Kostråd til småbørn i alderen 0-2 år

22. maj 2025

Chefkonsulent

Katrine Langvad

I løbet af det første leveår gennemgår det lille barn en enorm vækstspurt; barnet tredobler sin vægt og vokser omkring 25 cm i længden. Derfor er der stort behov for energi og næringsstoffer til at understøtte den hurtige vækst. Man kan inddele barnets kost i 3 perioder i løbet af det første år:

Mælkeperioden (0 til 4-6 måneder)

Overgangsperioden (4-6 til 9 måneder)

Familiens mad (over 9 måneder)

Perioderne passer med barnets behov for næringsstoffer til at vokse og udvikle sig, og barnets evne til at kunne spise og fordøje maden. Det kan dog variere fra barn til barn, og derfor skal perioderne blot ses som en rettesnor.

Barnet på 0 til 4-6 måneder: Mælkeperioden

Det anbefales, at kosten i mælkeperioden udelukkende består af modermælk eller modermælkserstatning. Det er kun nødvendigt at give tilskud af D-vitamin. Nogle børn har også brug for et jerntilskud. Det er dog kun, hvis barnet er født for tidligt eller er født med en vægt på under 2500 g. Du kan læse mere om kosttilskud til småbørn her.

Hvis man ammer er det en god idé at spise sundt og varieret. Modermælken tager nemlig smag af den mad, moren spiser. På den måde kan man allerede fra barnet er helt spæd, påvirke dets præferencer for bestemte smagsnuancer.

Læs om de officielle kostråd til ammende her

Barnet på 4-6 til 9 måneder: Overgangsperioden

Ved 6 måneders-alderen skal barnet introduceres for skemad. Nogle børn er klar før, men start tidligst ved 4 måneder. Modermælk eller modermælkserstatning dækker ikke længere barnets næringsbehov, og derfor er det nødvendigt at begynde med overgangskosten som et supplement til mælken.

I Danmark har vi tradition for at starte med at give børn grød. Grøden skal være tynd og uden klumper og kan være lavet af f.eks. boghvede, majsmel eller hirsemel – de minder om mælk i smag og konsistens. Man kan også starte med at give en tynd og cremet mos af f.eks. kartofler eller andre bløde grøntsager.

På madtilboern.dk kan du finde opskrifter, tips og tricks og videoguides til, hvordan du laver den første grød og mos til dit barn.

Ting, man skal være ekstra opmærksom i overgangskosten

I overgangskosten er det især vigtigt at have fokus på, at der er en tilstrækkelig mængde energi og næringsstoffer i maden. Det er især vigtigt at have fokus på, at småbørn får mad, der er rig på essentielle aminosyrer, jern, zink og vitamin B12, hvilket understøtter deres vækstspurt og deres kognitive funktion. Desuden skal maden være tilstrækkeligt fed, så barnet kan få dækket det store energibehov gennem relativt små mængder mad.

Læs mere om ekstra fedt i maden her:

Spædbørn spiser kun små mængder mad ad gangen, og derfor skal maden indeholde meget energi. Fedtet bidrager desuden med fedtsyrer, der er vigtige for at danne nye celler i kroppen og for forskellige hormoner.

Man skal tilsætte ca. en tsk. fedtstof pr. portion hjemmelavet grød eller mos. Det er en god idé at variere mellem smør og margarine, men vælg overvejende planteolier.

Indtil 1-års alderen har barnet behov for, at maden er lidt ekstra fedt i forhold til resten af familiens mad. Tilsæt derfor gerne lidt ekstra fedtstof til barnets mad det første år.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i alderen 6-12 måneder skal have en jernrig overgangskost med introduktion til kød og fisk fra barnet er 6 måneder. Børn der er født til tiden, har jerndepoter der, sammen med modermælk, dækker deres behov indtil ca. 6 måneders alderen. Herefter skal barnet have dækket sit behov for jern gennem kosten.

Læs mere om jern til småbørn her:

Jernmangel er en hyppig mangelsygdom hos spædbørn efter 6 måneders alderen, så derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om kosten kan opfylde behovet for jern. Typiske symptomer på jernmangel er bleghed, træthed, dårlig appetit og større risiko for infektionssygdomme - som fx forkølelse. Endelig kan jernmangel, når den er værst, føre til forringet motorisk og mental udvikling med forringet intelligens.

Jern findes i to former i kosten. Non-hæmjern, som udgør 85-90%, og hæmjern, som udgør 10-15%. Non-hæmjern findes i brød, gryn, frugt, grøntsager, kød, mælk og æg, og optageligheden er 2-20%, mens hæmjern findes i kød, fjerkræ og fisk, og optageligheden er ca. 25%. Optaget af non-hæmjern vil blive højere, hvis man samtidig spiser kød og en C-vitaminrig kost.

