Laktoseintolerance

24. januar 2023

Seniorkonsulent

Katrine Langvad

Mælk og mejeriprodukter har været basiskost, så længe mennesker har dyrket jorden i Danmark, og man har altid forbundet mælk, ost, smør og fløde med sundhed, velvære og velstand. I dag synes nogle mennesker, at de får ubehag af at drikke mælk, og nogle mener, at de er laktoseintolerante.

Laktoseintolerance er et reelt klinisk syndrom, og set på verdensplan er normaltilstanden, at voksnes laktosefordøjelse ikke er så effektiv som de små børns. Men i Danmark kan de fleste nedbryde laktose hele livet.

Laktoseintolerance

Hvad er laktose?

Laktose er mælkens kulhydrat, mælkesukker, og alle landpattedyrs mælk indeholder laktose. Ko- og gedemælk indeholder omkring 4,5 g laktose pr 100 g og moden kvindemælk op mod dobbelt så meget, omkring 7,2 g pr 100 ml. (1)

Hvordan foregår laktosefordøjelse?

Laktose er et sukkermolekyle, som er sammensat af to mindre sukkerarter glukose og galaktose. Selve laktosemolekylet kan ikke optages fra tarmen, før det er blevet spaltet, og det sker i den første og midterste del af tyndtarmen ved hjælp af et enzym, der kaldes laktase. Glukose og galaktose optages derefter direkte og omsættes til energi i kroppen.

Fra baby til voksen

Ligesom pattedyrunger kan alle spædbørn fordøje laktose. Dyrene mister evnen til laktosefordøjelse omkring det tidspunkt, hvor de holder op med at die, og det samme sker hos 70 % af jordens befolkning, bare lidt senere (1).

Kun få børn under 6 år har problemer med at fordøje laktose, men enzymniveauet falder og når sit laveste punkt i 10-16 års alderen. Derefter er niveauet uændret resten af livet. (2) I Finland ser det ud til, at faldet i enzymproduktionen først sker fra 18-20 års alderen.(1, 3)

Hvad sker der, når laktosen ikke fordøjes?

Hvis der kun er lidt enzym tilstede, fortsætter en del af laktosen ufordøjet gennem tyndtarmen til tyktarmen. Den er koloniseret af milliarder af bakterier, heriblandt mælkesyrebakterier, som nedbryder mange af de stoffer, som kroppens egne enzymsystemer ikke kan klare. Alle mælkesyrebakterier producerer enzymet laktase og omdanner laktosen til mælkesyre, kortkædede fedtsyrer og gasarter som brint, metan og kuldioxid. Det er disse nedbrydningsprodukter der giver symptomer.(1)

Hvad er symptomerne på laktosemalabsorption?

Symptomerne på, at ikke al laktose bliver fordøjet i tyndtarmen, er mavesmerter, luft og rumlen i maven samt diarré. Luft og rumlen skyldes de gasarter, der dannes i tyktarmen, og når tarme udspiles, gør de ondt. Mælkesyredannelsen sænker pH i tyktarmen helt ned til 4. Dette virker dels irriterende på tarmvæggen, dels virker enzymet laktase ikke optimalt ved så lavt pH, så mere af laktosen vil forblive ufordøjet. Den osmotiske aktivitet af syrer og laktose gør, at der trækkes væske ind i tarmen, så afføringen bliver tyndere. Alt i alt giver dette hurtigere tarmpassage og diarré. (1)

Nogle kilder angiver, at hos nogle individer skyldes smerterne snarere kronisk dysfunktion i tarmbevægelserne (6).

Produktionen af enzymet laktase varierer fra person til person
Det er individuelt, hvor meget laktaseproduktionen falder. En genetisk type producerer stort set ikke laktaseenzym, mens andre varianter har forskellige enzymkoncentrationer. Kun 50% laktaseaktivitet er nødvendig for effektiv laktosespaltning uden symptomer. (1) Jo mere enzym man selv producerer, desto svagere symptomer får man ved at drikke mælk.

