Ultraforarbejdede fødevarer: Hvad er op og ned?
08. maj 2025
Emnet ultraforarbejdede fødevarer har på kort tid indtaget en førsteplads på mediernes dagsorden inden for sundhed og ernæring og i debatten derom. Og om end det er positivt med oplysning og overvejelser om den mad, vi spiser, så kan den til tider sort/hvide tilgang i nyhedsmedierne være med til at tegne et skræmmebillede overfor befolkningen. Der er behov for en nuancering af debatten og af begrebet ultraforarbejdede fødevarer. I denne artikel dykker vi derfor ned i emnet fra den ernæringsfaglige vinkel.
Indhold
Hvad er ultraforarbejdede fødevarer?
Forarbejdning er en forudsætning for fødevaresikkerhed
Hvad er NOVA-klassifikationen?
Problemer med NOVA-klassifikationen
Hvor meget ultraforarbejdet mad spiser vi?
Sundhedsmæssige konsekvenser af ultraforarbejdede fødevarer
Alternativer til ultraforarbejdede fødevarer
Hvad er ultraforarbejdede fødevarer?
Begrebet ”ultraforarbejdede fødevarer” (også kaldet højtforarbejdede fødevarer og ultraprocesserede fødevarer) stammer fra 2009, hvor forskere ved Universidade de São Paulo i Brasilien udviklede den såkaldte NOVA-klassifikation. NOVA inddeler alle fødevarer i fire grupper, fra minimalt forarbejdet til ultraforarbejdet. I dag findes der flere klassifikationer af fødevarers forarbejdning, f.eks. fra uforarbejdet til højt eller meget højt forarbejdet. ’Højt forarbejdet’ i andre klassifikationer kan sidestilles med ’ultraforarbejdet’ i NOVA-klassifikationen1,2.
De ultraforarbejdede fødevarer dækker over industrielt fremstillede produkter, der har gennemgået en vis grad af forarbejdning for f.eks. at forlænge holdbarheden, fremme smagen og sikre en ensartet konsistens. Det vil ofte være mere eller mindre spiseklare produkter, som kan indeholde ingredienser såsom sukker, salt, fedtstoffer og forskellige slags tilsætningsstoffer.
Fakta om ultraforarbejdede fødevarer
Ultraforarbejdede fødevarer eller ultraforarbejdet mad, også kaldet UPF (Ultra Processed Food), er en fællesbetegnelse for fødevarer med en høj forarbejdningsgrad fremstillet ved hjælp af industrielle forarbejdningsmetoder. Disse indeholder ofte ingredienser, man normalt ikke finder i private køkkener, som f.eks. isolater, farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og enzymer.
Evolutionen af fødevarer
Siden midten af det 20. århundrede er der sket et markant skifte i forhold til, hvordan vi håndterer og indtager vores mad. En analyse af danskernes aftensmad viser, at halvdelen af danskerne i dag afsætter maks. 30 minutter til at lave aftensmad – ca. hver fjerde bruger endda under 15 minutter. Vi er pressede på tid, og et hjemmelavet måltid tilberedt helt fra bunden er ikke nødvendigvis en prioritet. Salget af convenience-produkter er eksploderet, ligesom flere spiser ude eller køber take-away.
Samtidigt er hver femte dansker mellem 18 og 35 år økonomisk presset. Priserne på fødevarer er steget stødt siden coronakrisen og ligger nu på sit højeste niveau i fem år.
Disse faktorer skaber en efterspørgsel på måltidsløsninger, der både er nemme og budgetvenlige. Og som bekendt hænger udbud og efterspørgsel sammen: Fødevarevirksomhederne specialiserer sig i at udvikle produkter, der falder i forbrugernes smag.
For at imødekomme efterspørgslen fra forbrugerne har industrien udviklet fremstillingsprocesser til at producere varer, der er nemme at gå til og som med længere holdbarhed er til at have stående på hylden både i dagligvarehandlen og i hjemmet. En andel af disse ultraforarbejdede fødevarer består også af relativt prisbillige ingredienser, så de efterkommer forbrugernes ønske om budgetvenlige måltidsløsninger.
