Viden om bælgfrugter

05. marts 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Bælgplanter kender de fleste som bælgfrugter. Det er dog ikke taksonomisk korrekt at omtale dem ”bælgfrugter” eftersom bælgplanter ikke producerer frugter, men frø. Bælgplanter hører til ærteblomstfamilien og er altså kendetegnet ved at danne bælge, hvori der er frø. Bælgplanter har en evne til, i samarbejde med nogle bakterier, at optage luftens nitrogen. Bælgplanterne bruger nedbrudt nitrogen i dens proteinsyntese og proteinlagre. Det er denne proces, som gør bælgplanter mere proteinrige i sammenligning med andre grøntsager.

Bælgplantens opbygning og historie

Her gennemgås bælgplantens opbygning, dens historiske udbredelse og den fornyede interesse for bælgfrugter i dag.

Fra bælgplanten spiser man oftest kun frøene, udover ved slikærter og grønne bønner, hvor bælgen også spises. Frøene består af to kimblade omgivet af en tyk frøskal. Kimbladene udfylder næsten hele frøets indre og indeholder bl.a. protein og kulhydrat. Nogle tørrede frø, som linser, flækkes i to dele. Under flækning fjernes det yderste skallag, som kaldes husk. Husk indeholder store mængder af ufordøjelige kulhydrater. Det er også derfor, at bælgfrø kræver opblødning og lang tids varmebehandling for at blødgøres. Flækkede linser kræver derimod ingen forudgående opblødning, men kan koges direkte.

Bælgfrugten kan spores tilbage til det syd- og mellemamerikanske køkken, hvor bønner var en stor del af madkulturen. I Indien og Pakistan spiste man tørrede bønner, bl.a. kikærter. I Egypten spiste de linser, og i Kina var det sojabønnen, der var det mest populære valg.

Dyrkningen af bælgfrugter blev associeret med høje temperaturer og varmt klima. Dyrkningen af bælgfrugter foregik derfor primært i Sydamerika, middelhavsområdet og i den vestlige del af Asien. På grund af den store diversitet dyrkes der i dag også bælgfrugter flere steder i Nordeuropa. Med andre ord: bælgfrugter kan dyrkes i de fleste klimaer.

Vi har i Danmark dyrket bælgfrugter siden bronzealderen. Historisk set har vi kun dyrket bælgfrugter, der har kunnet tåle det hårde klima, vi har i norden. Ærter og flækærter er populære. Dyrkningen foregik dengang især på Lolland-Falster og Sydfyn, hvor der i dag også bliver dyrket bælgfrugter grundet den fede jord.

I 1800-tallet omlagde man en stor del af landbruget, og bælgfrugter blev i højere grad brugt til dyrefoder.

Efterspørgslen på lokalt producerede bælgfrugter er stigende. I de seneste år har der været fart på produktionen og dyrkningen af bælgfrugter. Dette har gjort, at mange landmænd omlægger deres jord til dyrkning af bælgfrugter. Der investeres også i afskalningsmaskiner, der kan skrælle frøene fri fra bælgene.

I Danmark fås lokaldyrkede bælgfrugter både økologisk og konventionelt. Det samme kan man i resten af verden