Barnets behov for jern er allerstørst i det første leveår, hvor det vokser og udvikler sig mere end på noget andet tidspunkt i dets liv. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn i alderen 6-12 måneder skal have en jernrig overgangskost:

Fra 6-månedersalderen er det vigtigt at tilbyde barnet jernholdig mad ved de fleste måltider inkl. mellemmåltiderne. Jernholdig mad er bl.a. kød og fisk, æg, grøntsager, bælgfrugter, grød og groft brød.
Giv barnet varieret mad der er rig på kød, fisk, fjerkræ, fuldkornsbrød, gryn og grønne grøntsager. Sørg for at der er frisk frugt og grønt til måltiderne.
Fra 6 måneder skal barnet have lidt findelt kød, fjerkræ og fisk hver dag.
Giv gerne frugt sammen med den jernholdige mad. Citrusfrugter, æbler, pærer og mange andre frugter indeholder C-vitamin, som hjælper kroppen med at optage jernet i maden.
Børn, der spiser vegetarisk, og som fortsat ammes i overgangsperioden, anbefales et jerntilskud i form af dråber, ca. 8 mg dagligt, indtil de er 1 år.

Variation og madglæde

Giv gerne barnet så mange forskellige fødevarer som muligt. Det er for, at barnet får forskellige smagsoplevelser fra forskellige frugter, grøntsager, fiske- og kødtyper og senere også brød, ris og pasta. Når du bruger forskellige fedtstoffer og sødmælksprodukter bidrager det til smagsoplevelserne. En varieret kost med mange forskellige fødevarer er også med til at dække barnets behov for de forskellige vitaminer og mineraler.

Eksponering for mange forskellige smagsindtryk kan mindske risikoen for, at barnet bliver selektiv omkring mad eller får præferencer for bestemte fødevarer senere i livet.

Sådan støtter du barnets appetit og madglæde

Tilbyd barnet sund og varieret mad i en hyggelig atmosfære - det er den bedste forudsætning for at give barnet gode kostvaner.
Barnet er født med en naturlig appetitregulering. Derfor spiser det, når det er sultent, og lader være, hvis det ikke er sultent. Lad være med at forstyrre appetitreguleringen ved at lokke mad i barnet eller overfodre det på anden måde.
Barnet har varierende appetit - ofte fra dag til dag - endda fra måltid til måltid - det er helt naturligt. Derfor skal mængden af mad på billederne kun ses som et forslag.
Hvis barnet ellers trives og vokser, som det skal, så slap bare af og lad barnet spise den mængde mad, det har lyst til.

Husk: Det er de voksne, som bestemmer, hvad barnet skal spise, og det er barnet, som bestemmer, hvor meget det spiser.

Få flere værktøjer til at støtte madglæden her

Barnet over 9 måneder: Familiens mad

I takt med at barnet bliver ældre og har vænnet sig til skemaden, skal maden gradvist laves tykkere og grovere i konsistensen. Efterhånden som barnet kan begynde at tygge maden, ved 8-9 måneders alderen, skal maden moses med en gaffel eller skæres meget fint ud med en skarp kniv. Der kan også serveres bløde rugbrødshapser (uden hele kerner) med pålæg. Fra barnet er 9 måneder kan det, i de fleste tilfælde, begynde at spise den samme mad, som den øvrige familie spiser.

Det er stadigvæk begrænset, hvor meget barnets lille mavesæk kan rumme på én gang. Derfor spiser barnet typisk med 2-3 timers mellemrum i den vågne tid med skiftevis mellem- og hovedmåltider. På den måde dækkes barnets energibehov.

Familie spiser

Det er ved bordet, at barnet lærer af at se forældre og andre spise maden. Det er vigtigt at hjælpe barnet med maden - og ikke presse barnet. Lad barnet røre ved maden og spise selv - også selv om det spilder til at begynde med. Det kræver træning at lære at spise og drikke - og øvelse gør mester. Husk at en god stemning ved bordet øger familiens appetit.

Læs mere om, hvordan spisetid bliver en hyggestund her

Mælk og mejeriprodukter til det lille barn

Indtil 9 måneders alderen bør alt mælken i barnets kost være modermælk eller modermælkserstatning. Fra 9-12 måneders alderen kan barnet få mad tilberedt med eller tilsat komælk – men højst 1 dl dagligt. For børn på 1-2 år er den anbefalede mængde 3,5-5 dl mælk eller mælkeprodukt om dagen. Fra 1-2 år skal mælken være letmælk, og fra 2 år anbefales skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. På denne måde stemmer mælketypen overens med den energimængde, barnet skal have. Udover mælk bør barnet drikke vand.

Når barnet er 9 måneder, kan du begynde at give lidt surmælksprodukt, dog maks. ½ dl pr dag. Vælg yoghurt, tykmælk eller A38 af sødmælkstypen, da det er surmælksprodukter, der indeholder ca. 3,5 % fedt og maks. 3,5 % protein. Giv ikke børn under 2 år surmælksprodukter med højt proteinindhold som fx skyr, fromage frais, ymer, ylette og hytteost, da det kan belaste barnets nyrer. Frem mod 1-årsalderen kan mængden af surmælksprodukt stige fra ½ til 1 dl på en dag.