Markedsføringens magt
I takt med at udbuddet ændrede sig, ændredes også indpakningen og markedsføringen af fødevarerne – især de ultraforarbejdede. Mange af disse er flot og farverigt pakket ind, og virksomheder bruger penge på reklamer for f.eks. snackprodukter. Det skaber brandgenkendelse hos forbrugerne, og effekten af denne skal ikke underkendes.
Der står stærke, globale brands bag meget af markedsføringen, så der er ikke noget at sige til, at der hives så mange af de fint indpakkede produkter ned fra hylderne. Herudover drages vi helt evolutionært af de søde og fede smage, ligesom mange af os har en tillært smag for det salte.
Forarbejdning er en forudsætning for fødevaresikkerhed
Når fødevarer forarbejdes, er det ikke udelukkende for at fremme smag og konsistens samt imødekomme efterspørgslen på nemme måltidsløsninger. Forarbejdningen tjener flere formål, såsom at sikre og højne fødevaresikkerheden – en forudsætning for at vi ikke blive syge af den mad, vi spiser.
I dag er fødevaresikkerhed ikke noget, man som forbruger i Danmark tænker meget over. Hvor det tidligere var en reel udfordring for sundheden – og stadigvæk er det i visse dele af verden – er det i dagens Danmark en selvfølge, at fødevarerne er sikre at spise. Det kan vi bl.a. takke forarbejdningsprocesser som varmebehandling og pasteurisering, fermentering, tørring, saltning og brug af bestemte tilsætningsstoffer for.
En vis grad af forarbejdning er altså nødvendig for at opretholde fødevaresikkerheden. Derudover øger forarbejdningen ofte fødevarernes holdbarhed og kan dermed reducere madspild.
Forarbejdning af mad derhjemme
Når du laver mad derhjemme i dit eget køkken, forarbejder du også maden. Opvarmning, sammenblanding af forskellige ingredienser samt råvarer, der hakkes eller blendes. Måske sylter eller fermenterer du endda også. Alt dette er forarbejdning, der har til formål at ændre smag og konsistens samt give længere holdbarhed og gøre maden sikker at spise.
Hvad er NOVA-klassifikationen?
Nova betyder ’ny’ på portugisisk. NOVA-klassifikationen var også den første af sin slags, og er den mest brugte af denne type gruppering af fødevarer. Den blev udviklet i 2009 af læge og professor emeritus Carlos A. Monteiro på School of Public Health, University of São Paulo i Brasilien i samarbejde med The European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC)3. Klassifikationen bliver løbende udviklet og opdateret.
Monteiro knyttede en stigende overvægt i befolkningen til indtaget af mad med høj forarbejdningsgrad – de ultraforarbejdede fødevarer. Denne type fødevarer bidrager ifølge Monteiro med en lav mæthedsfornemmelse, men et højt indhold af salt, sukker, fedt, farve- og smagsstoffer samt industrielle tilsætningsstoffer som stabilisatorer, emulgatorer og konserveringsmidler.
I Monteiros undersøgelser så man, hvordan de ultraforarbejdede fødevarer langsomt var ved at erstatte hjemmelavede måltider samt frugt og grønt fra den traditionelle kost. Han opfordrede derfor til mere hjemmelavet mad med uforarbejdede eller let forarbejdede råvarer.
NOVA-klassifikationen er i dag anvendt verden over, og både Verdenssundheds-organisationen WHO og Verdens fødevare- og landbrugsorganisation FAO har taget klassifikationen og dens anbefalinger om mindre ultraforarbejdet mad til sig.
De 4 kategorier i NOVA-klassifikationen
- Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer: I første kategori finder man hele råvarer som frugt og grønt samt æg, fisk, mælk og uforarbejdet eller udskåret kød. Disse produkter er minimalt forarbejdet og kan evt. være vasket, kølet eller frosset ned, vakuumpakket eller på anden måde pakket ind. Altså metoder der bliver brugt til at klargøre produkterne til opbevaring eller gøre dem sikre at spise.
