Danskernes forbrug af okse- og kalvekød

23. april 2026

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA, giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen. I denne artikel dykker vi ned i okse- og kalvekød.

Her kan du læse mere om danskernes kostvaner 2021-2024

Danskernes indtag af okse- og kalvekød

De nyeste tal fra DANSDA 2021–2024 viser, at okse- og kalvekød er en forholdsvis fast del af danskernes kost.

Det mediane indtag (g /10 MJ) ligger på:

  • Børn 4–10 år: 28 g /10 MJ
  • Unge 11–17 år: 40 g /10 MJ
  • Voksne 18–80 år: 40 g /10 MJ

Således udgør okse- og kalvekød følgende procentandele af det samlede indtag af rødt kød på baggrund af medianindtaget:

  • Børn 4–10 år: 31 %
  • Unge 11–17 år: 46 %
  • Voksne 18–80 år: 39 %

Nedenfor kan du se en tabel hvor både median- og gennemsnitindtag af okse- og kalvekød fremgår fordelt på køn og alder.

Kostens indhold af okse- og kalvekød, g /10 MJ - gennemsnit og median

Alder

Køn

Median

Gennemsnit

4-10-årige

Drenge

28

35

 

Piger

28

35

 

Alle

28

35

11-17-årige

Drenge

48

55

 

Piger

31

40

 

Alle

40

48

18-75-årige

Mænd

48

55

 

Kvinder

33

40

 

Alle

40

47

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.12

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.12

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Der ses tydelige kønsforskelle for de unge og voksnes indtag af okse- og kalvekød. Unge, 11–17‑årige drenge og voksne, 18-75-årige mænd har det højeste indtag af okse- og kalvekød pr. 10 MJ. Det betyder altså, at okse- og kalvekød fylder mere i mænds kostmønster end i kvinders.

I en markedsanalyse om hakket oksekød med grønt fra marts 2026 har Landbrug & Fødevarer taget et kig på brugen af fars og blandingsprodukter, hvor fersk hakket kød er blandet med råvarer fra planteriget. Analysen er baseret på indkøbsdata fra Kauza samt resultater fra Landbrug & Fødevarers undersøgelser af danskernes aftensmad i 2025. 

Analysen viser at otte ud af ti aftensmadstallerkener havde kød eller fisk med i måltidet dagen før – noget der ligger stabilt i forhold til 2023 og 2024. Af dem der spiste kød fik 21 pct. oksekød.
Oksekødet er markant oftere hakket kød i forhold til de andre typer af kød. Over halvdelen af dem, der fik oksekød til aftensmad dagen før, fik det som hakket kød, mens 6 pct. fik hakket oksekød blandet med grønt.

Indkøbsdata fra Kauza i marts 2026 viser også, at hakket oksekød fortsat er den mest populære form for hakket kød. Til sammenligning er hakket kød blandet med råvarer fra planteriget stadig et relativt nyt produkt på markedet, men viser tegn på stigende udbredelse. Det seneste år har 17 pct. af danske husstande købt hakket oksekød med grønt minimum én gang, og blandt disse har hele 70 pct. købt produktet mere end én gang. Og det viser, at produktet har mødt behovene for nogle forbrugere og har potentiale til at tiltrække flere forbrugere. Det er også en åbning for at få flere grøntsager med i kosten, sammen med kødet.

Analysen viser også at husstande med ældre børn er den husstandstype med det højeste forbrug på hakket kød, hvilket stemmer fint overens med de data vi ser i DANSDA 2021-2024.

Lavt, middel og højt indtag af okse- og kalvekød

DANSDA 2021‑2024 viser, at der er noget variation i danskernes indtag af okse- og kalvekød. Når man opdeler efter percentiler, fremstår tre tydelige grupper: personer med lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan okse- og kalvekød indgår i kosten på tværs af køn og alder.

Indtag af okse- og kalvekød målt i g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler p5, p25, p75 og p95).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.12

Personer med lavt indtag ligger mellem p5–p25 i tabellen overfor, hvor okse- og kalvekød kun indgår sporadisk i kosten. Nogle i denne gruppe spiser slet ikke denne type kød i registreringsugen (p5 = 0 g for alle køn og aldre).

Indtaget ligger typisk mellem:

  • 4–10-årige: 1-16 g /10 MJ
  • 11–17-årige: 3-19 g /10 MJ
  • 18-75-årige: 0–19 g /10 MJ

Denne gruppe findes på tværs af både køn og alder og repræsenterer dem, hvor okse- og kalvekød ikke er en fast del af måltidsmønstret.

Middelgruppen dækker det typiske, daglige danske indtag af okse- og kalvekød og svarer omtrent til intervallet p25–p75.

Indtaget ligger typisk på:

  • 4–10-årige: 16-47 g /10 MJ
  • 11–17-årige: 19–68 g /10 MJ
  • 18-75-årige: 19-67 g /10 MJ

Her indgår okse- og kalvekød regelmæssigt i kosten. Kønsforskellene er relativt store i denne midtergruppe.

Personer med højt indtag ligger omkring p75–p95 og spiser okse- og kalvekød hyppigt – ofte flere gange om ugen.

Indtaget ligger typisk på:

  • 4–10-årige: 47–87 g /10 MJ
  • 11–17-årige: 68–118 g /10 MJ
  • 18-75-årige: 67–122 g /10 MJ

Denne gruppe består især af voksne og unge mænd, hvor oksekød er et fast og hyppigt valg.