Sundhed

Mælk og mejeriprodukter er en vigtig del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed. Netop begrebet sundhed optager en stor del af befolkningen, og mange vil gerne leve sundere.

I De officielle Kostråd er den anbefalede mængde på 250-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt i en planterig og varieret kost. Mængden afhænger af alderen.

Det anbefales desuden at bruge ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når man spiser planterigt og varieret. Mængden er mindre for børn. Hvis man ikke spiser ost, skal man i stedet for 20 g ost spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Når ost omregnes til mælkeækvivalenter* svarer det til et anbefalet samlet mejeriindtag på 350 ml for 4-10 årige, 400 ml for 11-17 årige og 350 ml for 18-80 årige.

Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, skal du sørge for at få calcium fra andre kilder. Det kan du fx få fra calcium-berigede plantedrikke eller ved at tage et calcium-tilskud med følgende mængder:

• Børn til og med 9 år: 500 mg calcium dagligt
• Fra 10 år: 750 mg calcium dagligt

Danskernes efterlevelse af kostrådene

De nyeste resultater fra Den Danske Kostundersøgelse 2021-2024 (DANSDA) og rapporten 'Analyse af indtag og næringsstofbidrag fra mejeriprodukter', viser at der for flere aldersgrupper er en diskrepans mellem De officielle Kostråd til mælk og mejeriprodukter og danskernes faktiske indtag af både ost og mælkeprodukter. 

Danskernes indtag af mælk, ost og mejeri

I nedenstående diagram ses resultater af danskernes indtag af mælk, ost og totalt mejeri fra DANSDA 2021-2024

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, Tabel 8.1, 8.4 og 10.1

For de forskellige 3 aldersgrupper viser diagrammet: 

• Hos de 4‑10‑årige ligger osteindtaget på 33 g dagligt, hvilket ligger over anbefalingen på 10 g ost. Selv blandt de 20 % med det laveste indtag ligger niveauet omkring, eller over, anbefalingen med op mod 19 g /10 MJ. Indtaget af mælk- og mælkeproduktindtag ligger på 271 ml, hvilket er under anbefalingen på 300 ml. Når ost og mælk samles, ender det totale mejeriindtag på 421 ml, hvilket ligger betydeligt over den anbefalede totale mængde på 350 ml. Særligt drengene i denne aldersgruppe skiller sig ud med et markant højere indtag end anbefalet.
• Hos de 11‑17‑årige ligger osteindtaget på 39 g dagligt, hvilket er omtrent dobbelt så meget som den anbefalede mængde på 20 g. Blandt de 20 % med det højeste indtag ses helt op til 81 g /10 MJ. Indtaget af mælk og mælkeprodukter ligger lavere - nemlig omkring 200 ml dagligt, hvilket ikke når op på anbefalingen på 300‑350 ml. Selv blandt unge blandt 20 % største indtag findes unge med indtag (324 g /10 MJ), der ikke opfylder anbefalingen. Det totale mejeriindtag er på cirka 400 ml, hvilket netop svarer til den samlede anbefaling for aldersgruppen. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at det totale mejeriindtag dækker over store kønsforskelle, hvor piger i alderen 11‑17 år ligger under den anbefalede totale mængde.
• Hos de 18‑80 årige ligger osteindtaget på 46 g dagligt, hvilket er omtrent dobbelt den anbefalede mængde på 20 g ost. Spredningen i denne aldersgruppe er stor: blandt de laveste 20 % ligger indtaget omkring 8 g, mens de højeste 20 % når over 100 g /10 MJ. Indtaget af mælk og mælkeprodukter er derimod lavere og ligger på 196 ml, hvilket er under anbefalingen på 250 ml. Mønsteret er det samme som for ost: de laveste 20 % indtager kun omkring halvdelen af anbefalingen, mens de højeste 20 % ligger på omkring det dobbelte. Samlet giver det et totalt mejeriindtag på 396 ml, som overstiger anbefalingen på 350 ml. Her er det særligt kvinder i alderen 18‑80 år, der har et indtag over det anbefalede niveau.

Halvdelen opfylder anbefalingerne og mejeriprodukter

På tværs af aldersgrupperne viser data desuden, at 59 % af befolkningen samlet set opfylder kostrådene for mejeriprodukter, mens hele 90 % opfylder kostrådet halvt. Der er dog tydelige forskelle mellem grupperne:

• Blandt de yngste opfylder 52 % kostrådene helt, mens andelen falder til 41 % blandt de 11-17 årige - den aldersgruppe, der i forvejen afviger mest fra anbefalingerne.
• Hos de voksne opfylder 62 % kostrådene helt. Kønsmæssigt ligger mænd konsekvent lidt højere end kvinder, men begge køn har en meget høj andel, der når mindst halvdelen af anbefalingen.