- Forarbejdede kulinariske ingredienser: Her har vi ingredienser som madolier, smør, fedt, salt, sukker og honning. Produkterne i gruppe 2 har typisk et lavt indhold af mikronæringsstoffer, men indtages sjældent alene, idet de bruges som ingredienser i madlavning.
- Forarbejdede fødevarer: De forarbejdede fødevarer er en blanding af gruppe 1 og 2, altså uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer tilsat forarbejdede kulinariske ingredienser. Det kan f.eks. være saltede nødder, fisk i olie, hjemmebagt brød, frugt- og grøntkonserves og saltet/tørret kød. De industrielle processer i produktionen inkluderer konservering på dåse eller flaske samt saltning, rygning og hærdning af f.eks. kød.
- Ultraforarbejdede fødevarer: Sidste gruppe favner alle fødevarer, som næsten eksklusivt er produceret i industrien. Eksempler er læskedrikke, snackprodukter og slik, smørepålæg og margarine, kiks og tørkager samt industrielt produceret brød og boller. Produktionen involverer industrielle processer med industrielt producerede ingredienser og tilsætningsstoffer, som stabiliserer, øger holdbarhed og tilsætter smag eller farve.
Ultraforarbejdede fødevarer i NOVA-klassifikationen
De ultraforarbejdede fødevarer i NOVA-klassifikationen er altså en bred vifte af produkter, som har det til fælles, at de er industrielt produceret med processer og evt. ingredienser, som ikke findes i et almindeligt køkken.
En del – men ikke alle – af disse fødevarer har et lavt indhold af kostfibre og essentielle næringsstoffer til gengæld for et højt indhold af fedt, salt, sukker og andre hurtige kulhydrater. Her har vi altså at gøre med kalorietætte madvarer med få mikronæringsstoffer, som bidrager med en ringe og kortvarig mæthedsfornemmelse.
Det mener vi: "Det er vigtigt at understrege, at dette ikke gælder alle produkterne, som falder ind under kategorien ”ultraforarbejdede fødevarer” ifølge NOVA. Der er behov for at få flere nuancer ind i debatten, så vi ikke tegner et skræmmebillede af helt almindelige fødevarer, som indgår i en sund og varieret kost for mange danskere."
Eksempler på ultraforarbejdede fødevarer ifølge NOVA-klassifikationen
|
 |
Fremstilling og ingredienser
Ved produktion af nogle af de ultraforarbejdede fødevarer benyttes avancerede, industrialiserede fremstillingsprocesser, der opdeler enkelte råvarer i fraktioner såsom ekstrudering, ekstraktion, hydrolyse og hydrogenering for f.eks. at isolere proteiner, fibre eller fedt. Nogle produktioner benytter kemisk modifikation for at opnå en ønsket tekstur, farve og holdbarhed. Der kan også være tale om raffinering, som oprenser olier, korn og sukre for skaldele, afsmag og farve.
I ultraforarbejdede fødevarer vil man ofte have tilsat et udvalg af ingredienser som farvestoffer, smagsforstærkere, sukre eller sødestoffer såsom aspartam og maltodextrin, emulgatorer, modificerede olier og fedtstoffer, stivelse, protein-isolater samt forskellige forskumnings-, gelerings- og tykningsmidler såvel som konserveringsmidler. Kort sagt: Ingredienser du sjældent finder i et privat køkken.
Der vil ofte være få hele råvarer i disse produkter, hvor der i stedet bruges dele fra de enkelte råvarer. Det kan f.eks. være delelementer fra planter såsom sojabønner, majs, hvede, ris og kartofler.
Kritik af NOVA-klassifikationen
Kategorien ultraforarbejdede fødevarer i NOVA favner en meget bred portefølje af produkter fra fuldkornsrugbrød til chips og proteinbarer. Nogle af produkterne indeholder ingredienser, vi betragter som sundhedsfremmende, mens andre er fyldt med fedt, sukker og/eller salt. Fælles for kategorien er forarbejdningsgraden og indholdet af tilsætningsstoffer.
