Bæredygtighed

26. januar 2023

Christian Vejlund

Seniorkonsulent

Christian Vejlund

Bæredygtighed er et komplekst emne, og det handler om mere end klima og CO2-udledning. Ifølge FN's Fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, er der fire kriterier, der skal være opfyldt for at en kost er bæredygtig.

1) Kosten skal være ernæringsmæssigt tilstrækkelig og sund
2) Den skal være økonomisk tilgængelig for alle
3) Den skal være kulturelt acceptabel
4) Den skal have en lav miljøpåvirkning

Læs mere om bæredygtig kost her

Sund og nærende

Okse- og kalvekød er næringsrige kødtyper, der indeholder en række af kroppens essentielle byggesten. Det er særligt rigt på protein, jern, zink og har en høj biotilgængelighed, hvilket gør kødet til en oplagt komponent i en varieret kost. Børn i voksealderen, småtspisende, kvinder i den fertile alder og udsatte målgrupper med et øget protein- og jernbehov kan have glæde af okse- og kalvekød i kosten. Læs mere om de sundhedsmæssige fordele her

Økonomisk tilgængelig

Kvaliteten i den dansk fødevareproduktion er blandt verdens højeste. Samtidig er vores landbrug effektivt, vores fødevaresikkerhed førende, og der findes et utal af velsmagende udskæringer og tilberedningsmetoder. Derfor er oksekød både økonomisk tilgængeligt og en foretrukken spise for rigtig mange danske husholdninger. Derudover er dansk kød en eftertragtet eksportvare i mange lande. 

Kulturelt acceptabel

Okse- og kalvekød har en stor kulturel betydning for mange danskere. Det er ofte retter med oksekød, der er blandt danskernes favoritter, og hakket oksekød er ubetinget det mest solgte kød herhjemme. Det store udvalg og den velkendte smag har sikret oksekødet en central plads på tallerkenen - som hovedingrediens og smagsforstærker til hverdag, fest og ved højtider.

voresmad.dk findes der over 100 favoritopskrifter med okse- og kalvekød til enhver lejlighed. 

Klima og miljøpåvirkning

Okse- og kalvekød er blandt de kødtyper, der belaster klimaet mest. Men der er stor forskel på, hvor meget kødet egentlig belaster, afhængig af race, opdrætsforhold, transport m.m. I Danmark har vi en langt mindre klimabelastende produktion, og mere end 80% af det hakkede oksekød stammer fra danske malkekvæg. Malkekvæg der har produceret mælk hele livet, hvorfor kødet betragtes som et biprodukt og altså har en markant lavere klimabelastning. 

Smag beskrives ofte som den vigtigste forudsætning for succes, når der skal introduceres nye råvarer i danskernes madvaner. Selvom okse- og kalvekødet belaster klimaet, er det også en afholdt råvarer, der smagsmæssigt er blandt danskernes favoritter. Det gør kødet til en oplagt komponent, når der skal introduceres nye råvarer, som smagsmæssigt og kulturelt er mindre velkendte på det danske menukort.

Kostrådene anbefaler f.eks. at vi skal spise flere bælgfrugter i fremtiden for at tilgodese en varieret kost, klimaet og sundheden. Mange danskere har ikke tradition for at spise bælgfrugter, men I en kødsovs, lasagne eller andre karakteristiske livretter med oksekød, vil bælgfrugterne blive introduceret i en velkendt og velsmagende kontekst.

I mange tilfælde vil maden havne i skraldespanden, hvis smagen ikke er tilfredstillende. Og mad i skraldespanden er det mindst klimavenlige resultat overhovedet.

Læs mere om kød og bæredygtighed her.

Goderåvarer.dk kan du også læse mere om foder, energi, avl, forhold i staldene, oplagring af CO2 i undergrunden og meget mere. 

Læs mere om okse- og kalvekød her...

Måske er du også interesseret i disse fødevarer...