Samlet understreger tallene, at selvom mange danskere ligger tæt på anbefalingerne, er der fortsat et betydeligt potentiale for at sikre et mere balanceret mejeriindtag i alle aldersgrupper.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 10.2

Mælk og mejeriprodukter kan forebygge sygdomme

Fødevarestyrelsen skriver:

"Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kostråd er din rettesnor til at få en sund balance i dét, du spiser og drikker, som samtidig tager hensyn til klimaet. Når du følger alle kostrådene, er det lettere for dig at få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det vil også gøre det nemmere for dig at holde en sund vægt, og du nedsætter risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft."

Nedenfor får du en gennemgang af mælkens rolle for livsstilssygdomme.

Mælk og mejeriprodukter kan forebygge overvægt

En kost rig på mælk og mejeriprodukter kan være med til at forebygge overvægt og fedme hos børn. Det var konklusionen på en større metaanalyse fra 2016 med lidt over 46.000 børn.¹ Undersøgelsen viste, at børnene med det højeste indtag af mejeriprodukter havde 38 % mindre risiko for at blive overvægtige sammenlignet med gruppen af børn med det mindste indtag. Hos voksne ser det ud til, at mejeriprodukter i forbindelse med f.eks. en kur, kan være med til at forbedre kropssammensætningen, altså forholdet mellem muskler og fedt i kroppen², hvilket kan medvirke til at reducere risikoen for type 2 diabetes.³

Her kan du læse mere om mælkens betydning for kropsvægten

Yoghurt kan have en forebyggende effekt på type 2-diabetes

Indtaget af ost og især yoghurt ser ud til at have en forebyggende effekt på type 2-diabetes.⁴ Årsagen til dette er endnu ikke fuldt opklaret, men der forskes både i effekten på tarmfloraen og en mulig effekt af de peptider, der dannes under fermenteringen. 

Her kan du blive klogere på mælkens betydning for type 2-diabetes

Mejeriprodukters rolle for tarmens bakterieflora

Udover at indeholde næringsstoffer, der i sig selv understøtter immunforsvaret, indeholder mange fermenterede mejeriprodukter også aktive bakteriekulturer (probiotika), som understøtter tarmens mikrobielle bakteriebalance (fx A38 og Akultur Acido). Tarmens bakterier spiller en essentiel rolle i opbygning og vedligeholdelse af immunforsvaret. Studier har vist, at nogle fødevarekomponenter, herunder probiotika, præbiotika og fibre, kan have betydelig indflydelse på immunsystemet ved at ændre på tarmens bakterielle sammensætning.

Den nyeste viden på området foreslår, at indtag af mejeriprodukter kan være fordelagtigt for immunsystemet, men for at kunne fastlægge den specifikke effekt er der behov for yderligere forskning.

Du kan læse IDF’s opsummering om mejeriprodukters understøttende rolle for immunforsvaret her

Mejeriprodukters rolle i forhold til hjerte-kar-sygdom

Magre mejeriprodukter kan være med til at sænke et forhøjet blodtryk⁵ – højst sandsynlig på grund af indholdet af de mange mineraler og bioaktive peptider. Mejeriprodukter med højere fedtindhold har ingen positiv effekt på blodtrykket. I forhold til kolesteroltal og forekomst af hjerte-kar-sygdom og slagtilfælde ser mejeriprodukter – og specifikt ost – til gengæld ud til at være med til at sænke risikoen for disse sygdomme.^{6, 7, 8, 9, 10}

Her kan du læse mere om mælkens betydning for hjertesundhed

Er mælk godt for knoglerne?

Mælk og mejeriprodukter er med til at sikre sunde og stærke knogler hos børn og unge,¹¹ primært på grund af det høje calciumindhold i mælk men også på grund af indholdet af magnesium, fosfor og protein. Hvorvidt dette også bidrager til at forebygge knogleskørhed og knoglebrud senere i livet, er dog mere usikkert, og en række undersøgelser viser forskellige resultater. Det hænger sammen med, at knogleskørhed er en multi-faktoriel sygdom, som også påvirkes af arv, vitamin D, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, race mv.¹²

Her finder du mere information om mælkens betydning for knoglerne

Giver mælk kræft?

Til tider stilles der spørgsmålstegn ved, om mælk er kræftfremkaldende. Store undersøgelser viser, at mælk og mejeriprodukter ser ud til at have en forebyggende effekt på nogle af de mest almindelige kræfttyper. World Cancer Research Fund, WCRF, gennemgår med mellemrum hele den videnskabelige litteratur om kræft og kost og kommer på baggrund af dette med anbefalede retningslinjer omkring kost og livsstil.¹³ Derudover har et stort europæisk samarbejdsprojekt kigget på sammenhængen mellem kost og kræft (EPIC).^{14, 15}

Overordnet set konkluderes det, at mejeriprodukter har en forebyggende effekt overfor tarmkræft og en mindre tydelig effekt overfor brystkræft og kræft i blæren. I forhold til kræft i prostata har det været diskuteret om det høje indhold af calcium i mejeriprodukter er kritisk, men WCRF konkluderer, at sammenhængen ikke er tydelig, og de anbefaler ikke, at man lader være med at spise mejeriprodukter for at undgå kræft. Andre kræftformer har ikke nogen sammenhæng med indtag af mejeriprodukter.

Her finder du mere viden om mælkens betydning for kræft