Danskernes indtag af mælk og mælkeprodukter

De nyeste resultater fra rapporten viser, at kvinder samlet set har det højeste indtag af mejeriprodukter. Kvinder indtager i gennemsnit 277 g/10 MJ, mens mænd gennemsnitligt ligger på 250 g/10 MJ. Hos børn (4-14 år) og unge (15-24 år) ses dog et andet mønster: her har drenge et højere samlet indtag end piger, hvorefter forholdet vender i voksenlivet (+25 år), hvor kvinderne har et markant højere niveau end mændene.

Ser man på de samlede gennemsnit (g/10 MJ) for hver aldersgruppe, ligger indtaget på:

• Børn 4-14 år: 303 g/10 MJ
• Unge 15-24 år: 239 g/10 MJ
• Voksne 25-50 år: 253 g/10 MJ
• Voksne 51-80 år: 276 g/10 MJ

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter, tabel 2

Udviklingen gennem livet viser tydelige forskelle mellem kønnene. I barndommen har drenge det højeste mejeriindtag af alle grupper med 337 g/10 MJ, drevet især af et stort mælkeforbrug. Selvom de drikker mere mælk end pigerne, ligger de lavere i de øvrige mejerikategorier. Pigerne følger tæt efter med et gennemsnit på 266 g/10 MJ.

I ungdomsårene sker der et markant fald - særligt blandt drenge, hvor indtaget falder til 263 g/10 MJ. Ungdomsgruppen (15-24 år) har i det hele taget det laveste samlede mejeriindtag med 239 g/10 MJ, blandt andet fordi både smør- og blandingsprodukter og surmælksprodukter ligger lavt. Hos piger og unge kvinder ses et tilsvarende fald fra barndommens 266 g/10 MJ til 230 g/10 MJ i alderen 15-24 år.

I voksenlivet fortsætter udviklingen forskelligt for mænd og kvinder. Mændenes indtag forbliver relativt stabilt på et lavere niveau med 231 g/10 MJ i alderen 25-50 år og 243 g/10 MJ blandt de 51-80-årige. For kvinder ses der derimod en tydelig stigning gennem voksenlivet: fra et gennemsnit på 275 g/10 MJ blandt de 25-50-årige til 310 g/10 MJ i aldersgruppen 51-80 år. Stigningen skyldes især et øget forbrug af surmælksprodukter, madlavningsprodukter og ost. Det samlede resultat er, at kvinder i voksenlivet har det højeste totale mejeriindtag, mens både mænd topper deres indtag i barndommen.

Mælk (herunder mælk med forskellige fedtindhold samt mælkepulver) spiller en central rolle i mange danskeres kost, og forbruget varierer både mellem aldersgrupper og køn. De nyeste tal fra rapporten viser, at indtaget falder væsentligt fra barn til ungdom og voksenalderen.

Det gennemsnitlige indtag (gram pr. 10 MJ) er:

• Børn 4-14 år: 183 g/10 MJ
• Unge 15-24 år: 118 g/10 MJ
• Voksne 25-50 år: 112 g/10 MJ
• Voksne 51-80 år: 112 g/10 MJ

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter, tabel 2 

Børn indtager næsten svarende til lidt over 1/2 glas mælk (1 glas er 200-250 ml eller ca. 200-250 gram), mens unge og voksnes gennemsnitlige indtag er svarende til under 1/2 glas dagligt.

Drenge (4-14 år) har det væsentlig største indtag af mælk i kosten på 213 g/10 MJ, men med alderen ser vi et stort fald. Den næste aldersgruppe (drenge 15-24 år), har et indtag af mælk på 124 g/10 MJ.

Voksne mænd (51-80 år) har det laveste indhold af mælk i kosten på 104 g/10 MJ efterfulgt af mænd (25-50 år) og unge piger (15-24 år), med et gennemsnit på hhv. 110 og 111 g/10 MJ. Totalt udligner forskellen mellem kønnene sig i løbet af årene.

