Bælgfrugter og ernæring

05. marts 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Bælgplanternes frø, der oftest omtales bælgfrugter, indeholder 30-60% kulhydrat i form af stivelse, oligosaccharider og sukkerarter. De ufordøjelige oligosaccharider, som raffinose, stachyose og verbascose, nedbrydes af tyktarmens bakterier under dannelse af CO₂ og H₂, hvilket kan give anledning til dannelse af tarmluft. Oligosacchariderne dannes og oplagres sidst i frøudviklingen. Derfor er det primært de modne frø, som medfører tarmluft.

Celler i kimbladene på bælgfrøene har kraftige cellevægge, der ligesom deres skaldele er solidt opbygget af et kraftigt, indviklet net af pektin, cellulose, hemicellulose og lignin. Disse fungerer som kostfibre men skal nedbrydes, for at frøene kan spises.

Proteinindholdet i tørrede bælgfrø er højt. Det er kimbladenes celler, som indeholder en stor del protein. Proteinerne findes primært som enzymer og som dele af cellemembranerne. I bælgfrø findes protein også som lagerprotein.

Tørrede bælgfrø indeholder 20-25% protein men har et lavt indhold af de essentielle aminosyrer methionin og cystein. Proteinerne i disse fødevarer udnyttes derfor bedst, når de indtages sammen med andre fødevarer, som har et højt indhold af aminosyrerne methionin og cystein (fx korn).

De fleste bælgfrø er tørrede, og derfor er tørstofindholdet relativt højt. Bælgplanter inddeles i de olieholdige, som sojabønner, og de oliefattige, som de fleste andre bælgplanter. Sojabønnernes indhold af fedt er dog hovedsageligt polyumættede fedtsyrer.

Friske bælgplanter såsom ærter og grønne bønner indeholder C-vitamin, men for tørrede bælgfrø er C-vitaminindholdet nedbrudt eller delvist nedbrudt under tørringsprocessen. Bønner, linser og ærter er også en god kilde til B-vitaminer. Af mineraler indeholder bælgfrøene især zink, calcium, kalium, magnesium, fosfor og jern.

Næringsstoftabeller

Nedenfor kan du se mikro- og makronæringsstoffer for udvalgte bælgfrugter.

Makronæringsstoffer for tørrede bælgfrugter (pr. 100 g)

Makronæringsstoffer (pr. 100 g)	Energi (kJ/kcal)	Protein (g)	Kulhydrat, tilgængelig (g)	Kostfibre (g)	Fedt (g)
Belugalinser, tørrede	1298/309	22,5	38,1	24,3	2
Brune linser, tørrede	1422/336	25,1	48,9	11,2	2
Delikatesselinser, Le Puy, tørrede	1267/302	20,4	38,6	23,9	2
Grønne linser, tørrede	1303/310	20,5	41,3	22,9	1,9
Gule ærter, tørrede	1470/347	22	56,4	7,4	2,1
Hvide bønner, tørrede	1153/276	18	29,5	33,5	2,1
Kikærter, tørrede	1414/337	18,8	41,4	21	6
Linser, tørrede	1466/347	26,2	50,5	8,7	2,5
Lucernefrø, tørrede	1702/405	35,1	33,9	7,9	12,6
Mungbønner, tørrede	1370/324	23,9	47,2	15,0	1,1
Røde kidneybønner, tørrede	1169/279	19,0	31,3	30,6	1,9
Røde linser, tørrede	1359/323	22,5	44,5	18,5	2,0
Sojabønner, tørrede	1720/412	35,5	17,8	16,6	18,4

*NA = Not available

Vitaminer for tørrede bælgfrugter (pr. 100 g)

Vitaminer (pr. 100 g)	A-vitamin (μg RE)	Thiamin/B1 (mg)	Riboflavin/B2 (mg)	Niacin/B3 (NE)	B6-vitamin (mg)	C-vitamin (mg)	E-vitamin (mg)
Belugalinser, tørrede	11	0,48	1,61	1,97	0,39	6,65	0,87
Brune linser, tørrede	NA*	NA*	NA*	NA*	NA*	NA*	NA*
Delikatesselinser, Le Puy, tørrede	7,54	0,31	0,15	1,92	0,26	0,72	0,78
Grønne linser, tørrede	3,92	0,29	0,16	2,17	0,41	1,02	0,59
Gule ærter, tørrede	2,5	0,82	0,18	2,5	0,08	1,00	0
Hvide bønner, tørrede	0	0,32	0,15	1,5	0,41	0,18	0
Kikærter, tørrede	0	0,35	0,14	1,58	0,53	0,62	2,33
Linser, tørrede	10	0,50	0,20	2,00	0,56	0	NA*
Lucernefrø, tørrede	NA*	1,08	0,58	1,80	NA*	26,00	NA*
Mungbønner, tørrede	11,3	0,62	0,23	2,25	0,50	12,2	1,90
Røde kidneybønner, tørrede	0,6	0,26	0,13	1,89	0,33	0,40	0,08
Røde linser, tørrede	3,04	0,41	0,18	1,84	0,37	0,86	0,28
Sojabønner, tørrede	2,17	0,87	0,87	1,62	0,42	NA*	0,85