Klassifikationen tager altså ikke hensyn til produkternes indhold af næringsstoffer. Der differentieres heller ikke mellem, om produktet indeholder en lang liste med industrifremstillede tilsætningsstoffer – eller blot nogle få naturlige tilsætningsstoffer som f.eks. vitaminer eller kostfibre. NOVA-klassifikationen kigger overordnet på, om produkterne er industrielt forarbejdede eller ej.
Resultatet er, at en række fødevarer, som mange ellers betragter som sunde, falder i den ultraforarbejdede kategori. Det gælder f.eks. for en mager frugtyoghurt med sødestof og modificeret stivelse, olivenolie med et indhold af presserester, medisterpølse med krydderiblanding og rugbrød med bygmaltekstrakt og rugfibre – alt sammen produkter, som sagtens kan indgå i en sund og varieret kost.
Endvidere bliver klassifikationen løbende justeret, hvilket kan gøre det vanskeligt at sammenligne studier af ultraforarbejdede fødevarer over tid.
Det mener vi: "Der er behov for at få det ernæringsmæssige perspektiv med ind i klassifikationen af fødevarers forarbejdning, så vi ikke udelukkende kigger på, om et produkt er industrielt produceret eller ej."
NOVA i dansk kontekst
NOVA-klassifikationen er bredt anerkendt og brugt verden over. Der er dog en lang række videnskabelige uklarheder omkring NOVA. Klassifikationen er ikke lovbestemt, og den er ikke udbygget til en decideret videnskabelig definition3.
Endelig er klassifikationen udviklet af forskere i lande, hvor madkulturen er markant anderledes end i Danmark. Og som ikke har samme historik for samarbejde mellem myndigheder og fødevarevirksomheder til fremme af en sundere fødevareproduktion.
I Danmark startede Saltpartnerskabet tilbage i 00’erne, og siden da har fødevarevirksomheder fortsat arbejdet med saltreduktion under Fødevarepartnerskabet. Fuldkornspartnerskabet har fra 2009 ført til et højere indhold af fuldkorn i brød og kornprodukter samt et større udbud af fuldkornsvarianter. Således indtager danskerne nu i gennemsnit tæt på de anbefalede 90 gram fuldkorn dagligt4, 5. Det var også i 2009, at Nøglehulsmærket gjorde sit indtog i Danmark, hvilket satte skub i udvikling af produkter med mindre salt, sukker og fedt samt flere kostfibre.
Derudover har vi i Danmark som i resten af EU den sikkerhed, at alle ingredienser er testet af EFSA, The European Food Safety Authority. Der er sat grænseværdier for de tilsætningsstoffer, som ellers kan vække bekymringer i de ultraforarbejdede fødevarer, og der er yderligere sat fokus på mulige cocktaileffekter6.
Hvor meget ultraforarbejdet mad spiser vi?
I lande som USA og England udgør ultraforarbejdede fødevarer over halvdelen af det totale energiindtag7, men herhjemme ser det noget anderledes ud. I Danmark fylder ultraforarbejdede fødevarer ca. 25% af det daglige energiindtag8,9.
Vi har herhjemme et ret højt indtag af det, Fødevarestyrelsen kalder for råderumsfødevarer, som f.eks. favner slik, is, kiks og kage, chokolade, snackbarer, salte snacks, desserter, sodavand og energidrikke. De fleste af disse fødevarer er ultraforarbejdede, energitætte og med lavt indhold af mikronæringsstoffer, og de udgør ca. 20% af en gennemsnitlig danskers daglige energiindtag.
Industrielt forarbejdet brød udgør også en betydelig del af danskernes kost. Brød forarbejdet industrielt vil ofte falde under den ultraforarbejdede kategori og dermed indgå som en andel af de ultraforarbejdede fødevarer, vi spiser. På trods af det bidrager brød med fuldkorn og fibre, og betragtes som en del af en sund kost.