Produktgruppen syrnede mælkeprodukter består af A38, græsk yoghurt, kvark, kefir, skyr, ylette, yoghurt og kærnemælk. Disse er en fast del af danskernes kost, men indtaget varierer markant på tværs af alder og køn. De nyeste resultater fra rapporten viser, at kvinder har et markant højere indtag af syrnede mælkeprodukter (21 g/10 MJ) end mænd (9 g/10 MJ). De unge (15–24 år) har det laveste indtag (9 g/10 MJ) på tværs af alle grupper.

Det gennemsnitlige indtag (gram pr. 10 MJ) er:

• Børn 4-14 år: 16 g/10 MJ
• Unge 15-24 år: 9 g/10 MJ
• Voksne 25-50 år: 13 g/10 MJ
• Voksne 51-80 år: 18 g/10 MJ

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter, tabel 2 

For kvinder er udviklingen særligt markant. I barndommen ligger indtaget på 19 g/10 MJ, hvorefter det falder til 10 g/10 MJ i ungdomsårene. Herefter stiger indtaget igen til 20 g/10 MJ blandt voksne kvinder og topper i aldersgruppen 51-80 år med 34 g/10 MJ, hvilket er det højeste gennemsnit i hele befolkningen.

Hos mænd er indtaget af syrnede mælkeprodukter på et lavere niveau og uden samme markante ændringer imellem aldersgrupper. Det højeste indtag findes hos drengene (4-14 år) på 12 g/10 MJ, mens laveste indtag findes blandt unge mænd (15-24 år) på 7 g/10 MJ. Yngre voksne mænd (25-50 år) og ældre voksne mænd (51-80 år) begge ligger omkring 8 g/10 MJ i gennemsnit.

Data fra rapporten viser, at ost fortsat er en fast del af danskernes kostvaner, og med få forskelle på tværs af alder og køn. Når kønnene sammenlignes på tværs af alderskategorierne, ses et let højere indtag af ost hos kvinderne, hhv. 43 g/10 MJ og 39 g/10 MJ for kvinder og mænd.

Denne tendens afspejles i samtlige alderskategorier, hvor kvinderne har et let forhøjet indtaget relativt til mændene.

Det gennemsnitlige indtag (gram pr. 10 MJ) er:

• Børn 4-14 år: 33 g/10 MJ
• Unge 15-24 år: 42 g/10 MJ
• Voksne 25-50 år: 42 g/10 MJ
• Voksne 51-80 år: 44 g/10 MJ

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter, tabel 2 

Mellem barndom og ungdom forekommer en markant stigning i det gennemsnitlige indtag for kønnene, fra 33 g/10 MJ til 42 g/10 MJ, hvorefter indtaget ikke ændres betydeligt mod voksenalderen og alderdom med hhv. 42 g/10 MJ og 44 g/10 MJ.

Begge køn har det laveste gennemsnit i barndommen med drenge på 33 g/10 MJ og piger på 35 g/10 MJ, hvilket følger tendensen i forskudt indtag mellem kønnene.

Dette fortsætter i voksnes indtag, hvor kvinderne, med gennemsnit på 44 og 46 g/10 MJ for hhv. 25-50 årige og 51-80 årige, overgår mændenes indtag på 40 og 42 g/10 MJ i samme alderskategorier og er de højeste på tværs af køn og alder. 

Madlavningsprodukter/-tilbehør omfatter syrnet fløde, creme fraiche, fløde og piskefløde, og anvendes bredt i danskernes køkken, men de seneste data viser, at forbruget varierer sig mellem både alder og køn.
De nyeste tal illustrerer en tendens mellem kønnene på tværs af alle alderskategorier, hvor madlavningsprodukter og tilbehør i højere grad fremgår i kvindernes kost med et gennemsnit på 13 g/10 MJ mod mænds gennemsnit på 11 g/10MJ.
Det gennemsnitlige indtag på tværs af køn ift. Kosten (g/10 MJ)

• Børn 4-14 år: 8 g/10 MJ
• Unge 15-24 år: 10 g/10 MJ
• Voksne 25-50 år: 14 g/10 MJ
• Ældre 51-80 år: 13 g/10 MJ

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter, tabel 2

I denne mejerigruppe stiger indtaget igennem livet med det laveste indtag hos børnene med 7 og 9 g/10 MJ for drenge og piger sammen med unge drenge på 9 g/10 MJ.

