Laktoseintolerance

13. februar 2024

Katrine Langvad

Seniorkonsulent

Katrine Langvad

Mælk og mejeriprodukter har været basiskost, så længe mennesker har dyrket jorden i Danmark. Man har desuden længe forbundet mælk, ost, smør og fløde med sundhed, velvære og velstand. I dag får nogle mennesker dog ubehag i maven ved indtag af mælk og mejeriprodukter. Dette kan skyldes, at de er laktoseintolerante, hvilket også kaldes laktosemalabsorption.

FAKTA:

I daglig tale siger man oftest laktoseintolerance, men denne betegnelse er misvisende.

Laktosemalabsorption betyder ”at absorbere laktose dårligt”. Det beskriver altså fysiologiske forhold i tarmen.

Laktoseintolerance betyder ”at tåle laktose dårligt”. Det henfører altså til symptomer.

Man skulle tro, at folk, der absorberer laktose dårligt og folk, der får symptomer altid er de samme. Men så enkelt er det ikke, og det kan godt gøre det lidt besværligt for både diætisten og patienten.

Laktoseintolerance er et reelt klinisk syndrom. Set på verdensplan er det dog en normal tilstand, da ca. 75% af jordens befolkning lever med laktosemalabsorption. I Danmark og resten af Norden kan de fleste mennesker dog hele livet nedbryde laktosen fra kosten, da der her længe har været tradition for at drikke mælk og spise mejeriprodukter - også i voksenlivet.

Laktose er mælkens kulhydrat. Det kaldes også mælkesukker, og alle landpattedyrs mælk indeholder laktose. Ko- og gedemælk indeholder omkring 4,5 g laktose pr. 100 ml, mens moden modermælk fra kvinden indeholder op mod dobbelt så meget - omkring 7,2 g pr. 100 ml.

Laktose er et sukkermolekyle, som er sammensat af to mindre sukkerarter glukose og galaktose. Selve laktosemolekylet kan ikke optages fra tarmen, før det er blevet spaltet. Det sker i den første og midterste del af tyndtarmen ved hjælp af et enzym, der kaldes laktase. Glukose og galaktose optages derefter direkte og omsættes til energi i kroppen.

Ligesom pattedyrunger kan alle spædbørn fordøje laktose. Dyrene mister evnen til laktosefordøjelse omkring det tidspunkt, hvor de holder op med at die. Det samme sker hos 70 % af jordens befolkning, da dannelsen af enzymet laktase falder i løbet af livet.

Kun ganske få børn under 6 år har problemer med at fordøje laktose. Enzymniveauet falder dog og når sit laveste niveau i 10-16 års alderen. Derefter er niveauet uændret resten af livet.

Når fødevarer med laktose indtages af en person, der har et mavetarmsystem, der kun danner ganske lidt laktase, vil laktosen fortsætte ufordøjet gennem tyndtarmen til tyktarmen. Dette kaldes laktosemalabsorption. Tyktarmen er koloniseret af milliarder af bakterier, heriblandt mælkesyrebakterier, som nedbryder mange af de stoffer, som kroppens egne enzymsystemer ikke kan klare. Alle mælkesyrebakterier producerer enzymet laktase og omdanner derfor laktosen til mælkesyre, kortkædede fedtsyrer og gasarter som brint, metan og kuldioxid. Det er disse nedbrydningsprodukter, der giver symptomerne, som føles ubehagelige for vedkommende.

Symptomerne på, at laktose ikke spaltes og dermed bevæger sig ufordøjet fra tyndtarmen til tyktarmen, er mavesmerter, luft og rumlen i maven samt diarré.

Luft og rumlen skyldes de gasarter, der dannes i tyktarmen af bakterierne. Når luften forårsager, at tarmene udspiles, gør det ondt. Mælkesyredannelsen sænker pH i tyktarmen helt ned til 4. Dette virker dels irriterende på tarmvæggen, og dels virker enzymet laktase ikke optimalt ved så lavt pH, så mere af laktosen vil forblive ufordøjet. Den osmotiske aktivitet af syrer og laktose gør, at der trækkes væske ind i tarmen, så afføringen bliver tyndere. Alt i alt giver dette hurtigere tarmpassage og diarré.