Sundhedsmæssige konsekvenser af ultraforarbejdede fødevarer
Mens visse typer af forarbejdning faktisk kan være fordelagtige for sundheden – f.eks. i form af fødevaresikkerhed, øget holdbarhed eller øget næringsværdi10 – skal det ikke negligeres, at et stort indtag af den type ultraforarbejdede fødevarer, som de såkaldte råderumsfødevarer falder ind under, vurderes at være forbundet med sundhedsrisici.
Disse kalorietætte fødevarer giver en lav og kortvarig mæthedsfornemmelse og bidrager med meget få mikronæringsstoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor også allerede, at man spiser mindre af denne type produkter, som har et højt indhold af salt, sukker og/eller fedt.
Kigger man mere bredt på kategorien ultraforarbejdede fødevarer, er der verden over også her en øget bekymring omkring de sundhedsrisici, der kan være forbundet med selve forarbejdningen. Overordnet set hersker der her to teorier11:
- Den ene går på, at høj forarbejdning af maden ”for-fordøjer” produkterne, så kroppen får hurtigere og øget adgang til de energigivende komponenter i maden, der passerer igennem fordøjelsessystemet. Således er det nemmere for kroppen at optage energien først i tarmen, og det efterlader derfor mindre til tyktarmen at omsætte.
- Den anden går på, at ultraforarbejdet mad er designet til at få os til at spise mere. Det giver mindre mæthedsfornemmelse, og derfor vil vi have en tendens til at spise mere af netop denne type fødevarer, som så bidrager med flere kalorier end det daglige behov.
Fælles for teorierne er, at ultraforarbejdning ofte (men ikke altid) resulterer i produkter, hvor indholdet af vitaminer og mineraler er relativt lavt; medmindre de tilsættes. Det er desuden uvist, hvilken effekt en høj forarbejdningsgrad har på fødevarers iboende fødevarematricer.
Hvad siger studierne?
Koblingen mellem indtag af ultraforarbejdede fødevarer og udvikling af forskellige livsstilssygdomme bygger overvejende på observationsstudier, hvorudfra man ikke kan udlede årsagssammenhæng. Flere metastudier bedømmer desuden disse observationsstudier til at være af middel til meget lav kvalitet. Når det så er sagt, så er vi heller ikke stødt på nogen studier, som ikke finder en association mellem et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer og øget risiko for udvikling af forskellige livsstilssygdomme4,5,12.
På baggrund af kohortestudier har et review- og metastudie i 2024 konkluderet, at der er konsistent positiv association mellem højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer og øget risiko for at udvikle type 2 diabetes (37%), forhøjet blodtryk (32%), forhøjet triglycerid i blodet (47%), lav HDL-koncentration (43%) og svær overvægt (32%)13. Et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer blev defineret til 38,5% af det daglige energiindtag svarende til et spænd på 50-686 g/dag afhængigt af energiindtagets størrelse.
Flere andre metastudier finder ligeledes association mellem højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer og udvikling af hjertekarsygdomme, diabetes, ringe mental sundhed, overvægt, udvikling af forskellige kræftformer og total dødelighed14.
Gruppen af ultraforarbejdede fødevarer er dog en meget inhomogen gruppe, der indeholder forskellige produktsammensætninger fra land til land. To nye cohorte-studier har ved en opdeling af gruppen, fundet at forskellige undergrupper af ultraforarbejdede fødevarer ser ud til at have forskellige sundhedsmæssige effekter. F.eks. har sødede drikkevarer og højt forarbejde kødprodukter en tydelig negativ effekt, mens andre undergrupper ikke udviser samme tydelige negative sammenhæng i forhold til sundhed15, 16.
Et cohorte-studie fra 2024 undersøgte specifikt plantebaserede produkter og opdelte dem i ultraforarbejdede versus ikke-ultraforarbejdede17. Her fandt man en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme forbundet med indtag af ultraforarbejdede, plantebaserede fødevarer, og en lavere risiko for samme ved indtaget af de uforarbejdede planteprodukter. Samme tendens så man ved den totale dødelighed. Studiet indikerer således, at det er forarbejdningsgrad mere end fødevaregruppe, der er udslagsgivende for sygdomsudvikling. Det bør dog blive understøttet af andre typer studier.
