Vejen til et succesfuldt vægttab er kompliceret

13. januar 2023

Christian Vejlund

Seniorkonsulent

Christian Vejlund

Hvordan opstår overvægten, hvad betyder den for den enkelte, og hvordan udfolder hverdagens spisepsykologi sig? Det gav tre eksperter deres bud på, på Ernæringskonferencen.

Hvordan opstår overvægt, og hvad kan vi gøre for at bidrage succesfuldt til et vægttab? Det gav tre eksperter inden for hver sit felt et bud på i den tredje og sidste session på Ernæringsfokuskonferencen den 10. november på Axelborg i København.

Nina Geiker, lektor og forskningsgruppeleder, ph.d. Københavns Universitet, lagde for med at fortælle, at ”en mindre rund start på livet kan blive en sund start for mange børn”. Udsagnet byggede hun på sit forskningsstudie fra sidste år af 279 gravide kvinder med et BMI mellem 28 og 45. Det viste, at børn født af overvægtige kvinder havde en vægt svarende til børn født af mødre med normalvægt, hvis moren under graviditeten får en kost med et højere indtag af protein, baseret på mejeriprodukter og fisk, og et lavere indtag af kulhydrater – særligt de komplekse.

Færre komplikationer

Højproteindiæten gav desuden færre komplikationer under graviditeten, begrænsede kvindernes vægtøgning og medførte færre fødsler ved kejsersnit. Der sås også tendens til, at kvinderne reducerede mængden af fedt omkring de indre organer. Begrænsningen af vægtøgning kan reducere risikoen for udvikling af type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Ikke bare for moren, men også for barnet.

Det er vigtig viden i en tid, hvor en tredjedel af danske kvinder har overvægt, når de bliver gravide, og cirka 60 % af dem tager for meget på under deres graviditet, påpegede Nina Geiker.

141 af de 279 gravide kvinder i undersøgelsen fulgte højproteinkosten, mens kontrolgruppen på 138 kvinder fik en kost sammensat efter Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Udskamning og forskelsbehandling

I sessionens andet indlæg beskrev Jan Andersson, specialkonsulent, Sund By Netværket, hvordan personer med overvægt ofte er ofre for stigmatisering.

”Den høje forekomst og stigende tendens af svær overvægt er et samfundsproblem, ikke kun fordi overvægt – og særligt svær overvægt – øger risikoen for flere sygdomme, men også fordi vi som samfund stigmatiserer mennesker med overvægt,” sagde Jan Andersson.

Derfor plages de ikke bare af besværet mobilitet og forhøjet sygdomsrisiko, men også af stigmatiseringens konsekvenser: udskamning og forskelsbehandling. Det kan komme til udtryk ved at personer med overvægt opfattes som dovne og selvansvarlige for de ekstra kilo, ligesom de kan blive set skævt til i skolen, på uddannelsen og på jobbet. Selv i Netto bliver der holdt øje med, hvad man lægger i indkøbskurven.

”Kort sagt: Det er nemmere at beskrive, hvor mennesker med overvægt ikke oplever at blive stigmatiseret. Sådan behøver det ikke at være. Og sådan skal det slet ikke være i mødet med en sundhedsprofessionel,” fastslog Jan Andersson.

Fordomsfulde sundhedsprofessionelle

Med henvisning til forskellige studier og Nationalt Center for Overvægt påpegede han, at mange sundhedsprofessionelle ubevidst kommer til at stigmatisere personer med overvægt og svær overvægt – nogle gange med diskrimination og manglende korrekt behandling og vejledning til følge.

Desuden mærker personer med overvægt et stort, uønsket vægtfokus i forbindelse med sundhedsproblematikker, der ikke har noget med vægten at gøre. Som eksempel nævnte Jan Andersson lægen, der ’automatisk’ vil tale om overvægt, selv om man opsøgte ham eller hende pga. en forkølelse.

Men Jan Andersson kunne også fortælle om studier, hvor personer med overvægt udtrykte ønske om, at den sundhedsprofessionelle italesætter (over)vægten. Altså en svær balance for den sundhedsprofessionelle.

Guide om den gode samtale

At tale om det emne er meget følsomt og kræver en nøje vægtning af ordene. Som et redskab til hjælp i den proces præsenterer Sund By Netværket i 2023 en formidlingsguide til sundhedsprofessionelle med råd om, hvordan man kan føre en balanceret og ikke-stigmatiserende samtale med mennesker med overvægt og svær overvægt.

”Guiden vil bl.a. bidrage til større forståelse for overvægtens komplekse årsager, samt opfordre til at bruge neutrale, videnskabelige ord og se på det hele menneske og dets baggrund i stedet for kun at fokusere på vægten”, lød det fra Jan Andersson fra Sund By Netværket.

Organisationen er til stede i 52 kommuner og støtter arbejdet med folkesundhed ved at skabe synergi mellem kommuner, regioner, nationale aktører og WHO.

Hverdagens spisepsykologi

I sessionens tredje og sidste oplæg satte Anette Schnieber, Cand.Psych, Ph.D., lektor på VIA University College, fokus på hverdagens spisepsykologi.

”Det er et komplekst begreb, som vi ved meget om fra forskning. Desværre når den store mængde viden sjældent ud til fx de sundhedsprofessionelle – og i bedste fald kun i forenklet form. Det skaber myter, misforståelser og forventninger såsom: ’Psykologiske strategier til at arbejde med overvægt? Det klarer vi lige med tre gode råd fra det seneste kursus, vi var på’. Men så enkel er spisningens psykologi ikke,” understregede Anette Schnieber.

Hun understregede, at et vægttab ikke er en handling, men målet og resultatet af mange kostændringer, beslutninger og adfærdsændringer. Som eksempler nævnte hun at spise efter tallerkenmodellen til frokost eller at vælge fuldkornsbrød frem for hvidt brød – og understregede, at det er individets psykologiske processer bag hver enkelt handlingsændring, der skal adresseres.

Intet ’superfood’-koncept

Som et centralt element understregede Anette Schnieber, at der ikke findes ét psykologisk ’superfood’-koncept, som fører til vægttab for alle.

”Det er ’at tabe sig’ alt for komplekst til. Derfor skal man, i stedet for kun at fokusere på et ønske om vægttab eller kostændring, analysere sig frem til, hvad der førte til og påvirkede overspisningen hos den enkelte person med overvægt,” påpegede hun.

I nogle situationer kan overspisningen fx skyldes ubevidst påvirkning fra omgivelserne, mens overspisning i andre situationer bunder i problemer med at regulere følelser, manglende nærvær i handlingen eller manglende kontakt med, at det var her, man egentlig havde planlagt at gøre noget nyt.

”Alles spisning er påvirket af mange forskellige faktorer, i forskellig grad, i forskellige situationer. Derfor kan vi ikke lige sende alle med overvægt på et ’one size fits all’-kursus. Der skal en individualiseret indsats til, eller en indsats med mindre grupper af ’ligesindede’, hvis et forløb med vægttab og vedligeholdelse af vægttab skal lykkes,” sagde Anette Schnieber.

Måske du også er interesseret i...