*NA = Not available

Mineraler for tørrede bælgfrugter (pr. 100 g)

Mineraler (pr. 100 g)	Calcium (mg)	Fosfor (mg)	Jern (mg)	Jod (μg)	Kalium (mg)	Kobber (mg)	Magnesium (mg)	Natrium (mg)	Selen (μg)	Zink (mg)
Belugalinser, tørrede	53	330	5,80	0	915	0,87	102	1,55	63,00	3,70
Brune linser, tørrede	70,1	373	6,51	NA*	NA*	NA*	NA*	NA*	NA*	NA*
Delikatesselinser, Le Puy, tørrede	60	445	8,80	0	1100	1,05	110	1,15	9,40	4,50
Grønne linser, tørrede	58,2	327	7,43	0	900	0,83	95,7	1,25	32,00	3,73
Gule ærter, tørrede	37,8	407	5,50	0,5	1120	0,69	82	26	14,00	3,80
Hvide bønner, tørrede	165	419	5,81	0	1460	0,73	161	0,23	2,27	2,24
Kikærter, tørrede	115	345	4,70	0	995	0,73	130	2,95	6,15	3,10
Linser, tørrede	55,7	371	6,50	0,7	670	0,67	77	36,00	12,00	3,06
Lucernefrø, tørrede	136	NA*	12,90	NA*	NA*	NA*	NA*	79,0	90,0	6,90
Mungbønner, tørrede	88	395	6,74	6,70	1250	0,94	189	15,00	8,80	2,68
Røde kidneybønner, tørrede	102	430	5,20	0	1290	0,74	139	0,25	2,08	2,36
Røde linser, tørrede	24	353	4,97	0	870	0,81	74,5	0,95	11,8	3,58
Sojabønner, tørrede	163	467	15,7	0,0	1680	0,11	225	4,00	8,80	1,00

*NA = Not available

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata d. 15.07.2025

Makronæringsstoffer for spiseklare bælgfrugter (pr. 100 g)

Makronæringsstoffer (pr. 100 g)	Energi (kJ/kcal)	Protein, (g)	Kulhydrat, tilgængelig (g)	Kostfibre (g)	Fedt (g)
Baked beans, spiseklar, konserves	340/81	3,7	12,3	6,1	0,5
Bønnemix, spiseklar, frost	327/78	5,8	7,8	5,8	1,4
Grønne linser, spiseklar, konserves	381/90	5,7	13,4	4,6	0,6
Hvide bønner, spiseklar, udblødt og kogt	560/134	8,7	15,0	14,1	1,2
Kikærter, spiseklar, konserves	474/113	6,2	12,0	7,8	2,3
Kikærter, spiseklar, udblødt og dampet	627/150	8,5	17,1	10,8	2,8
Lucernespirer, spiseklar	112/27	NA*	0,2	1,9	0,7
Chilibønner (røde kidneybønner i chilisauce)	366/87	4,5	12,0	6,7	0,9
Bønner, røde kidney, kogte, konserves	397/95	6,1	11,6	8	0,9
Bønner, røde kidney, kogte, spiseklare	524/125	8,1	15,2	12,2	0,9
Bønner, sorte, kogte, konserves	449/107	6,6	13,4	8,8	1,1
Edamamebønner (Sojabønner), pillede, frosne	549/132	10,7	3,8	5,1	7,1

*NA= Not available

Vitaminer for spiseklare bælgfrugter (pr. 100 g)

