Livscyklusanalyse med ernæringsperspektiv

Livscyklusanalyser (LCA) bruges til at beregne klimaaftrykket af fødevarer, men tager traditionelt ikke højde for ernæringsmæssig værdi. En ny metode, med et såkaldt Quality Index (QI), integrerer næringsstofindholdet i klimaberegningen og justerer aftrykket derefter. Det giver et mere nuanceret billede af fødevarers reelle betydning for både sundhed og klima.

Hvad er livscyklusanalyse?

At lave en livscyklusanalyse er en metode til at bestemme klimapåvirkningen af et produkt eller en proces. Man bruger derfor f.eks. livscyklusanalyser til at bestemme klimaaftrykket af en fødevare. I en sådan undersøgelse, gennemgås alle trin i produktionsprocessen, og klimaaftrykket fra alle trin summeres, så man har det samlede aftryk af f.eks. en fødevare.

Livscyklusanalyser forkortes LCA for ’life cycle assesment’, og kan laves på mange forskellige produkter så som møbler, biler, telefoner og rejser.

En LCA for en fødevare angiver klimaaftrykkes for et kg af fødevaren – man siger at den ’funktionelle enhed’ er kg.

Ernæringsdimensionen er uundværlig

I 2021 fastslog en gruppe forskere, i en rapport fra FAO (1), at det er nødvendigt at inkludere en ernæringsdimension i beregningerne af en LCA for fødevarer. Dette skyldes at fødevarer indtages for at sikre tilførsel af energi og næringsstoffer, og at en vægtenhed derfor ikke er optimal.

Flere forskere har siden rapporten fra FAO, forsøgt at finde metoder til at inkludere ernæringsværdien af en fødevare i klimaberegningen, og senest har en hollandsk gruppe publiceret et ret interessant bud på dette (2).

I deres metode, beregner de et såkaldt ’Quality Index’ kaldet QI, som er en numerisk værdi der udtrykker forholdet mellem næringsstof-densiteten og energi-densiteten af en fødevare. For at beregne denne værdi, blev 21 essentielle næringsstoffer udvalgt og kategoriseret i forhold til fødevaregruppe ud fra deres ernæringsmæssige relevans og bidrag til det samlede hollandske kostindtag (3). LCA-værdien divideres ganske enkelt med QI-værdien, så fødevarens næringsstofindhold regnes med i klimaaftrykket.

For basis-fødevarer, som indeholder vigtige næringsstoffer, ligger QI-værdien over 1. De fødevarer som har de højeste QI-værdier er frugt og grønt samt fisk, mens de laveste værdier findes hos fedtstoffer, olier og kornprodukter. For produkter som slik, søde drikke og kager, ligger QI-værdien under 1, da indholdet af energi er så relativt højt sammenlignet med indholdet af næringsstoffer. Når LCA divideres med en QI-værdi på under 1, bliver aftrykket derfor højere, mens klimaaftrykket af en basisfødevarer med et højt indhold af næringsstoffer, bliver lavere. På den måde tages der hensyn til indholdet af næringsstoffer i fødevaren, når man angiver klimaaftrykket.

De hollandske forskere diskuterer også ideen om at ’afrunde’ index-værdien (QIc), som især finder anvendelse når en fødevare indeholder et næringsstof i en mængde der overstiger den anbefaling der findes for det pågældende næringsstof. Det giver ikke mening at opnå en merværdi i forhold til klimaaftrykket, når et ekstra indtag ikke giver en yderligere sundhedsmæssig gevinst.

QI-metoden kan være med til at sætte fokus på nødvendigheden af at kigge på både klimaaftryk og ernæringsmæssig værdi, i vurderingen af hvilke fødevarer vi vælger at spise. Udover at kunne give indsigt i ændringer i de enkelte fødevarers klimaaftryk, viser studiet at denne metode også kan bruges på en bred vifte af fødevarer samt måltider generelt. Endeligt kan denne metode hurtigt tages i brug da QI-metoden kan bruges på eksisterende beregninger og databaser. Flere forskere vil forhåbentlig arbejde videre med metoden, så den potentielt kan udvikles og det kan blive afklaret om den kan finde bredere anvendelse.