Alder	Mælketype	Mængde
0-6 måneder	Modermælk, modermælkserstatning	Appetitten er forskellig - pres ikke dit barn til at spise
6-9 måneder	Modermælk, modermælkserstatning	Modermælk eller modermælkserstatning, 2-3 måltider. Hvis modermælkserstatning - ca. 7,5 dl
9-12 måneder	Modermælk, modermælkserstatning og syrnede mælkeprodukter Komælk i maden - valgfri type Syrnede mælkeprodukter af sødmælkstypen	Total 5-7,5 dl modermælk og modermælkserstatning om dagen ved 9 måneder. Trappes ned til 3,5-5 dl ved 1 år Under 1 dl pr. dag 1/2 stigende til 1 dl ved 1 år
1-2 år	Letmælk og syrnede mælkeprodukter med max. 0,5 % fedt, undgå proteinrige surmælksprodukter (over 3,5 g protein pr. 100 g)	Totalt 3,5-5 dl mælk eller mælkeprodukt om dagen

Tabellen er fra madtilboern.dk, hvor du kan finde meget mere information om mad til 0-2 årige.

Mere om mælk til småbørn:

Mælkeprodukter indeholder proteiner og calcium, som er nødvendige for barnets normale vækst og knogleudvikling
Mælk indeholder bl.a. fosfor, B2-vitamin og B12-vitamin, som alle er vigtige næringsstoffer for kroppen

Stopper dit barn med at blive ammet, før det er 1 år, skal modermælken erstattes af modermælkserstatning
I takt med at barnet bliver lidt ældre og vokser langsommere, skal mælken være mere mager. Først letmælk, senere helt mager mælk som skummetmælk, minimælk eller kærnemælk
Tilskudsblandinger kan anvendes fra 6 måneder som en del af en varieret kost
Alle slags drikkemælk og syrnede mælkeprodukter indeholder de samme vitaminer og mineraler – uanset fedtindhold
Mælk direkte fra koen skal varmes før brug for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier: Giv mælken et hurtigt opkog, mens du rører, og køl hurtigt ned igen
Ris-, soja-, havre-, mandeldrik og lignende produkter kan ikke bruges som modermælkserstatning eller ligeværdige alternativer til komælk – dette skyldes bl.a. et lavere naturligt indhold af vitaminer og mineraler

Læs meget mere om mælk til små på maelken.dk og madtilboern.dk.

Vegetarisk og vegansk kost til børn 0-2 år

Vegetarisk kost kan være velegnet til små børn, hvis maden er varieret og indeholder både æg og mælkeprodukter. Det kræver kendskab til næringsstoffer og planlægning for at dække barnets behov. Mælkeprodukter bidrager med bl.a. protein, calcium og B12-vitamin, mens æg er en god kilde til D-vitamin, fedt og B12-vitamin.

Hvis barnet får en vegetarisk kost med få eller ingen mælkeprodukter og æg, skal det fortsat ammes eller have modermælkserstatning, samt have tilskud af B12-vitamin.

Vegansk kost til børn under 2 år kan mangle tilstrækkelig energi, protein og vigtige næringsstoffer som D-vitamin, B12, jern, calcium, zink og omega-3 fedtsyrer. Vælger man at ernære sit barn vegansk, kræver det detaljeret viden om mad og ernæringsbehov. Derfor opfordres forældre til:

At søge rådgivning ved en autoriseret klinisk diætist for at sikre, at barnets mad, sammen med nødvendige kosttilskud, dækker barnets behov for energi og næringsstoffer
At give barnet de anbefalede kosttilskud
At være opmærksomme på, at barnet spiser varieret og med tilstrækkelig appetit

Hvis ovenstående tre punkter ikke opfyldes, kan udelukkende vegansk mad til børn under 2 år ikke anbefales. Barnets vækst og udvikling bør følges af en praktiserende læge for at sikre, at væksten ikke påvirkes negativt af den veganske mad.

For barnet, som er 2 år og opefter og spiser vegansk, er Fødevarestyrelsens anbefaling til raske børn, der vokser og udvikler sig normalt, at de hver dag spiser varieret og tager de anbefalede kosttilskud

Læs mere vegetarisk og vegansk mad til børn

Supplerende råd om mad om uønsket kemi i maden til småbørn

På madtilboern.dk finder du et opslagsvæk med fødevarer, man skal have en særlig opmærksomhed på i forhold til de helt små børn. Det drejer sig f.eks. om servering af visse fisketyper, f.eks. tun, begrænsning af bestemte typer frø og nødder, og meget mere.

Hvis du vil vide mere...

Find forslag til en hel dags måltider til de helt små, og meget andet indhold i vores Mad til Børn pjece, som du kan downloade eller bestille som gratis materiale.