Vitaminer (pr. 100 g)	A-vitamin (μg RE)	Thiamin/B1 (mg)	Riboflavin/B2 (mg)	Niacin/B3 (NE)	B6-vitamin (mg)	C-vitamin (mg)	E-vitamin (mg)
Baked beans, spiseklar, konserves	7,37	0,05	0,06	0,30	0,05	1,35	0,22
Bønnemix, spiseklar, frost	19	0,11	0,08	0,62	0,06	9,91	0,11
Grønne linser, spiseklar, konserves	0	0,04	0,09	0,30	0,06	42,50	0,29
Hvide bønner, spiseklar, udblødt og kogt	0	0,05	0,02	0,17	0,05	NA*	0
Kikærter, spiseklar, konserves	1,16	0,04	0,05	0,18	0,05	5,65	0,99
Kikærter, spiseklar, udblødt og dampet	1,22	0,08	0,09	0,42	0,10	0	1,00
Lucernespirer, spiseklar	8,00	0,08	0,13	0,48	0,03	8,20	0,20
Chilibønner (røde kidneybønner i chilisauce)	11,7	0,06	0,07	0,49	0,05	0	0,49
Bønner, røde kidney, kogte, konserves	0	0,1	0,08	0,75	0,06	16,4	0
Bønner, røde kidney, kogte, spiseklare	0	0,04	0,03	0,18	0,05	NA*	0
Bønner, sorte, kogte, konserves	0	0,08	0,06	0,28	0,03	0	0
Edamamebønner (Sojabønner), pillede, frosne	7,81	0,15	0,12	0,88	0,09	15,40	1,14

* NA = Not available

Mineraler for spiseklare bælgfrugter (pr. 100 g)

Mineraler (pr. 100 g)	Calcium (mg)	Fosfor (mg)	Jern (mg)	Jod (μg)	Kalium (mg)	Kobber (mg)	Magnesium (mg)	Natrium (mg)	Selen (μg)	Zink (mg)
Baked beans, spiseklar, konserves	40,5	77,5	1,30	0	245	0,15	27,5	225	1,3	0,48
Bønnemix, spiseklar, frost	49,5	105	1,55	0	305	0,17	35	25	1,6	0,74
Grønne linser, spiseklar, konserves	35,0	76	1,85	0	140	0,24	19	240	5,6	0,80
Hvide bønner, spiseklar, udblødt og kogt	117,0	163	2,80	NA*	307	0,26	54,7	8,8	NA*	1,10
- Kikærter, spiseklar, konserves	43,0	89,5	1,30	0	155	0,29	32	155	5	1,25
Kikærter, spiseklar, udblødt og dampet	51,5	150	1,85	0	390	0,35	57,5	95,5	2,8	1,60
Lucernespirer, spiseklar	6,0	70	0,96	1	79	0,16	27	6	1	0,92
Chilibønner (røde kidneybønner i chilisauce)	40,5	94	1,45	0	305	0,19	31,5	360	0,95	0,61
Bønner, røde kidney, kogte, konserves	45,5	97	1,45	0	255	0,23	31,5	170	1,6	0,8
Bønner, røde kidney, kogte, spiseklare	74,3	180	2,3	0	555	0,33	64,5	175	1,4	1,05
Bønner, sorte, kogte, konserves	71,0	110	2	0	265	0,24	40,5	160	0	0,88
Edamamebønner (Sojabønner), pillede, frosne	70,0	160	1,90	0	395	0,39	59,5	9,8	1	1,20

* NA = Not available

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata d. 17.07.25

Makronæringsstoffer for kidneybønner - tørrede og spiseklare (pr. 100 g)

Makronæringsstoffer (pr. 100 g)	Energi (kJ/kcal)	Protein (g)	Kulhydrat, tilgængelig (g)	Kostfibre (g)	Fedt (g)
Røde kidneybønner, tørrede	1169/279	19	31,3	30,6	1,9
Røde kidneybønner, kogte, spiseklare	524/125	8,1	15,2	12,2	0,9
Røde kidneybønner, kogte, konserves	397/95	6,1	11,6	8,0	0,9
Chilibønner (røde kidneybønner i chilisauce), konserves	366/87	4,5	12,0	6,7	0,9

*NB = Not available

Vitaminer for kidneybønner - tørrede og spiseklare (pr. 100 g)

Vitaminer (pr. 100 g)	A-vitamin (μg RE)	Thiamin/B1 (mg)	Riboflavin/B2 (mg)	Niacin/B3 (NE)	B6-vitamin (mg)	C-vitamin (mg)	E-vitamin (mg)
Røde kidneybønner, tørrede	0,59	0,26	0,13	1,89	0,33	0,40	0,08
Røde kidneybønner, kogte, spiseklare	0	0,09	0,08	0,75	0,05	16,4	0
Røde kidneybønner, kogte, konserves	0	0,07	0,43	0,36	0,03	7,44	0
Chilibønner (røde kidneybønner i chilisauce), konserves	11,7	0,06	0,07	0,49	0,05	0	0,49

