.
  • Sortimentseffekten: Et større udvalg af sunde muligheder øger chancerne for, at vi vælger dem.
  • Framing: Hvordan en ret præsenteres, påvirker vores valg. F.eks. vil en ret beskrevet som "fyldt med vitaminer" ofte blive valgt frem for en ret kaldet "sund".
  • Priming: Billeder eller stimuli kan påvirke vores valg ubevidst, som f.eks. et billede af frugt på køleskabet, vil øge sandsynligheden for, at vi tager noget ”sundt” i køleskabet.
  • Standardvalg: Vi vælger ofte det, der præsenteres som standard, f.eks. den sunde ret, hvis den er den forudindstillede mulighed.

Nudging kan altså bruges til ubevidst at påvirke menneskers vaner i større eller mindre grad. De gavnlige effekter af nudging kan man udnytte positivt i arbejdet med at fremme en ønsket adfærd hos en borger/klient/patient/gæst.

Spørgsmål og svar

Nudging handler om at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre væsentligt ved omkostningerne ved valgene. Det adskiller sig fra andre metoder ved ikke at anvende tvang eller økonomiske incitamenter, men i stedet gøre de ønskede valg mere tilgængelige eller attraktive.

Ved at ændre på omgivelserne, såsom placering af sunde fødevarer forrest i buffeten eller brug af mindre tallerkener, kan nudging guide folk til at træffe sundere valg uden at de nødvendigvis er bevidste om det.

Små ændringer som at placere frugt synligt på køkkenbordet eller bruge mindre tallerkener kan nudge både børn og voksne til at vælge sundere alternativer i hverdagen.

Nudging kan opfattes som en form for påvirkning, men det adskiller sig fra manipulation ved, at det stadig giver fuld valgfrihed til individet. Formålet er at fremme sundere eller bedre valg uden at skjule intentionen bag ændringerne – og ofte med et klart sundheds- eller samfundsmæssigt formål.

Kilder

Måske du også er interesseret i...

Læs mere om livsstil og forbrugeradfærd her...