Indtaget stiger mod voksenalderen, hvor der hos begge køn findes en markant stigning mellem unge (15-24 år) og voksne (25-50 år). Mændenes indtag ikke ændrer sig mellem de to voksenkategorier, hvor voksne kvinder, med 14 g/10 MJ for kvinder (51-80 år) og 15 g/10 MJ for kvinder (25-50 år), har de højeste indtag.

Selvom indtaget af smør- og blandingsprodukter viser visse variationer mellem alder og køn, ligger indtaget på nogenlunde samme niveau. Ifølge tallene fra rapporten har mænd og kvinder i de voksne alderskategorier (25-20 år og 51-80 år) samme gennemsnitlige indtag af smør- og blandingsprodukter.

Det gennemsnitlige indtag (gram pr. 10 MJ) er:

• Børn 4-14 år: 9 g/10 MJ
• Unge 15-24 år: 7 g/10 MJ
• Voksne 25-50 år: 8 g/10 MJ
• Voksne 51-80 år: 9 g/10 MJ

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter, tabel 2

I barndommen ses kun små forskelle i indtaget mellem kønnene. Piger i alderen 4-14 år har et gennemsnitligt indtag på 10 g/10 MJ, mens drenge i samme aldersgruppe ligger på 9 g/10 MJ.

I ungdomsårene (15-24 år) fortsætter det samme mønster. Pigerne har et indtag på 8 g/10 MJ, og drengene ligger lavere med 6 g/10 MJ. De unge drenge adskiller sig samtidig ved at have det laveste indtag på tværs af alle aldersgrupper.

Indtaget af søde mælkedrikke, herunder kakaomælk og milkshake, skiller sig tydeligt ud fra andre mejerikategorier. Da indtaget af søde mælkedrikke generelt var lavt, fremgår ikke i en gennemsnitlig kost hos danskerne, og der kan derfor ikke observeres forskelle mellem køn eller livsfaser.

Det gennemsnitlige indtag (gram pr. 10 MJ) er:

• Børn 4-14 år: 0 g/10 MJ
• Unge 15-24 år: 0 g/10 MJ
• Voksne 25-50 år: 0 g/10 MJ
• Voksne 51-80 år: 0 g/10 MJ

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter, tabel 2 

De målte indtag af søde mælkedrikke bliver gennemgået dybere under afsnittet: ”Karakteristika af af personer med lavt, middel og højt indtag af mejeriprodukter” .

Personer med lavt indtag af mejeriprodukter (ca. 20 % af befolkningen)

Denne gruppes daglige indtag af mejeriprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 121–167 g/10 MJ
• 15–80 år: 94–150 g/10 MJ

Børn (4–14 år) med lavt mejeriindtag er generelt ældre end børn i de andre indtagsgrupper. Gruppen består oftere af piger og børn fra husholdninger med én voksen. Blandt unge og voksne ses en større andel mænd og en lavere gennemsnitsalder i lavindtagsgruppen sammenlignet med højindtagsgrupperne. Gruppen har blandt voksne det største gennemsnitlige taljemål, men samtidig færre tilfælde af svær overvægt.

Personer med middel indtag af mejeriprodukter (ca. 50 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af mejeriprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 244–362 g/10 MJ
• 15–80 år: 217–309 g/10 MJ

Børn i middelindtagsgruppen adskiller sig ikke markant fra lav- og højindtagsgrupperne. Det samme mønster findes i gruppens unge og voksne, som placerer sig mellem lav- og højindtagsgrupperne på alle parametre.

