Hvor sidder fedt i kø og hvad sker der når det tilberedes?
09. december 2025
Fedt i kød kan sidde tre forskellige steder

Fedtmarmorering øger både saftighed, mørhed og den stegte smag, og den smelter ikke fra under tilberedning, det vil subkutant og intramuskulært fedt i nogen grad gøre.
Fedtoptag ved stegning af kød
DTU Fødevareinstituttet og Slagteriernes Forskningsinstitut (nu Danish Meat Research Institute) har hver især undersøgt effekterne af hhv. tørstegning, stegning i lidt fedtstof (10-25 g margarine på panden) og stegning i meget fedtstof (75 g margarine på panden).
Når magert kød steges, absorberer kødet ikke fedt. I stedet lægger fedtet sig som en tynd hinde omkring kødet, og for en del kødstykker er det under 1 g pr. 100 g råt kød. Bøf af oksetyndstegsfilet stegt i meget fedtstof optager således fra ½ til 1,5 g fedt pr. 100 g råt kød.
For tynde kødstykker og små frikadeller kan den mængde fedt, der følger med fra panden, komme op på godt 2 g pr. 100 g råt kød under forudsætning af, at kødet fjernes fra panden direkte efter endt tilberedning.
Paneret kød, der er vendt i æg og rasp vil naturligvis optage mere fedt end kød, der ikke er paneret. Optaget pr. 100 g råt kød afhænger af tykkelsen på kødstykkerne – eller rettere, hvor meget panering der er i forhold til kød. Derimod betyder det ikke så meget, om det panerede kød er stegt i lidt eller meget fedtstof, men det har betydning at tage kødet af panden, når det er færdigt.
Nedenfor kan du se forholdet imellem analyseret fedtoptag i panerede og ikke-panerede kalveschnitzler (wienerschnitzler) pr. 100 g, når de har stegt i lidt og meget fedtstof, samt når de får lov til at ligge på panden i 15 minutter efter endt tilberedning.
| Kalveschnitzler, 1 cm tykke | Lidt fedtstof (25 g magaringe), g/100 | Meget fedtstof (75 g margarine), g/100 g | På pande efter 15 min. efter stegning, g/100 |
| Ikke-panerede | 0,3 | 0,5 | 1,9 |
| Panerede | 4,6 | 6,1 | 8,0 |
Stegesvindet er betydeligt mindre i paneret kød end i ikke-paneret kød. Der er fundet et stegesvind på 5% i panerede kalveschnitzler og 20% i de ikke-panerede.
Fedtafsmeltning ved varmebehandling af kød
Undersøgelser viser, at fedtafsmeltningen ved varmebehandling afhænger af:
- Fedtindholdet i kødet og dets placering
- Kødets centrumtemperatur
- Tilberedningstidens længde
- Tilberedningstemperaturen
Læs mere om fedtoptag og -afsmeltning her:
Læs mere om fedt i kød og fedtsyresammensætning her:
Fedtoptag og fedtafsmeltning i kød har relevans for mere korrekte næringsstofberegninger
Fedtoptag og afsmeltning har relevans i forbindelse med næringsstofberegninger. Levnedsmiddeltabeller og kostberegningsprogrammer indeholder nemlig stort set kun data for råt kød, og beregninger kan derfor gøres mere korrekte ved at benytte følgende korrektioner:
- Hvis det fedtstof, som bruges i opskriften, indgår i retten, skal det naturligvis med i beregningerne.
- Hvis fedtstoffet kun bruges til at stege kødet i, skal det ikke med i beregningerne.
Fedtoptag
Magert kød opsuger ikke fedt, men fedtet lægger sig som en tynd hinde omkring kødet. Det kan være op til 1,5 g fedt pr. 100 g kød. For tynde kødstykker og små frikadeller kan det være op til 2 g pr. 100 g kød.
Hakkebøffer med 8 % fedt optager højst ½ g fedt pr. 100 g råt kød.
Som tommelfingerregel kan man regne med, at hakket kød med et fedtindhold på 5 % vil optage 1-2 g fedt pr. 100 g råt kød.
Fedtafsmeltning
Hakkebøffer med 13 % fedt afsmelter 1,8 g fedt pr. 100 g råt kød.
Fedtrigt kød optager ikke fedt, men afsmelter fedt.
Hakket kød med et fedtindhold omkring 10 % vil netto ikke optage fedt ved stegning, og hakket kød med et fedtindhold på mere end 10 % vil netto tabe fedt, selvom det steges i rigeligt fedtstof. Jo mere fedt hakket kød indeholder, jo mere fedt vil det tabe.
Okse og kalv vs. gris
Hakket oksekød taber mere fedt end hakket grisekød, hvis det rå kød indeholder samme mængde fedt og tilberedningen er ens. Hvis fedtet forekommer som fedtmarmorering (intramuskulært fedt) i bøffer af oksekød eller schnitzler af grisekød er der ikke forskel.
Tilberedning
Det har ikke nogen ernæringsmæssig betydning, om man steger på tør pande, i lidt eller meget fedt for fedtafsmeltning. Gevinsten ved at stege i meget fedt er, at varmen er nemmere at styre, kødet bliver ikke så let branket, og det får en mere gylden overflade. Men det har betydning, om kødet bliver liggende på panden efter endt stegning. I så fald vil fedtet stivne, og der vil hænge mere fast på kødet.
Fedtkanten
Endelig har det betydning for fedtindholdet i kosten, om man spiser fedtkanten.
Læs mere om okse- og kalvekød her...
Måske er du også interesseret i....
Bælgfrugter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Fisk
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Frugt og grøntsager
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Kartofler
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning og smag, kvalitet og sikkerhed samt om kartoflens historie og opbygning.
Korn
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Kød
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, tilberedning, smag, kvalitet og sikkerhed.
Mælk og mejeriprodukter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Æg
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed samt om æggets opbygning.