Hos nogle personer kan smerterne også skyldes kronisk dysfunktion i tarmbevægelserne.

Produktionen af enzymet laktase varierer fra person til person

Det er individuelt, hvor meget laktaseproduktionen falder i løbet af barndommen. En genetisk type producerer stort set ikke laktaseenzym, mens andre varianter har forskellige enzymkoncentrationer. Kun 50% laktaseaktivitet er nødvendig for effektiv laktosespaltning uden symptomer. Jo mere enzym, man selv producerer, desto svagere symptomer får man ved at drikke mælk.

Den mængde laktose, man spiser på én gang, påvirker symptomgraden

Selv personer med lav produktion af laktaseenzym kan være fuldstændig symptomfri, hvis de kun får en mængde laktose ind, der svarer til netop deres kapacitet. 

Man kender ikke den mindste mængde laktose, der kan udløse symptomer. De allerfleste voksne med lav laktaseenzymproduktion kan tåle 7-12 g laktose på én gang, uden at få nævneværdige gener. Det svarer til 1-2 dl mælk. Det gælder dog primært, hvis laktosen bliver indtaget sammen med anden mad.

Vores spisevaner påvirker mavetømningshastigheden

Madens struktur, sammensætning og konsistens påvirker mavetømningshastigheden, mens mavetømningshastigheden påvirker symptomgraden ved laktoseintolerance. Fed eller fiberrig mad samt mad af tykkere konsistens (fx syrnede mælkeprodukter kontra drikkemælk), ligger længere i mavesækken, før den lidt efter lidt lukkes ud i tarmen. Derved kan et mavetarmsystem med lav enzymproduktion lettere følge med, når laktosen kommer via fødevarer, der forårsager længere mavetømningshastighed.

Vi har meget forskellige spise- og drikkevaner. Personer, der altid kun får små mængder mælk ad gangen, altid til et måltid, eller kun spiser ost og syrnede produkter, får måske aldrig laktosedoser, der overstiger deres personlige kapacitet.

Tarmbakteriefloraen tilpasser sig tilstedeværelsen af laktose

Man mener, at tarmfloraen kan tilpasse sig den næring, den får tilført. Kommer der meget laktose, vil de bakterier, der kan fordøje laktose, trives og øges i antal. Laktose fungerer altså som prebiotika.

Individuel følsomhed og tolerance overfor ubehag

Hvordan man oplever og opfatter de symptomer, der følger med nedsat laktosefordøjelse, er meget individuelt og underlagt en række psykologiske faktorer. Det er forskelligt, hvor meget personer generes af luft og andre nedbrydningsprodukter, der dannes, når mælkesyrebakterierne i tyktarmen omsætter laktose. Nogle mennesker, særligt dem, der har irritabel tyktarm syndrom (IBS), har en følsom tarm, der reagerer meget på symptomerne - andre er mere robuste. Vi har også forskellig smertetærskel.

Anden sygdom – fx irritabel tyktarm – kan forstærke symptomer, der ligner laktoseintolerance

Op mod 9-12% af befolkningen, især kvinder, har IBS, som kaldes irritabel tyktarm. Den irritable tyktarm reagerer let og individuelt, over for mange forskellige påvirkninger. Symptomerne er stort set de samme som ved laktosemalabsorption. Hvis man oplever, at symptomerne fortsætter, selvom man dropper mælken, er de ikke forårsaget af mælk, men måske generelt af mad. 

Irritabel tyktarm (IBS) kan ikke forårsage laktoseintolerance, men mange, der har let laktoseintolerance, bliver mere laktosefølsomme, hvis de samtidig har irritabel tyktarm.

Akut infektion

I forbindelse med akut infektion i tarmen, kan tarmslimhinden beskadiges, så enzymproduktionen midlertidigt svækkes. Laktaseproduktionen foregår i tyndtarmens slimhinder på de yderste spidser af såkaldte tarmvilli. Den del af tyndtarmen er derfor særlig udsat i forbindelse med infektioner.

Mælkeallergi

Enkelte personer er allergiske over for mælk. Mælkeallergi ses imidlertid hos under 0,5% af voksne danskere og giver ofte flere og andre symptomer end laktosemalabsorption. Ved mistanke om mælkeallergi, skal man søge læge for at få be- eller afkræftet diagnosen.

