Tilsat sukker i danskernes kost
23. januar 2023
Ved tilsat sukker menes alt sukker, som er tilsat fødevarerne industrielt eller i køkkenet og ved middagsbordet. Sukker omfatter altså det raffinerede sukker i eksempelvis slik, kager og andet bagværk, saft og sodavand, marmelade, desserter, morgenmadscerealier m.v. samt sukker i kaffe og te og på f.eks. grød og havregryn.
De naturligt forekommende sukkerarter som fx i honning, i frugt og i mælk er ikke medregnet her.
Anbefaling fra NNA
Det anbefales, at kosten højst indeholder 10 procent af energien i form af raffinerede sukkerarter – tilsat sukker. Det kan især være nødvendigt at begrænse mængden af tilsat sukker i drikkevarer for at bekæmpe fedmeepidemien.
Hvor meget spiser danskerne?
Danskernes indtag af tilsat sukker er i gennemsnit omkring 50 g/dag for voksne, mens det er ca. 20 % højere for de større børn. Variationen er stor, og hvert tiende barn i teenagegruppen får mere end 100 g sukker om dagen. I forhold til de officielle anbefalinger spiser/drikker omkring halvdelen af børnene og en fjerdedel af de voksne mere sukker, end de bør i en sund og balanceret kost.
Gennemsnitligt 3 % af danskernes indtag af sukker kommer fra mælkeprodukter (frugtyoghurt og kakaomælk). Hovedparten af resten kommer fra sodavand, saftevand, slik, chokolade og kager, tilsammen omkring 78 %.
Kilder i den danske kost
Ifølge kostundersøgelsen får danskerne tilsat sukker fra:
*tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding
DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2011-2013
Risikogrupper
De børn og unge, der spiser væsentligt over de anbefalede 10 E% sukker om dagen, risikerer at blive overvægtige, og kostformer der er meget sukkerholdige indeholder færre nyttige næringsstoffer. Omkring halvdelen af alle børn får mere sukker end anbefalet, og 10 % af teenagerne får over 100 g sukker om dagen.
Optagelse
Sukker (sucrose=saccharose) spaltes til glukose og fructose i tyndtarmen og absorberes fuldstændigt. Hvor hurtigt det sker, afhænger af måltidets øvrige sammensætning. Fedt og kostfibre forsinker optagelsen.
Læs mere om kulhydrat her...
Måske du også er interesseret i...
Kostanbefalinger
Læs om De officielle kostråd, samt kostanbefalinger til forskellige aldersgrupper; børn, voksne, ældre 65+ år, vegetarer og veganere, samt gravide og ammende.
Mikronæringsstoffer
Her kan du læse om de mange vitaminer og mineraler, vi får gennem kosten. Hvilken funktion har de, og hvad er det anbefalede daglige indtag?
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Nudging
Læs vores artikler om nudging her og bliv klogere på bl.a. nudging i foodservice, nudging som metode til vægttab samt nudging og underernæring.
Vægttab
Her kan du gå i dybden med vægttab og få tips til gode spisevaner. Se også en tabel over energiindhold i forskellige fødevarer og få konkrete dagskostforslag.