Det mener vi: "Kategorien af ultraforarbejdede også omtalt som højt forarbejdede fødevarer er en meget inhomogen gruppe. Effekten på sundhed og sygdom af forarbejdning bør undersøges nøjere. Det er vigtigt at have fokus på styrken i evidensen, når vi udtaler os om udfordringer i kostfaktorer med samfundsmæssig betydning. Yderligere, at koble de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af forarbejdningsmetoder med ernæringsværdi for at skabe en mere retvisende, vejledende og relevant kategorisering. Vi skal tænke nyt for at finde fremtidens bæredygtige løsninger. Moderne teknologier kan være med til at sikre, at vi producerer fødevarer med høj fødevaresikkerhed, ressourceeffektivitet og lavt spild."
Alternativer til ultraforarbejdede fødevarer
Danske fødevarevirksomheder arbejder allerede på at producere mad og måltider med mindre forarbejdede råvarer. Det kræver nytænkning og udvikling af nye teknologier at lykkes med, ligesom det hjemme i de private køkkener stiller krav til madkundskaberne og villigheden til at bruge tid på madlavning.
Vælger du selv mindre forarbejdede fødevarer, vil du samlet set indtage færre tilsætningsstoffer og andre ingredienser, som bruges til at ændre eller fastholde smag, farve, konsistens og holdbarhed. Det betyder også, at du vil få en anden sensorisk oplevelse fra maden, ligesom du sandsynligvis vil opleve en længere mæthedsfornemmelse, hvis maden indeholder mere fuldkorn, protein og hele råvarer.
Diabetesforeningen har formuleret tre gode råd til at spise færre ultraforarbejdede fødevarer:
- Tjek ingredienslisten. Er den lang, eller er sukker, sirup, dextrose, fruktose, melasse eller modificeret stivelse blandt de første 3-4 ingredienser? Så er varen formentlig ultraforarbejdet.
- Vælg varer med hele ingredienser. Gå efter madvarer hvor du kan se, hvad de består af, såsom nødder, korn og grøntsager.
- Forbered dine snacks. Tag f.eks. nødder, bær eller frisk frugt med hjemmefra, så du undgår at købe noget hurtigt på farten. Mange vælger ultraforarbejdede madvarer, når de er trætte eller har travlt. Planlæg dine måltider, så du har bedre alternativer klar.
På voresmad.dk kan du desuden finde en lang række opskrifter på retter, der tilberedes fra bunden på 30 minutter eller mindre.
Svar: Ultraforarbejdede fødevarer er industrielt fremstillede produkter, som ofte er klar til at blive spist eller kræver meget lidt tilberedning. De kan have lange ingredienslister og indeholde ingredienser og tilsætningsstoffer, som normalt ikke findes i private køkkener, såsom emulgatorer, farvestoffer og smagsforstærkere.
Svar: Ultraforarbejdede fødevarer gennemgår industrielle processer som f.eks. hydrolyse, ekstrudering og hydrogenering, der ændrer deres struktur og sammensætning. Derudover indeholder de ofte en lang række ingredienser, der er isoleret fra hele råvarer, som sukker, sødestoffer og proteinisolater.
Svar: Flere studier peger på, at mange af de ultraforarbejdede fødevarer kan bidrage til overvægt og livsstilssygdomme, da de ofte indeholder høje mængder sukker, salt og fedt, samtidig med at de giver lav mæthed og bidrager med få næringsstoffer.
Svar: Ikke nødvendigvis. Selvom plantebaserede alternativer kan opfattes som sundere, kan de være højt forarbejdede og indeholde tilsætningsstoffer, der kan have en lavere næringsværdi. WHO og andre organisationer har udtrykt bekymring for, om disse plantebaserede produkter er et sundere valg.
Svar: NOVA-klassifikationen er et system udviklet af Carlos A. Monteiro i 2009, der opdeler fødevarer i fire kategorier baseret på deres forarbejdningsgrad. De fire kategorier er: uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer, forarbejdede kulinariske ingredienser, forarbejdede fødevarer og ultraforarbejdede fødevarer.