Den mængde laktose, man spiser på én gang, påvirker symptomgraden
Selv personer med lav produktion af laktaseenzym kan være fuldstændig symptomfri, hvis de kun får en mængde laktose ind, der svarer til netop deres kapacitet.
Man kender ikke den mindste mængde laktose der kan udløse symptomer. De allerfleste med lav laktaseenzymproduktion kan tåle mindst 12 g laktose på én gang, uden at få nævneværdige gener, især hvis det bliver spist sammen med anden mad. Det svarer til godt 2,5 dl mælk.
Ca. en tredjedel får symptomer ved 200-250 ml mælk på tom mave. Man ved ikke hvor meget børn kan tåle. (6)

Vores spisevaner påvirker mavetømningshastigheden
Madens struktur, sammensætning og konsistens påvirker mavetømningshastigheden, og mavetømningshastigheden påvirker symptomgraden. Fed eller fiberrig mad, og mad af tykkere konsistens (fx syrnede mælkeprodukter kontra drikkemælk), ligger længere i mavesækken før den lidt efter lidt lukkes ud i tarmen. Derved kan en mindre enzymproduktion nemmere holde trit med den laktose, der kommer med maden.
Vi har forskellige mælkevaner. Personer, der altid kun får små mængder mælk ad gangen, altid til et måltid, eller kun spiser ost og syrnede produkter, får måske aldrig laktosedoser, der overstiger deres personlige laktasekapacitet.(2)

Tarmbakteriefloraen tilpasser sig tilstedeværelsen af laktose
Man mener, at tarmfloraen kan tilpasse sig den næring, den får tilført. Kommer der meget laktose, vil de bakterier, der kan fordøje laktose, trives og øges i antal. Laktose fungerer altså som prebiotika (1, 8)

Individuel følsomhed og tolerance overfor ubehag
Hvordan man oplever og opfatter de fænomener, der følger med nedsat laktoseoptagelse, er meget individuelt og underlagt en række psykologiske faktorer. (2)
Det er forskelligt, hvor meget forskellige personer generes af luft og andre nedbrydningsprodukter, der dannes, når mælkesyrebakterierne i tyktarmen omsætter laktose. Nogle, især mennesker med irritabel tyktarm syndrom (IBS), har en følsom tarm, der reagerer på disse ting - andre er mere robuste.
Vi har også forskellig smertetærskel. (6)

Anden sygdom – irritabel tyktarm – kan forstærke symptomer, der ligner laktoseintolerance
Op mod 9-12% af befolkningen, især kvinder, har IBS, irritabel tyktarm. Den irritable tyktarm reagerer let, og individuelt, overfor mange forskellige påvirkninger. Symptomerne er stort set de samme som ved laktosemalabsorption. Hvis man oplever, at symptomerne fortsætter, selvom man dropper mælken, er de ikke forårsaget af mælk, men måske generelt af mad.
Irritabel tyktarm (IBS) giver ikke laktoseintolerance, men mange, der har let laktoseintolerance, bliver mere laktosefølsomme, hvis de samtidig har irritabel tyktarm.(1)

Akut infektion
I forbindelse med akut infektion i tarmen kan tarmslimhinden beskadiges, så enzymproduktionen midlertidigt svækkes. Laktaseproduktionen foregår på de yderste spidser af tarmvilli, så den er særlig udsat.(6)

Mælkeallergi
Enkelte personer er allergiske overfor mælk. Mælkeallergi ses imidlertid hos under 0,5% af voksne danskere og giver ofte flere og andre symptomer end laktosemalabsorption. Ved mistanke om mælkeallergi skal man søge læge for at få be- eller afkræftet diagnosen. (9)

Kun en læge kan stille en pålidelig diagnose.

I dag er der udviklet en hurtig, billig og præcis diagnosticeringsmetode, ”genotypning”.

Ud fra en lille blodprøve kan man bestemme de gener, der koder for laktoseintolerance – eller mere korrekt laktosemalabsorption. Dobbelt tilstedeværelse af et bestemt recessivt gen afslører, at personens laktaseproduktion nedreguleres i løbet af barndommen. Har man det gen, har man laktosemalabsorption. (3,4)

Andre relaterede genotyper disponerer ikke for laktoseintolerance (3), selvom de giver en lavere laktaseenzymproduktion.(4). En kilde mener, at personer med disse genotyper måske kan udvikle forbigående laktoseintolerance i forbindelse med stress eller mavetarminfektion. Man kender ikke forklaringen.(1)

FAKTA: Laktosemalabsorption - laktoseintolerance

I daglig tale siger man oftest laktoseintolerance, men denne betegnelse er misvisende.

Laktosemalabsorption betyder direkte ”at absorbere laktose dårligt”. Det beskriver altså fysiologiske forhold i tarmen.

