Hvad er danskernes holdninger og viden om protein?

Danskerne er heldigvis meget enige i, at protein er vigtig for muskelopbygningen. Svarene viser, at 90% er enig eller overvejende enig i udsagnet. Protein er dog ikke bare vigtig for opbyggelse men også for vedligeholdelse af muskler. I løbet af dagen opbygger vi og nedbryder muskelmasse. Nedbrydning og opbygning er så hastig, at vi på 50-100 dage har udskiftet al protein i muskulaturen. Muskler består af ca. 20% protein. Mere viden om proteinets funktion finder du under vores introduktionsside til proteinafsnittene.

Som ældre, hvilket i Danmark defineres som 70+, reduceres vores evne til at optage og bygge protein ind i musklerne. Der er videnskabelig uenighed om denne tilstand sætter ind allerede fra 50-års alderen. Reduceret evne til at bygge protein ind i musklerne kaldes anabolsk resistens. Men, at vi bliver ringere til at optage protein, betyder, at vi skal have mere af det i kosten. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at ældres måltider indeholder en større andel proteinrige ingredienser, og at deres samlede indtag ligger i den øvre ende af anbefalingen på 10-20 af energiindtaget, altså op mod 15-20% eller 1,2-1,5 g protein pr. kg kropsvægt dagligt. Mere viden om ældre og behov for protein finder du på siden protein og behov.

At protein er særligt vigtigt for ældre, har de fleste danskere fanget. Der er nemlig 77%, der er enig eller overvejende enig i, at protein er særligt vigtigt for ældre. Få er uenige eller overvejende uenige, mens 17% ikke ved hvad de skal svare.

Her er det vigtigt at lægge mærke til ordet MEGET. Det er først, når man kommer op på eliteniveau, at det ofte er nødvendigt at skrue op for proteinindtaget. Ved almindelig dagligdags sport- og motionsaktiviteter som styrketræning i et fitnesscenter, bør 1,1 g protein pr. kg kropsvægt være nok svarende til 13-15% af energiindtaget fra protein. Spiser man nok sund og varieret mad til at dække sit energibehov, også med øget aktivitetsniveau, så følger der oftest nok protein med.

Hvis de der har svaret på analysen har lagt vægt på ordet meget i spørgsmålet, så svarer de i overensstemmelse med det, som evidensen peger på. Dog ser der ud til at være en tendens til, at træning i fitnessmiljøer fører øget proteinindtag med sig, idet der er god omsætning af proteinbarer og -drikke. I denne analyse mener hhv. 28% og 22%, at proteinpulver og -barer er blandt de bedste kilder til protein, hvilket sjældent er tilfældet. Proteinkvaliteten er ofte lav, det vil sige ensidig, og barer har ofte et højt indhold af sukker på niveau med chokoladebarer. Dette forhold har vi skitseret via nogle kommunikationsark.

Ved et vægttab er der fra professionelles side fokus på, at man bevarer muskelmassen undervejs. Det kan man gøre ved at sikre indtag af protein af høj kvalitet og styrketræne samtidig med, at man indtager mindre energi via maden. Der er studier som viser, at protein (og kostfibre/fuldkorn) er med til at øge mæthedsfornemmelsen, hvilket kan bidrage til appetitregulering. På Ernæringsfokus har vi behandlet dette forhold dybere, under siden proteiner og mæthed. Det er i bund og grund balancen mellem indtag og forbrug af energi, der har betydning for vægttab og vægtvedligehold. Det er dog individuelt, hvor den balance ligger, da det er individuelt, hvor meget vi hver især udnytter af de indtagede næringsstoffer. Men protein er uden tvivl vigtigt for bevarelse af muskelmassen og knoglestyrken.

Danskerne mener overvejende, at protein er vigtigt for vægttab eller -vedligehold, idet 65% er enig eller overvejende enig. Hver fjerde ved ikke om protein er vigtigt i denne sammenhæng, hvilket efterlader få til at være uenig.

Man kan godt få dækket sit daglige proteinbehov fra planter. Det kræver dog omtanke og viden om kombination af plantekilder, da de enkelte kilder til protein fra planteriget ikke bidrager med tilstrækkeligt høje mængder af de essentielle aminosyrer, som man kalder dem, vi ikke kan danne selv. Det gør animalske kilder, derimod i en form der er nem for os at optage. Det er derfor ernæringsmæssigt en god ide at kombinere mindre mængder af animalske fødevarer med planter for at optimere mulighederne for at få de næringsstoffer, som udvikler og vedligeholder kroppens funktioner. Særlige grupper som ældre og syge med lille appetit har sværere ved at få dækket et, mange gange, øget behov for protein gennem planter, idet større portioner er nødvendige for at få protein nok af høj biologisk kvalitet fra planter. Læs mere herom på siden animalske eller vegetabilske proteiner. 

Danskerne er splittede i deres holdning til, om man kan få dækket sit daglige behov udelukkende via planter. De der overvejende er enige eller overvejende enige i det udsagn, er også en signifikant større gruppe, der som hovedregel spiser plante-rigt med lave mængder af kød. Dog er en lille 1/3 usikre på udsagnet og vælger ”ved ikke”.

Det er ikke ligegyldigt, hvor proteinet kommer fra. Animalske kilder til protein indeholder hver især tilstrækkelige mængder af alle de essentielle aminosyrer, mens få vegetabilske gør. Derfor skal man have kendskab til, hvilke plante-protein-kilder der skal kombineres for at opnå tilstrækkelige mængder af de aminosyrer, som vi ikke selv kan danne. 

Det skal dog bemærkes, at proteiner består af de samme aminosyrer uanset om de kommer fra animalske eller vegetabilske kilder, der er bare forskel på, hvordan de optræder i de enkelte råvarer og i hvor høj grad der er iboende komponenter, som hæmmer optagelsen. Hæmmere er mere udtalt i vegetabilske kilder end animalske kilder til protein.

Her er respondenterne i analysen også splittede i deres svar, og mange ved ikke hvad de skal svare på dette ernæringsfagligt komplekse udsagn.

Om protein fra dyreriget optages nemmere i kroppen end protein fra planteriget er danskerne langt overvejende usikre på, da 53% sætter deres svar ved ”ved ikke”. I den gruppe der er enige eller overvejende enige, er der en overvægt af mænd.

Og, det er ganske korrekt, at det er nemmere for os at optage protein fra animalske kilder. Animalske kilder indeholder alle essentielle aminosyrer i høje nok mængder til, at vi kan udnytte dem samtidig med, at der ikke er lige så mange stoffer, som forhindrer optagelse af proteinerne, som findes i planter. Få mere information om proteinkvalitet og optagelse.

Overskydende protein eller protein der ikke kan udnyttes i kroppen til livsvigtige funktioner, bliver til energi i vores forbrændingssystem eller omsat af bakterier i tarmen. Resten ender i toilettet. Derfor er balance og rette mængder af indtag også vigtigt at have for øje. Meget protein, gør ikke mere gavn.

Her er videnskaben meget splittet. En gruppering af forskere mener, at det er vigtigt at fordele indtag af protein over dagen for at minimere nedbrydning af muskler, mens en anden gruppering mener, at bare behovet for protein bliver dækket i løbet af det døgn eller over nogle dage, så finder kroppen selv ud af at administrere forbruget. Derfor er det et spørgsmål om hvilke argumenter, der resonerer bedst hos den enkelte for det ene eller andet udsagn.

Den splittelse afspejler sig også i danskernes svar på undersøgelsen, og en lille 1/3 svarer ”ved ikke”.