Nyt stort studie finder sammenhæng mellem gode kostvaner og sund aldring
14. maj 2025
Hvilken rolle spiller kosten for, hvordan vi ældes? Det spørgsmål har et amerikansk forskerhold, med Ph.d. Anne-Julie Tessier i spidsen, undersøgt i et nyt omfattende langtidsstudie. Studiet trækker på data fra to store kohorter med mere end 100.000 personer i alt. Resultaterne viser, at sunde kostmønstre i midten af livet (40-69 år) hænger sammen med en højere sandsynlighed for at ældes sundt.
Sund aldring – hvad er det?
Verdens befolkning bliver ældre og ældre. Det er i sig selv en positiv udvikling – men hvordan kan vi sikre, at de ekstra leveår bliver gode leveår? Statistikkerne viser nemlig, at aldringsprocessen ofte går hånd i hånd med forekomst af sygdomme, nedsatte fysiske, kognitive og mentale evner. Det påvirker både livskvaliteten for den enkelte og lægger et voksende pres på sundhedsvæsnet. Derfor har Tessier og hendes kollegaer undersøgt, hvordan efterlevelsen af forskellige sunde kostvaner i løbet af voksenlivet påvirker chancen for at opnå sund aldring ved 70-års alderen.
I studiet blev sund aldring defineret som:
- At man er i live ved 70-årsalderen
- At man ikke har kroniske sygdomme som kræft, diabetes eller hjertekarsygdom
- At man har et godt fysisk funktionsniveau, f.eks. kan gå på trapper, klare personlig pleje og andre dagligdagsaktiviteter
- At man har et godt mentalt helbred og har bevaret sin kognitive funktion, f.eks. hukommelse og koncentration
Ved at sammenholde deltagernes kostdata med data for deltagernes fysiske, mentale og kognitive kapacitet, fandt man, at 9,3% af deltagerne opnåede kriterierne for sund aldring ved 70-års alderen.
Det optimale kostmønster for sund aldring
Undersøgelsen viste, at et højere indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn, umættet fedt, nødder, bælgfrugter og magre mejeriprodukter, var forbundet med sund aldring. Modsat fandt forskerne, at højere indtag af transfedtsyrer, salt, søde drikke og forarbejdede kødprodukter, var negativt forbundet med sund aldring.
Forskerne fandt frem til resultaterne ved at score hver enkelt deltagers kostvaner i forhold til, hvor tæt det lagde sig op ad otte forskellige, anerkendte kostmønstre. Kostscoren blev sammenholdt med anden sundhedsdata for deltagernes fysiske, mentale og kognitive formåen. På den måde kunne forskerne se, om der var tendenser, der pegede i retning af, at nogle kostmønstre var bedre end andre til at øge sandsynligheden for at ældes sundt.
De otte kostmønstre
- Alternative Healthy Eating Index (AHEI):
Kostmønster, hvor man efterlever de officielle kostråd fra USA (Dietary Guidelines for Americans). Fremhæver sunde madvalg som fuldkorn, grøntsager, frugt, planteolier og begrænset indtag af sukker og rødt og forarbejdet kød. - Alternative Mediterranean Diet (aMED):
Kendetegnet ved højt indtag af grøntsager, bælgfrugter, fisk, fuldkorn og olivenolie samt vin i moderate mængder. - DASH (Dietary Approaches to Stop Hypertension):
Diæt, der er udviklet til at sænke blodtryk. Fokuserer på frugt, grønt, fuldkorn, magre mejeriprodukter og begrænsning af salt og sukker. - MIND (Mediterranean-DASH Intervention for Neurodegenerative Delay):
En kombination af middelhavskosten og DASH med særligt fokus på hjernesundhed. Lægger vægt på bær, bladgrønt og sunde fedtstoffer. - Planetary Health Diet Index (PHDI):
En udgave af EAT-Lancet-diæten. Baseret på både sundhed og bæredygtighed. Består overvejende af plantebaserede fødevarer og et lavt indtag af animalske produkter. - Healthful Plant-Based Diet Index (hPDI):
En diæt, som udelukkende består af plantebaserede fødevarer som grøntsager, fuldkorn, frugt og bælgfrugter. Begrænser forarbejdede produkter og sukker. - Empirical Dietary Inflammatory Pattern (EDIP):
Vurderer kostens påvirkning på inflammation. Lave værdier forbindes med f.eks. frugt, grønt, te og fuldkorn – høje værdier med sukker, transfedtsyrer og processerede kødprodukter. - Empirical Dietary Index for Hyperinsulinemia (EDIH):
Ser på, hvordan maden påvirker insulinniveauet. Lav score indebærer f.eks. fuldkorn, grønt og fisk – høj score ses ved f.eks. hvidt brød og søde drikke.