Da mælk er naturens eneste kilde til laktose, mener man, at den oprindelige fysiologiske tilstand er, at produktionen af laktase, der er det enzym, som nedbryder laktosen, forsvinder, når barnet/dyreungen ikke længere er afhængig af moderens mælk.

Men i Danmark kan størstedelen af befolkningen fordøje laktose hele livet. Danmark beskrives som det land, der har den laveste forekomst af laktoseintolerance.

De seneste års store fremskridt inden for genforskning har øget vores viden om laktoseintolerance. Man har identificeret de gener, der koder for laktaseproduktion. Ud fra en blodprøve kan man i dag med sikkerhed sige, om en person vil producere enzymet laktase hele livet eller ej.

Finske forskere mener, at for ca. 10.000 år siden skete der en gunstig mutation et sted i Skandinavien. De mennesker, der bar det ændrede gen, havde en fordel i de tidlige agrarsamfund, hvor føden var knap, og indtag af mælk kunne være den faktor, der afgjorde, om man overlevede eller ej.

Man ved ikke præcis hvor mange i en befolkning, der har bevaret laktaseproduktionen, men forekomsten af laktoseintolerance rundt omkring i verden giver et meget tydeligt billede af, hvordan mutationen har bredt sig. Jo længere man kommer væk fra Skandinavien, desto mindre del af befolkningerne producerer laktase op i voksenalderen. Men i de verdensdele, som den hvide race har koloniseret, er der igen flere, der er gode til at fordøje laktose. 

Genetiske studier, der kun havde til formål at bekræfte forekomsten af bestemte gener uden hensyn til, om der var symptomer eller ej, har vist, at kun 8% af en stikprøve på 100 danskere har de gener, der kan forårsage laktoseintolerance. Tilsvarende tal for Sverige er 10%, Finland 18% og Østrig 21%. 

Mælk og mejeriprodukter er den største kilde til calcium i den danske kost, da ca. 60% af vores calciumforsyning kommer herfra. Får man ikke calcium i kosten, kommer kroppen til at mangle det.

Men mælk er samtidig den eneste naturlige kilde til laktose.
Den reelle laktosefordøjelseskapacitet varierer fra individ til individ, og den enkeltes personlige oplevelse af de symptomer, der kan opstå, når man overskrider sin laktosetærskel, er meget individuel.

Den mest naturlige måde at sikre indtaget af væsentlige næringsstoffer, er at bibeholde så meget mælk i kosten, som man kan tåle. Ost, der er lagret mere end 8 uger, har så lavt et restindhold af laktose, at den i praksis er laktosefri. 

Ønsker man ikke at undgå produkter med laktose og samtidig indtage mælk og mejeriprodukter, kan laktosefri mælk og mejeriprodukter eller enzymkapsler eller -piller være en løsning.

Særligt sårbare grupper som børn, gamle, gravide og ammende, der helt undgår mejeriprodukter, bør søge vejledning hos en klinisk diætist med henblik på kosttilskud og komplettering af kostens indhold af calcium og andre næringsstoffer fra andre fødevarer.

Børn kan ikke dække deres calciumbehov uden mælk og mejeriprodukter i kosten.

Kun en læge kan stille en pålidelig diagnose

I dag er der udviklet en hurtig, billig og præcis diagnosticeringsmetode, ”genotypning”. Ud fra en lille blodprøve kan man bestemme de gener, der koder for laktoseintolerance – eller mere korrekt laktosemalabsorption. Dobbelt tilstedeværelse af et bestemt recessivt gen afslører, at personens laktaseproduktion væsentligt nedreguleres i løbet af barndommen. Har man det gen, har man laktosemalabsorption.

Andre relaterede genotyper disponerer ikke for laktoseintolerance, selvom de giver en lavere laktaseenzymproduktion. En kilde mener, at personer med disse genotyper måske kan udvikle forbigående laktoseintolerance i forbindelse med stress eller mavetarminfektion. Man kender ikke forklaringen.

Coping strategier

Selvom man har det gen, der skruer ned for produktionen af laktaseenzymet, betyder det ikke, at al laktaseproduktion ophører. Det er individuelt, hvor stor kapacitet, der er tilbage. Det er ligeledes individuelt, hvordan man oplever de symptomer, der kan komme af ufuldstændig laktosefordøjelse. Derfor kan man med fordel prøve sig frem til lige netop den mængde laktose, man selv kan klare.