Laktoseintolerance betyder direkte ”at tåle laktose dårligt”. Det henfører altså til symptomer.

For almindelige mennesker, der bare ikke vil have problemer med maven, kunne det måske være ligegyldigt, hvad tilstanden hedder, men der er faktisk mening med at se lidt på forskellen.
Man skulle tro, at folk, der absorberer laktose dårligt, får symptomer, og at folk, som fordøjer al deres laktose, ikke får symptomer. Men så enkel er sammenhængen ikke, og det kan godt gøre det lidt besværligt for både diætisten og patienten.

Hvorfor tåler de fleste danskere laktose?

Da mælk er naturens eneste kilde til laktose, mener man, at den oprindelige fysiologiske tilstand er, at produktionen af det enzym, der kan nedbryde laktosen, svinder, når barnet/dyreungen ikke længere er afhængig af moderens mælk.

Men i Danmark kan størstedelen af befolkningen fordøje laktose hele livet, og Danmark beskrives som det land, der har den laveste forekomst af laktoseintolerance (4, 5).

De seneste års store fremskridt indenfor genforskning har øget vores viden om laktoseintolerance. Man har identificeret de gener, der koder for laktaseproduktion, og ud fra en blodprøve kan man i dag med sikkerhed sige, om en person vil producere enzymet laktase hele livet eller ej (4).

Finske forskere mener, at for ca. 10.000 år siden skete der en gunstig mutation et sted i Skandinavien. De mennesker, der bar det ændrede gen, havde en fordel i de tidlige agrarsamfund, hvor føden var knap, og mælk kunne være den faktor, der afgjorde, om man overlevede eller ej (1,5).

Man ved ikke præcis hvor mange i en befolkning, der har bevaret laktaseproduktion, men forekomsten af laktoseintolerance rundt omkring i verden giver et meget tydeligt billede af, hvordan mutationen har bredt sig. Jo længere man kommer væk fra Skandinavien, desto mindre del af befolkningerne producerer laktase op i voksenalderen. Men i de verdensdele, som den hvide race har koloniseret, er der igen flere, der er gode til at fordøje laktose. (5,6)
Genetiske studier, der kun havde til formål at bekræfte forekomsten af bestemte gener uden hensyn til, om der var symptomer eller ej, har vist, at kun 8% af en stikprøve på 100 danskere har de gener, der kan forårsage laktoseintolerance. Tilsvarende tal for Sverige er 10%, Finland 18% og Østrig 21%.

Coping – hvordan håndterer man livet med laktoseintolerance?

Selvom man har det gen, der skruer ned for produktionen af laktaseenzymet, betyder det ikke, at al laktaseproduktion ophører. Det er individuelt, hvor stor kapacitet der er tilbage og individuelt, hvordan man oplever de symptomer, der kan komme af ufuldstændig laktosefordøjelse. Derfor kan man med fordel prøve sig frem til lige netop den mængde laktose, man selv kan klare.

Risikoen for ”overdosering” vil falde væsentligt, hvis man indretter sig med nogle mindre tilpasninger af sine mælkevaner - fx at drikke mælk til fast føde, vælge syrnede produkter frem for drikkemælk og fordele mælken i mindre portioner over dagen.

Laktosebehandlet mælk kan med fordel bruges i madretter, der har et højt mælkeindhold, som fx risengrød eller bechamelsovs. Læs vejledningen på emballagen, da enzymet mister sin virkning, hvis det bliver kogt.

Man kan vælge at spise Lactrase ® kapsler sammen med måltidet. Kapslerne indeholder laktaseenzym.

Coping strategier

Fordel mælkeindtagelsen over dagen

Hver dosis er lille.

Kombiner mælk med anden mad

Laktosen fortyndes og frigives til tyndtarmen i mindre doser.

Drop alle mælkeprodukter

Man får slet ingen laktose. Alle næringsstoffer fra mælk og mejeriprodukter hentes fra andre fødevarer.
Denne strategi kræver for de fleste danskere en væsentlig omlægning af kostvaner, samt tilskud af calcium og en multivitaminmineraltablet.