Personer med højt indtag af mejeriprodukter (ca. 20 % af befolkningen) 
Denne gruppes daglige indtag af mejeriprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 493–660 g/10 MJ
• 15–80 år: 418–575 g/10 MJ

Børn med højt mejeriindtag er typisk yngre og oftere drenge end i de andre grupper. Gruppen består også i højere grad af børn fra husholdninger med flere voksne, og der ses samtidig en større forekomst af svær overvægt blandt børn i denne gruppe. Hos voksne er der en større andel kvinder samt en højere gennemsnitsalder sammenlignet med lav- og middelindtagsgruppen.

Forskelle i mejeriindtag mellem køn og aldersgrupper
Nedenstående histogram viser procentvis, hvordan indtaget fordeler sig i aldersgrupperne fordelt på kønnene. X-aksen viser den indtaget mængde af mælk og mælkeprodukter pr. 10 MJ, mens y-aksen viser den procentvise fordeling af indtaget i de tre aldersgrupper 4-10 år, 11-17 år og 18-80 år.

 
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, figur B4.1 

Alle tre aldersgrupper er forskudt mod venstre, hvilket betyder at der er en højere procentdel af grupperne, der har et indtag omkring eller under 200 g/10 MJ. Både mænd og kvinder har samme mønster i hvordan personerne fordeler sig procentvis over de forskellige indtag.

De stiplede søjler, der repræsenterer piger og kvinder, viser en tendens blandt børn (4-10 år) og unge (11-17 år), hvor pigerne ligger i den lave ende af indtaget sammenlignet med drenge. Drengenes prikkede søjler viser dertil at fordelingen af indtag i gruppen er mere lige fordelt..

Hos de voksne ses en mindre markant forskel mellem de prikkede (mænd) og stribede (kvinder), på nær indtag mellem 200 og 300 g/10 MJ, hvor kvindernes indtag er tydeligt højere og der derfor er en højere procentandel af kvindernes gruppen, der har dette indtag.

Personer med lavt indtag af mælk (ca. 20 % af befolkningen)  
Denne gruppes daglige indtag af mælk er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 27–67 g/10 MJ
• 15–80 år: 12–15 g/10 MJ

Dette svarer til op til 1/3 glas mælk (200 ml) for børn i denne gruppe, og kun svarende til en skefuld (15 ml) for voksne i den høje ende af gruppen.
Børn med lavt indtag er oftere piger, og gruppen består generelt af yngre børn. De kommer hyppigere fra husholdninger med én voksen. Blandt unge og voksne ses ingen forskel i kønsfordelingen. Gruppen består primært af ældre voksne, som oftere bor i husholdninger med flere voksne uden børn. Voksne med lavt indtag har et større taljemål og en højere forekomst af svær overvægt, mens andelen af normalvægtige er lavere sammenlignet med øvrige grupper.

Personer med middel indtag af mælk (ca. 50 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af mælk er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 123–243 g/10 MJ
• 15–80 år: 79–159 g/10 MJ

Det svarer til ½-1 glas mælk for børnegruppen, mens voksengruppen indtager under ½ glas for den lave ende, mens den høje indtager lige under 1 glas i den høje ende.

Børn med et mellemstort indtag er oftere drenge og bor oftere i husholdninger med flere voksne og børn. For unge og voksne ses ingen kønsforskel; gruppen består primært af yngre voksne og har en større andel, der aldrig har røget. På øvrige sundhedsparametre adskiller gruppen sig ikke væsentligt fra personer med højt indtag.