Svar:
- Uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer: Råvarer som kød, fisk, mælk og grøntsager.
- Forarbejdede kulinariske ingredienser: Ingredienser som olie, smør, sukker og salt, der bruges i madlavning.
- Forarbejdede fødevarer: Fødevarer som salte nødder, hjemmebagt brød eller konserves, der kombinerer råvarer og kulinariske ingredienser.
- Ultraforarbejdede fødevarer: Industrielt producerede fødevarer, der ofte indeholder mange tilsætningsstoffer. F.eks. chips, sodavand, småkager og industrielt brød.
Svar: Bekymringen er primært relateret til de sundhedsmæssige konsekvenser, som et højt forbrug af ultraforarbejdede fødevarer kan have. Det menes, at disse fødevarer bidrager til den stigende forekomst af overvægt, livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme og har en negativ indvirkning på den generelle kostkvalitet.
Kilder
1: Asfaw. 2011. Does consumption of processed foods explain disparities in the body weight of individuals? The case of Guatemala. Health Economics. 40(2):184–195.
2: Eicher-Miller et al. 2012. Contributions of Processed Foods to Dietary Intake in the US from 20032008: A Report of the Food and Nutrition Science Solutions Joint Task Force of the Academy of Nutrition and Dietetics, American Society for Nutrition, Institute of Food Technologists, and International Food Information Council. Journal of Nutrition, 142(11):1854–1862.
3: Monteiro et al. 2019. Ultra-processed foods: what they are and how to identify them. Public Health Nutrition, 22(5):936–941.
4: Holscher et al. 2023. Perspective: Assessing tolerance to nondigestible carbohydrate consumption. Advances in Nutritio. 14(1):20–35.
5: Chang et al. 2023. Ultra-processed food consumption, cancer risk and cancer mortality: a large-scale prospective analysis within the UK Biobak. eClinicalMedicine. 56:101840
6: Payen et al. 2025. Food additive mixtures and type 2 diabetes incidence: Results from the NutriNet-Santé prospective cohort. PLOS Medicine. 22(4):e1004570.
7: Gupta et al. 2019. Characterizing ultra-processed foods by energy density, nutrient density, and cost. Frontiers in Nutrition. 6:70.
8: Baker et al. 2020. Ultra‐processed foods and the nutrition transition: Global, regional and national trends, food systems transformations and political economy drivers. Obesity Reviews. 21(12):e13126.
9: Touvier et al. 2023. Ultra-processed foods and cardiometabolic health: public health policies to reduce consumption cannot wait. BMJ. 383:e075294
10: Knorr & Augustin. 2021. Food processing needs, advantages and misconceptions. Trends in Food Science & Technology. 108:103-110.
11: Forde & Bolhuis. 2022. Interrelations Between Food Form, Texture, and Matrix Influence Energy Intake and Metabolic Responses. Current Nutrition Reports. 11(2):124-132
12: Pagliai et al. 2020. Consumption of ultra-processed foods and health status: a systematic review and meta-analysis. British Journal of Nutrition. 125(3):308–318.
13: Vitale et al. 2024. Ultra-Processed Foods and Human Health: A Systematic Review and Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies. Advances in Nutrition. 15(1):100157
14: Lane et al. 2024. Ultra-processed food exposure and adverse health outcomes: umbrella review of epidemiological meta-analyses. BMJ. 384:e077310
15: Cordova et al. 2023. Consumption of ultra-processed foods and risk of
multimorbidity of cancer and cardiometabolic diseases:
a multinational cohort study. The Lancet Regional Health - Europe. 35:100771
16: Chen et al. 2023. Ultra-Processed Food Consumption and Risk of Type 2 Diabetes: Three Large Prospective U.S. Cohort Studies. Diabetes Care. 46(7):1335–1344
17: Rauber et al. 2024. Implications of food ultra-processing on cardiovascular risk considering plant origin foods: an analysis of the UK Biobank cohort. The Lancet Regional Health - Europe. 43:100948