*NA = Not available

Mineraler for kidneybønner - tørrede og spiseklar (pr. 100 g)

Mineraler (pr. 100 g)	Calcium (mg)	Fosfor (mg)	Jern (mg)	Jod (μg)	Kalium (mg)	Kobber (mg)	Magnesium (mg)	Natrium (mg)	Selen (μg)	Zink (mg)
Røde kidneybønner, tørrede	102	430	5,20	0	1290	0,74	139	0,25	2,08	2,36
Røde kidneybønner, kogte, spiseklare	55,5	180	2,3	0	555	0,33	64,5	175	1,4	1,05
Røde kidneybønner, kogte, konserves	45,5	97	1,45	0	255	0,23	31,5	170	1,60	0,76
Chilibønner (røde kidneybønner i chilisauce), konserves	40,5	94	1,45	0	305	0,19	31,5	360	0,95	0,61

*NA = Not available

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata d. 17.07.25

Bælgfrugters næringsstofbidrag til kosten (hos børn, unge og voksne)

I ”Danskernes Kostvaner 2021-2024” kan man se, hvilke næringsstoffer bælgfrugter bidrager med i kosten. Nedenfor ses fordelingen i energi og makronæringsstoffer samt vitaminer og mineraler.

I tabellen vises de forskellige næringsstoffer, og hvor mange procent af det samlede indtag, bælgfrugter bidrager med. Der skelnes imellem energigivende næringsstoffer, fedt- og vandopløselige vitaminer samt mineraler.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

Det fremgår tydeligt af tabellen ovenfor, at tallene ikke er særligt høje. Det betyder ganske enkelt, at danskernes indtag af bælgfrugter er så lavt, at de kun bidrager begrænset til indtaget af forskellige næringsstoffer – selvom bælgfrugter i sig selv er en god kilde til næringsstoffer. Herunder beskrives nogle af de mere relevante næringsstoffer, som bælgfrugter bidrager med, samt en kort uddybelse af, hvorfor de er relevante.

Protein:

Bælgfrugter kan bidrage med deres høje proteinindhold, og bælgfrugter er blandt de mest proteinrige vegetabilske fødevarer. Proteiner er gode til at opbygge og vedligeholde muskler, væv og hormoner. Derudover bidrager proteiner til, at du føler dig mæt i længere tid, så du ikke døjer med sult i løbet af dagen. I tabellen fremgår det dog, at bælgfrugter bidrager med 0,4-1% af det samlede indtag af proteiner, set på tværs af aldersgrupperne. Dette betyder, at bælgfrugter ikke er en af hovedkilderne til proteiner i danskernes kost.

Kostfibre:

Bælgfrugter kan også bidrage med kostfibre. Kostfibre bidrager til en sund fordøjelse og giver langvarig mæthed. I tabellen fremgår det, at bælgfrugter bidrager med 1-3% af det samlede indtag af kostfibre, set på tværs af aldersgrupperne. Dette er igen lave tal, som skyldes danskernes lave indtag af bælgfrugter. Dog kan vi se, at kostfibrene bidrager mere end andre næringsstoffer, hvilket vil sige, at bælgfrugter generelt er rige på kostfibre.

Magnesium:

Bælgfrugter bidrager med mineralet, magnesium. I tabellen fremgår det, at bælgfrugter bidrager med 1% af det samlede indtag af kostfibre, set på tværs af aldersgrupperne. Næringsbidraget i danskernes kost er igen begrænset grundet det samlede indtag af bælgfrugter. Dog er det højere end andre næringsstoffer, hvilket betyder, at bælgfrugter er en god kilde til magnesium.

Jern:

Bælgfrugter bidrager med jern til kroppen. I tabellen fremgår det, at bælgfrugter bidrager med 1-2% af det samlede indtag jern, set på tværs af aldersgrupperne. Igen viser tallene, at bælgfrugter er en god kilde til jern, men at bælgfrugters bidrag til jern er minimalt, da danskernes indtag af bælgfrugter er meget begrænset.

Kilder:

Suhr, I., Klinken, K., & Kirkegaard, E. (2009). Mad: grundkogebog & køkkenskole – Bælgfrugter s.158-163. Kbh.: Gad.

Østergaard, K., Justesen, L., & Uebel, U. (2014). Fødevarer og kvalitet: råvarer og forarbejdning (2. udg) - Bælgfrugter s.429-431. Kbh.: Nyt Teknisk Forlag.