Danskernes forbrug af okse- og kalvekød

10. juli 2026

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA, giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen. I denne artikel dykker vi ned i okse- og kalvekød.

Her kan du læse mere om danskernes kostvaner 2021-2024

Danskernes indtag af okse- og kalvekød

De nyeste tal fra DANSDA 2021–2024 viser, at okse- og kalvekød er en forholdsvis fast del af danskernes kost.

Det mediane indtag (g /10 MJ) ligger på:

4-14-år: 29 g /10 MJ
15-24-år: 46 g /10 MJ
25-50-år 40 g /10 MJ
51-80-år 36 g /10 MJ

Nedenfor kan du se en tabel hvor medianindtaget af okse- og kalvekød samt totalt kød fremgår fordelt på køn og alder.

Energijusteret medianindtag (g/10 MJ) af okse- og kalvekød (ekskl. forarbejdet og pålæg) samt totalt kød hos børn og voksne (4-80 år) fordelt på alder og køn
Køn	Alder	Okse- og kalvekød	Totalt kød
Drenge/ Mænd	4-14	30	127
	15-24	55	159
	25-50	48	160
	51-80	45	149
	Alle	44	150
Piger/ Kvinder	4-14	26	116
	15-24	38	128
	25-50	34	120
	51-80	32	117
	Alle	32	119
Alle	4-14	29	120
	15-24	46	144
	25-50	40	141
	51-80	36	133
	Alle	38	136

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Tabel 2.

De 15-24-årige har det højeste energijusterede medianindtag af okse- og kalvekød med 46 g /10 MJ. Indtaget ligger signifikant lavere blandt de 4-14-årige og de 51-80-årige, som har et medianindtag på henholdsvis 29 og 36 g /10 MJ.

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Tabel 2.

Tilsvarende aldersmønster ses blandt mænd, mens kvinderne ikke adskiller sig signifikant mellem aldersgrupperne.

Nedenstående figur viser samtidig, at okse- og kalvekød er den mest populære kødtype blandt de 15-24-årige, hvorefter indtaget falder med alderen.

NB: Figuren inkluderer forarbejdet kød og pålæg.

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Bilag F.

I en markedsanalyse om hakket oksekød med grønt fra marts 2026 har Landbrug & Fødevarer taget et kig på brugen af fars og blandingsprodukter, hvor fersk hakket kød er blandet med råvarer fra planteriget. Analysen er baseret på indkøbsdata fra Kauza samt resultater fra Landbrug & Fødevarers undersøgelser af danskernes aftensmad i 2025.

Analysen viser at otte ud af ti aftensmadstallerkener havde kød eller fisk med i måltidet dagen før – noget der ligger stabilt i forhold til 2023 og 2024. Af dem der spiste kød fik 21 pct. oksekød.
Oksekødet er markant oftere hakket kød i forhold til de andre typer af kød. Over halvdelen af dem, der fik oksekød til aftensmad dagen før, fik det som hakket kød, mens 6 pct. fik hakket oksekød blandet med grønt.

Indkøbsdata fra Kauza i marts 2026 viser også, at hakket oksekød fortsat er den mest populære form for hakket kød. Til sammenligning er hakket kød blandet med råvarer fra planteriget stadig et relativt nyt produkt på markedet, men viser tegn på stigende udbredelse. Det seneste år har 17 pct. af danske husstande købt hakket oksekød med grønt minimum én gang, og blandt disse har hele 70 pct. købt produktet mere end én gang. Og det viser, at produktet har mødt behovene for nogle forbrugere og har potentiale til at tiltrække flere forbrugere. Det er også en åbning for at få flere grøntsager med i kosten, sammen med kødet.

Analysen viser også at husstande med ældre børn er den husstandstype med det højeste forbrug på hakket kød, hvilket stemmer fint overens med de data vi ser i DANSDA 2021-2024.

Lavt, middel og højt indtag af okse- og kalvekød

DANSDA 2021‑2024 viser, at der er noget variation i danskernes indtag af okse- og kalvekød. Når man opdeler efter percentiler, fremstår tre tydelige grupper: personer med lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan okse- og kalvekød indgår i kosten på tværs af køn og alder.

Indtag af okse- og kalvekød målt i g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler p5, p25, p75 og p95).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.12

Personer med lavt indtag ligger mellem p5–p25 i tabellen overfor, hvor okse- og kalvekød kun indgår sporadisk i kosten. Nogle i denne gruppe spiser slet ikke denne type kød i registreringsugen (p5 = 0 g).

Indtaget ligger typisk mellem:

4–10-årige: 1-16 g /10 MJ
11–17-årige: 3-19 g /10 MJ
18-75-årige: 0–19 g /10 MJ

Denne gruppe findes på tværs af både køn og alder og repræsenterer dem, hvor okse- og kalvekød ikke er en fast del af måltidsmønstret.

Middelgruppen dækker det typiske, daglige danske indtag af okse- og kalvekød og svarer omtrent til intervallet p25–p75.

Indtaget ligger typisk på:

4–10-årige: 16-47 g /10 MJ
11–17-årige: 19–68 g /10 MJ
18-75-årige: 19-67 g /10 MJ

Her indgår okse- og kalvekød regelmæssigt i kosten. Kønsforskellene er relativt store i denne midtergruppe.

Personer med højt indtag ligger omkring p75–p95 og spiser okse- og kalvekød hyppigt – ofte flere gange om ugen.