Personer med højt indtag af mælk (ca. 20 % af befolkningen) 
Denne gruppes daglige indtag af mælk er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 372–557 g/10 MJ
• 15–80 år: 257–412 g/10 MJ

Det svarer til 1 ½ glas mælk for børnenes lave ende, men højt indtag i denne gruppe indtager svarende til mere end 2 glas dagligt. Børn med højt indtag er hyppigere drenge, har lidt højere alder og bor oftere i husholdninger med flere voksne og børn. Voksne, i den lave ende, indtager i gennemsnit svarende til mere end 1 glas, mens voksne, i den høje ende, indtager i gennemsnit omkring 2 glas af 200 ml. Blandt unge og voksne ses ingen kønsforskel, og gruppen består primært af ældre voksne med en større andel aldrig rygere. På andre sundhedsparametre ligner gruppen personer med mellemstort indtag.

Personer med lavt indtag syrnede mælkeprodukter (ca. 20 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af syrnede mælkeprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 2–7 g/10 MJ
• 15–80 år: 1–4 g/10 MJ

Hos børn er der en jævn fordeling mellem drenge og piger, og hverken alder eller husholdningstype har betydning. Børn i denne gruppe har oftere et større taljemål. Blandt unge og voksne er der en større andel mænd og flere rygere. Gruppen har markant højere taljemål og BMI samt en højere forekomst af svær overvægt og en lavere andel normalvægtige sammenlignet med grupper med højere indtag.

Personer med middel indtag af syrnede mælkeprodukter (ca. 50 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af syrnede mælkeprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 16–40 g/10 MJ
• 15–80 år: 17–68 g/10 MJ

Hos børnene er kønsfordelingen jævn, og alder samt husholdningsform har ingen signifikant betydning for indtaget. Hos unge og voksne ses en større andel kvinder, færre fra husholdninger med én voksen uden børn og flere fra husholdninger med flere voksne med børn eller ”andet”. Voksne i denne gruppe har et lavere taljemål.

Personer med højt indtag syrnede mælkeprodukter (ca. 20 % af befolkningen) 
Denne gruppes daglige indtag af syrnede mælkeprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 77–153 g/10 MJ
• 15–80 år: 140–256 g/10 MJ

Hos børn er kønsfordelingen jævn, og alder samt husholdningsform har ingen betydning for indtaget. Børn i højgruppen har et signifikant mindre taljemål end børn i lavgruppen. Blandt unge og voksne er der en større andel kvinder, og gruppen består oftere af personer i husholdninger med én voksen uden børn. De har lavere taljemål og BMI samt en lavere forekomst af svær overvægt end lavindtagsgruppen.

Personer med lavt indtag af ost (ca. 20 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af ost er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 9–18 g/10 MJ
• 15–80 år: 11–22 g/10 MJ

Børn i lavindtagsgruppen er lidt yngre sammenlignet med de andre grupper, mens køn, forældrestatus og husholdningstype har ingen betydning. Blandt unge og voksne er der en større andel mænd samt flere uden uddannelse eller under uddannelse.

For personer med et lavt indtag af ost svarer det daglige forbrug i gennemsnit til mellem ½ skive (ca. 10 g) og 1 skive (ca. 20 g) ost om dagen.

Personer med middel indtag af ost (ca. 50 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af ost er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 28–41 g/10 MJ
• 15–80 år: 35–53 g/10 MJ

Hos børn har køn, forældrestatus og husholdningstype ingen betydning. For unge og voksne består middelgruppen oftere af yngre personer, en større andel kvinder samt flere under uddannelse eller med videregående uddannelse. De bor sjældnere i husholdninger med én voksen uden børn, og fysisk adskiller børn og voksne i gruppen sig ikke markant fra de andre indtagsgrupper.

I middelgruppen ligger det daglige indtag for børn typisk mellem 1 og 2 skiver ost, for unge og voksne er indtaget svarende til 1½ skiver til 2½ skiver dagligt. 

Personer med højt indtag af ost (ca. 20 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af ost er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 55–80 g/10 MJ
• 15–80 år: 72–101 g/10 MJ

Børn viser ingen forskelle i køn, forældrestatus eller husholdningstype. Hos unge og voksne er der en større andel kvinder og flere med videregående uddannelse.

