Danskernes forbrug af fisk og skaldyr

20. marts 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA, giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen. I denne artikel dykker vi ned i fisk.

Her kan du læse mere om Danskernes kostvaner 2021-2024

Danskernes indtag af fisk

De nyeste tal fra DANSDA 2021-2024 viser, at fisk generelt fylder lidt i danskernes kost, på tværs af både alder og køn.

Det mediane indtag for aldersgrupperne er (g /10 MJ):

Børn 4-10 år: 11 g /10 M J
Unge 11-17 år: 7 g /10 MJ
Voksne 18-80 år: 26 g /10 MJ

Voksne spiser over dobbelt så meget fisk som børn og unge, og indtaget blandt 4–17‑årige ligger generelt lavt. Samtidig ses der mange med 0‑indtag i alle tre aldersgrupper: Mere end 25 % af børn og unge spiser slet ikke fisk, og det samme gælder omkring 25 % af de voksne. Blandt de voksne, der spiser mest fisk – den øverste fjerdedel – ligger indtaget på et niveau, der lever op til kostrådene på 350 g fisk om ugen. Fordelingen mellem fed og mager fisk er nogenlunde ligelig, ifølge DANSDA 2021-2024.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.6. Gruppen fisk inkluderer fersk, frossen og røget fisk, rogn, fiskekonserves og skaldyr, og derfor både fersk (ikke-tilberedt) fisk og forarbejdede fiskeprodukter.

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Lavt, middel og højt indtag af fisk

DANSDA 2021‑2024 viser, at danskerne har meget forskellige vaner, når det kommer til fisk. Ved at se på percentilerne kan man opdele befolkningen i tre tydelige indtagsgrupper: lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan fisk indgår i forskellige kostmønstre på tværs af alder og køn.

Tabellen her viser kostens indhold af fisk, g /10 MJ (Gennemsnit, spredning, median og percentiler)

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 4.6

Personer med lavt indtag (mellem p5 og p25 i tabellen overfor) spiser ingen fisk. Fra kostvaneundersøgelsen svarer det til et indtag mellem:

4–10-årige: 0-0 g /10 MJ
11–17-årige: 0-0 g /10 MJ
18-80-årige: 0-6 g /10 MJ

I denne gruppe indgår fisk altså ikke, eller kun ganske sporadisk i kosten hos de 18-80-årige. Der er ingen kønsforskelle, og mønsteret er det samme på tværs af aldersgrupper.

Middelgruppen repræsenterer det typiske danske fiskeindtag (mellem p25 og p75 i tabellen overfor). De fleste danskere befinder sig her, og det daglige indtag ligger mellem:

4–10-årige: 0-29 g /10 MJ
11–17-årige: 0-21 g /10 MJ
18-80-årige: 6-55 g /10 MJ

Der er stor variation mellem percentilerne, både på tværs af aldersgrupper og inden for de enkelte aldersgrupper. Indtaget spænder fra 0 g /10 MJ og op 55 g /10 MJ blandt de 18–80‑årige, der spiser mest. Det viser en tydelig spredning i fiskeforbruget i befolkningen.

I den højt-indtagende gruppe indgår fisk ofte som en fast del af kosten. Indtaget ligger for aldersgrupperne mellem:

4–10-årige: 29-69 g /10 MJ
11–17-årige: 21-51 g /10 MJ
18-80-årige: 55-117 g /10 MJ

Der er også i denne gruppe betydelig variation, men det er tydeligt, at en del af befolkningen er særligt glade for fisk og spiser det langt hyppigere og i større mængder end resten af befolkningen. Samtidig ses der en markant spredning — også blandt dem, der ligger i toppen af indtaget - hvilket viser, at selv inden for den højt-indtagende gruppe varierer fiskeforbruget betydeligt.

Læs om danskernes efterlevelse af kostrådene for fisk her.

Diagrammet viser, hvordan indtaget af fisk fordeler sig blandt børn, unge og voksne – opdelt på køn. På tværs af alle aldersgrupper ligger størstedelen i de lave intervaller for fiskeindtag (g /10 MJ), mens kun få har et højt indtag.

Mønsteret er relativt ens for børn og unge, hvor en stor andel næsten ikke spiser fisk. Hos voksne ses samme tendens, men her er fordelingen en smule bredere, hvilket betyder, at der findes flere voksne med et moderat eller højt indtag sammenlignet med de yngre aldersgrupper. Der er kun mindre forskelle mellem kønnene: I alle grupper ligger piger/kvinder generelt lidt højere end drenge/mænd, men forskellene er forholdsvis små.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, figur B4.3.

Udvikling af danskernes indtag af fisk over tid

Data for indtag bygger på vægtede resultater fra begge kostundersøgelser (2011-2013 samt 2021-2024). Fødevaregrupperne er desuden justeret i kostundersøgelsen 2011‑2013, så de matcher inddelingen i undersøgelsen 2021‑2024.

Indtaget er beregnet pr. 10 MJ for populationen, opdelt i tre aldersgrupper: 4‑10 år, 11‑17 år og 18‑75 år, og for henholdsvis drenge/mænd, piger/kvinder. I 2011‑2013 gik voksenkategorien kun op til og med 75 år, hvilket derfor også anvendes i denne beskrivelse af ændringer.

Overordnet er der ingen signifikante ændringer i fiskeindtaget siden 2011‑2013. Niveauerne ligger stort set på samme niveau i alle aldersgrupper, og danskernes fiskeindtag må derfor betegnes som stabilt over tid – uden tydelige stigninger eller fald.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 8.6.
NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Læs mere om fiskens næringsstofbidrag til danskernes kost under Ernæring

Læs mere om danskerens efterlevelse af kostrådene inden for fisk under Sundhed