Indtaget ligger typisk på:

4–10-årige: 47–87 g /10 MJ
11–17-årige: 68–118 g /10 MJ
18-75-årige: 67–122 g /10 MJ

Denne gruppe består især af voksne og unge mænd, hvor oksekød er et fast og hyppigt valg.

Udvikling af indtag af okse- og kalvekød over tid

Indtaget af okse- og kalvekød er steget fra 2011-2013 til 2021-2024. Stigningen ses på tværs af hele indtagsfordelingen, hvilket indikerer, at udviklingen ikke kun skyldes ændringer blandt personer med enten lave eller høje indtag, men afspejler en generel forskydning mod et højere indtag. Medianindtaget er steget fra 34 til 42 g /10 MJ, svarende til en stigning på 8 g /10 MJ for den midterste del af befolkningen.

Anm.: Figuren viser 10-, 25-, 50- (median), 75- og 90-percentilen samt gennemsnittet for indtaget af okse- og kalvekød (g /10 MJ).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet (2026): Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. Supplerende materiale modtaget fra DTU.

Percentilerne viser samtidig, at stigningen gør sig gældende på tværs af indtagsniveauer. Blandt de 25 % med de laveste indtag er P25 steget fra 18 til 22 g /10 MJ, mens P75 er steget fra 56 til 68 g /10 MJ. Også blandt personer med de højeste indtag ses en stigning, idet P90 er øget fra 82 til 98 g /10 MJ.

Samlet set viser udviklingen altså en bred stigning i indtaget af okse- og kalvekød, hvor hele fordelingen er forskudt mod højere værdier over de sidste 10 år.

Hvad spiser vi af fedtrigt og magert okse- og kalvekød? Og hvilken betydning har det for kostkvaliteten?

DTU Fødevareinstituttet har i maj 2026 udgivet en analyse, der omfatter danskernes valg af kødtyperne okse- og kalvekød, grisekød, fjerkræ samt forarbejdet kød og pålæg, og hvordan valget mellem magert og fedtholdigt kød hænger sammen med den samlede kostkvalitet. Resultaterne er holdt op imod De officielle Kostråd fra 2021. Her zoomer vi ind på okse- og kalvekød. Læs mere om samme under den samlede gruppe af kød, grisekød eller fjerkræ.

For okse- og kalvekød er svaret fedtrigt. På tværs af kønnene ses det højeste indtag af fedt okse- og kalvekød blandt de yngre og midaldrende voksne 15-50-årige. I den samlede population er indtaget højest hos de 15-24-årige med 33 g/dag (36 g/ 10 MJ) og 29 g/dag (24 g/ 10 MJ) blandt de 25-50-årige. Børn og ældre har et signifikant lavere indtag på hhv. 19 og 20 g/dag (24 g/ 10 MJ) for de 4-14-årige og de 51-80-årige.

Indtaget af magert okse- og kalvekød er lavere i alle aldersgrupper. I den samlede population er medianindtaget 1-3 g/dag (1-4 g/ 10 MJ) og forskelle mellem aldersgrupper signifikante men små og uden ernæringsmæssig betydning.

Sammenholdes de energijusterede med de ikke -energijusterede data viser resultaterne, at forskellene mellem aldersgrupper reduceres efter justering for energiindtag, men at sammensætningen af kødtyper fortsat varierer med alder og køn. Især bidrager fedtholdigt okse- og kalvekød (samt grisekød) væsentligt til forskellene i totalt kødindtag.

Opsummering af danskernes forbrug af okse- og kalvekød

På tværs ses et konsistent mønster, hvor mænd har et højere kødindtag end kvinder. Energijusteringen reducerer aldersforskelle, men eliminerer dem ikke, hvilket indikerer, at forskelle både skyldes variation i energiindtag og forskelle i kostens sammensætning.

For okse- og kalvekød er det især en gruppe af højforbrugere, som driver variationen af data. Gruppen består især af unge og midaldrende mænd. Oksekød er oftere brugt som hakket kød, og derfor nemt at implementere i mange forskellige klassiske retter som pizza, hakkebøf, kødsovs og kødboller.

Opdelingen efter kødets fedtindhold viser, at de grupper, der primært spiser magert kød, generelt ligger tættere på kostrådenes anbefalinger. Disse grupper har samtidig et højere indtag af fisk, grøntsager, frugt, fuldkorn og bælgfrugter. Fedtholdigt kød udgør dog størstedelen af det samlede kødindtag i alle grupper. Forskellene i det samlede kødindtag mellem grupperne ser derfor primært ud til at være drevet af variationer i indtaget af fedtholdigt okse- og kalvekød (og grisekød).

Kilde: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet, maj 2026

Læs mere om okse- og kalvekøds næringsstofbidrag til kosten under Ernæring

FAQ

De 15-24-årige har det højeste indtag af okse- og kalvekød, og mænd spiser generelt mere okse- og kalvekød end kvinder på tværs af alle aldersgrupper.

Danskernes indtag af okse- og kalvekød er steget fra perioden 2011-2013 til 2021-2024. Medianindtaget er steget fra 34 til 42 g pr. 10 MJ, hvilket tyder på et generelt højere forbrug i befolkningen. Heraf er det hakket oksekød der er den mest populære form for okse- og kalvekød. Over halvdelen af dem, der spiser oksekød til aftensmad, får det som hakket kød, fx i retter som kødsovs, hakkebøffer og kødboller.