Det kostmønster, der i højeste grad var forbundet med sund aldring, var Alternative Healthy Eating Index (AHEI). Her viste tallene, at deltageren havde op til 86% større sandsynlighed for at opnå sund aldring, hvis deltagerens kostmønster var tæt på AHEI. Hvis man spiser efter dette kostmønster, vil man leve op til de officielle amerikanske anbefalinger. Den laveste effekt kunne ses ved Healthful Plant-Based Diet Index, hvor man ”kun” forbedrede sin sandsynlighed for sund aldring med op til 45%.
Hvordan skal jeg spise, for at opnå sund aldring?
Selvom AHEI havde det bedste resultat, viste studiet, at alle otte kostmønstre var forbundet med øget sandsynlighed for sund aldring – især for dem, der fulgte diæterne konsekvent gennem livet.
På trods af variationer har kostmønstrene flere fællestræk:
- Et højt indhold af frugt og grønt
- Flere fuldkornsprodukter og bælgfrugter
- Sunde fedtkilder som planteolier og fisk
- Et lavt indtag af forarbejdet kød
- Begrænset mængde ultraforarbejdede fødevarer, f.eks. søde drikke, snacks og færdigretter
Desuden påpeger forskerne, at der er positive associationer mellem sund aldring og indtag af magre mejeriprodukter.
Det optimale kostmønster for sund aldring, har altså et stort indhold af frugt og grønt, bælgfrugter, nødder, frø og planteolier. Derudover skal der også indgå sunde, animalske produkter, f.eks. magre mejeriprodukter og kød, i moderate mængder.
På mange måder minder det optimale kostmønster for sund aldring, om de anbefalinger, vi allerede kender fra Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd. Her er der netop stort fokus på øget indtag af frugt, grønt, fuldkorn og bælgfrugter, magre mejeriprodukter samt et moderat indtag af kød. Derudover anbefaler Fødevarestyrelsen også, at man begrænser sit indtag af de søde, salte og fede fødevarer til fem håndfulde om ugen.
Hvis man er konsekvent med at efterleve de officielle Kostråd, peger forskningen altså på, at man har større sandsynlighed for at opnå sund aldring.
Om studiet
Studiet bygger på data fra to store, amerikanske befolkningsundersøgelser – Nurses’ Health Study og Health Professionals Follow-up Study – med tilsammen over 100.000 deltagere, som er blevet fulgt gennem 30 år.
Deltagerne har løbende udfyldt spørgeskemaer om deres kost, livsstil og helbred. På den måde har forskerne kunnet analysere sammenhængen mellem forskellige kostmønstre i midten af livet og sandsynligheden for at ældes sundt.
Den videnskabelige artikel er bragt i nature medicine.
Førsteforfatter er Anne-Julie Tessier, Ph.d. i human ernæring ved Harvard T.H. Chan School of Public Health. Hendes forskerhold bestod af Fenglei Wang, Andres Ardisson Korat, A. Heather Eliassen, Jorge Chavarro, Francine Grodstein, Jun Li, Liming Liang, Walter C. Willett, Qi Sun, Meir J. Stampfer, Frank B. Hu & Marta Guasch-Ferré.
Lav personlige måltidsplaner med Måltidsberegneren. Prøv den her!
Materialet "Vidste du at..." er blevet videreudviklet til et digitalt værktøj - Måltidsberegneren. Benyt beregneren til at sammensætte måltidsplaner, der er tilpasset den enkeltes smag samt behov for energi og makronæringsstoffer.
Måske du også er interesseret i...
De officielle Kostråd
Her kan du læse mere om De officielle Kostråd, som Fødevarestyrelsen står bag. Hvad er de 7 overordnede råd og hvem gælder de for? Få svar på spørgsmålene her.
Ældre 70+ år
Bliv klogere på kostanbefalinger til ældre over 70 år. Du kan bl.a. få viden om de anbefalede kosttilskud samt anbefalinger om søde sager og underernæring.
Underernæring
Underernæring har store konsekvenser - lige fra øget risiko for sygdom, indlæggelser og genindlæggelser til tidlig død. Derfor skal underernæring bekæmpes.