Fordel mælkeindtagelsen over dagen

På den vis vil hver dosis være lille for mavetarmsystemet.

Kombinér mælk med anden mad

Laktosen fortyndes og frigives til tyndtarmen i mindre doser.

Drop alle mælkeprodukter

Således får mavetarmsystemet slet ingen laktose. Alle næringsstoffer fra mælk og mejeriprodukter bør fås fra andre fødevarer. Denne strategi kræver for de fleste danskere en væsentlig omlægning af kostvaner, samt indtag af vitaminer og mineraler via kosttilskud, herunder calcium.

Væn tarmen til laktose

Ved gradvis stigende laktosemængder tilpasser mikrofloraen i tyktarmen sig gradvis laktosekoncentrationen, så den hjælper med laktosefordøjelsen. Det er dog ikke tyndtarmens laktaseproduktion, der ændrer sig.

Spis mælk med probiotiske bakterier

Mange af de mejeriprodukter, der er fermenteret under fremstillingsprocessen, er allerede delvis laktosefordøjet, da syrningsbakterierne har levet af laktose og derved nedbrudt den. Hvor meget laktose, der er tilbage, afhænger af, hvilken bakteriekultur, der er brugt, og hvor længe den har fået lov til at syrne. Syrningskulturernes egne enzymer er med til at fordøje laktosen. Ost er stort set fri for laktose og kan spises af alle med laktosemalabsorption.

Køb laktose-fri eller laktosereduceret mælk.

Køb mælk, der er enzymbehandlet på mejeriet, og klar til brug. Laktosefri mælk kan med fordel bruges i madretter, der har et højt mælkeindhold, som fx risengrød eller bechamelsovs.

Fortsatte symptomer tyder på, at det ikke skyldes laktose, men at man fejler noget andet. Søg læge.

Tilsæt mælken enzymer

Køb laktaseenzym på apoteket og tilsæt det til mælken, så laktosen fordøjes, før man drikker mælken. 
Laktasebehandlet mælk er sødere i smagen end almindelig mælk. Det skyldes, at de tre sukkerarter laktose, glukose og galaktose har forskellig sødeevne. Laktose søder betydeligt mindre end sine nedbrydningsprodukter glukose og galaktose, og spaltningen medfører sødme til mælken.

Spis laktasekapsler eller -piller til måltider med mælk

Laktasekapslerne og -pillerne indeholder det enzym, som kroppen mangler. Kan købes på apoteket eller i helsekostbutikker.

Kilder:

Lomer MCE, Parkes GC, Sanderson JD.: ”Lactose intolerance in clinical practise” Review article. Alimentary Pharmacology and Therapeutics “Postprint”; doi: 10.1111/j.1365-2036.2007.03557.x

NIH Consensus Development Program.: “Lactose intolerance and health”. Evidence report nr 192, 2010. www.ahrq.gov/clinic/tp/lactinttp.htm Consensus statement: http://consensus.nih.gov/2010/lactosestatement.htm 

Vestergaard EM, Troelsen J, Lange A.: “Laktoseintolerans. Gentest forenkler og forbedrer diagnostikken”. Ugeskrift læger 2008;170(42): 3312-3314.

Jørgensen MK, Davidsen B, Gerner C, Bathum L.:”Diagnosticering af laktoseintolerans hos voksne”. Ugeskrift læger 2008;170(42):3309-3311. 

Sahi T.: “Genetics and epidemiolgy of adult-type hypolactasia with emphasis on the situation in Europe” Scan J Nutr 2001; 45: 161-162. 

Vesa HT, Marteau P, Korpela R.: ”Lactose intolerance”. J Am Coll Nutr 2000;19(2): 165S-175S.

www.foedevareallergi.dk (sitet er ikke længere aktivt)  

DTU Fødevareinstituttet: ”Danskernes Kostvaner 2003-2008. Hovedresultater” København 2010. www.food.dtu.dk

Malham M, Olin AB & Pærregaard A,:  "Behandling af laktosemalabsorption og -intolerans". Ugeskr Læger 2017;179:V09160627

Læs mere om kulhydrat her...

Måske er du også interesseret i...