Væn tarmen til laktose

Ved gradvis stigende laktosemængder tilpasser mikrofloraen i tyktarmen sig gradvis laktosekoncentrationen, så den hjælper med laktosefordøjelsen. Det er ikke tyndtarmens laktaseproduktion, der ændrer sig. (1)

Spis mælk med probiotiske bakterier

Mange af de mejeriprodukter, der er fermenteret under fremstillingsprocessen, er allerede delvis laktosefordøjet, da syrningsbakterierne har levet af laktose og derved nedbrudt den. Hvor meget laktose, der er tilbage, afhænger af hvilken bakteriekultur, der er brugt, og hvor længe den har fået lov til at syrne. Syrningskulturernes egne enzymer er med til at fordøje laktosen.(1) Ost er stort set fri for laktose og kan spises frit af alle med laktosemalabsorption.

Køb laktose-fri eller laktosereduceret mælk.

Mælk der er enzymbehandlet på mejeriet, og klar til brug. Fortsatte symptomer tyder på at det ikke skyldes laktose, men at man fejler noget andet. Søg læge. (1)

Tilsæt mælken enzymer

Køb laktaseenzym på apoteket, og sæt det til mælken, så laktosen fordøjes før man mælken

Spis enzymkapsler til måltider med mælk

Enzymkapslerne indeholder det enzym (laktase), som kroppen mangler.
Købes på apoteket.
Laktasebehandlet mælk er sødere i smagen end almindelig mælk. Det skyldes, at de tre sukkerarter laktose, glukose og galaktose har forskellig sødeevne. Laktose søder betydeligt mindre end sine nedbrydningsprodukter glukose og galaktose, og spaltningen giver sødme fra både glukose og galaktose.

Hvordan får man calcium nok uden at få for meget laktose?

Mælk og mejeriprodukter er den største kilde til calcium i den danske kost - 60% af vores calciumforsyning kommer herfra(8). Får man ikke calcium i kosten, kommer kroppen til at mangle det.

Men mælk er samtidig den eneste naturlige kilde til laktose.
Den reelle laktosefordøjelseskapacitet varierer fra individ til individ, og den enkeltes personlige oplevelse af de symptomer, der kan opstå, når man overskrider sin laktosetærskel, er meget forskellige. LINK 1

Den mest naturlige måde at sikre sig sine næringsstoffer på vil være at bibeholde så meget mælk i kosten, som man kan tåle. Ost, der er lagret mere end 8 uger, har så lavt et restindhold, at den i praksis er laktosefri.
Ønsker man ikke at prøve sig frem, kan laktosefri mælk eller enzymkapsler (Lactrase ®) være en løsning.

Særligt sårbare grupper som børn, gamle, gravide og ammende, der helt undgår mejeriprodukter, bør søge vejledning hos en klinisk diætist mhp. kosttilskud og komplettering af kostens indhold af calcium og andre næringsstoffer fra andre fødevarer.

Børn kan ikke opnå fuld calciumdækning uden mælk/mejeriprodukter i kosten.

Kilder:

Lomer MCE, Parkes GC, Sanderson JD.: ”Lactose intolerance in clinical practise” Review article. Alimentary Pharmacology and Therapeutics “Postprint”; doi: 10.1111/j.1365-2036.2007.03557.x
NIH Consensus Development Program.: “Lactose intolerance and health”. Evidence report nr 192, 2010. www.ahrq.gov/clinic/tp/lactinttp.htm Consensus statement: http://consensus.nih.gov/2010/lactosestatement.htm
Vestergaard EM, Troelsen J, Lange A.: “Laktoseintolerans. Gentest forenkler og forbedrer diagnostikken”. Ugeskrift læger 2008;170(42): 3312-3314.
Jørgensen MK, Davidsen B, Gerner C, Bathum L.:”Diagnosticering af laktoseintolerans hos voksne”. Ugeskrift læger 2008;170(42):3309-3311.
Sahi T.: “Genetics and epidemiolgy of adult-type hypolactasia with emphasis on the situation in Europe” Scan J Nutr 2001; 45: 161-162.
Vesa HT, Marteau P, Korpela R.: ”Lactose intolerance”. J Am Coll Nutr 2000;19(2): 165S-175S.
www.foedevareallergi.dk (sitet er ikke længere aktivt)
DTU Fødevareinstituttet: ”Danskernes Kostvaner 2003-2008. Hovedresultater” København 2010. www.food.dtu.dk
Malham M, Olin AB & Pærregaard A,: "Behandling af laktosemalabsorption og -intolerans" . Ugeskr Læger 2017;179:V09160627