Børn i denne gruppe spiser typisk mellem 2½ og 4 skiver ost om dagen, unge og voksne spiser i gennemsnit mellem 3½ og 5 skiver dagligt. 

Personer med lavt indtag af madlavningsprodukter og tilbehør (ca. 20 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af madlavningsprodukter og tilbehør er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 1–3 g/10 MJ
• 15–80 år: 2–5 g/10 MJ

Børn i lavgruppen er yngre, og køn og husholdningstype har ingen betydning. Hos unge og voksne består gruppen primært af mænd, og færre bor i husholdninger med flere voksne og børn.

Personer med middel indtag af madlavningsprodukter og tilbehør (ca. 50 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af madlavningsprodukter og tilbehør er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 7–14 g/10 MJ
• 15–80 år: 10–18 g/10 MJ

Børn påvirkes ikke af køn eller husholdningstype. Blandt unge og voksne ses en større andel i husholdninger med flere voksne med børn.

Personer med højt indtag af madlavningsprodukter og tilbehør (ca. 20 % af befolkningen) 
Denne gruppes daglige indtag af madlavningsprodukter og tilbehør er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 21–32 g/10 MJ
• 15–80 år: 28–42 g/10 MJ

Hos børn ses ingen forskelle mellem grupperne. Blandt unge og voksne ses en større andel fra husholdninger med flere voksne og børn.

Personer med lavt indtag smør- og blandingsprodukter (ca. 20 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af smør- og blandingsprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 2–4 g/10 MJ
• 15–80 år: 2–4 g/10 MJ

Børn i lavgruppen bor oftere i husholdninger med én voksen. Hos unge og voksne er der en større andel mænd og flere aldrig rygere, og færre bor i husholdninger med flere voksne med børn. Gruppen har lavere taljemål og BMI og en lavere forekomst af svær overvægt og hypertension.

Personer med middel indtag smør og blandingsprodukter (ca. 50 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af smør- og blandingsprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 8–12 g/10 MJ
• 15–80 år: 6–10 g/10 MJ

Børn er generelt lidt ældre. Blandt voksne ses en større andel kvinder, flere aldrig rygere, og en højere forekomst af husholdninger med flere voksne og børn. Medianalderen er lavere.

Personer med højt indtag smør- og blandingsprodukter (ca. 20 % af befolkningen) 
Denne gruppes daglige indtag af smør- og blandingsprodukter er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 16–22 g/10 MJ
• 15–80 år: 15–22 g/10 MJ

Børn er generelt yngre, men kønsfordelingen er ens. Hos unge og voksne er der en større andel mænd, flere tidligere rygere og færre aldrig rygere. Gruppen har højere medianalder, større taljemål og BMI samt en højere forekomst af svær overvægt og hypertension.

Personer med lavt indtag af søde mælkedrikke (ca. 20 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af søde mælkedrikke er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 1 g/10 MJ
• 15–80 år: 0–1 g/10 MJ

Børn har ingen særlige karakteristika. Hos unge og voksne ses en højere alder og flere med videregående uddannelse. Gruppen har en lavere forekomst af svær overvægt og lavere taljemål.

Personer med middel indtag af søde mælkedrikke (ca. 50 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af søde mælkedrikke er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 3–34 g/10 MJ
• 15–80 år: 2–25 g/10 MJ

Børn adskiller sig ikke fra andre grupper. Blandt voksne er der færre i husholdninger med én voksen med børn. Gruppen har det største taljemål og en højere forekomst af svær overvægt end lavindtagsgruppen.

Personer med højt indtag af søde mælkedrikke (ca. 20 % af befolkningen)
Denne gruppes daglige indtag af søde mælkedrikke er gennemsnitligt:

• 4–14 år: 61–106 g/10 MJ
• 15–80 år: 47–97 g/10 MJ

Børn har ingen markante karakteristika. Blandt unge og voksne ses en lavere alder, en større andel uden uddannelse og flere fra husholdninger med én voksen med børn.