Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet

Efter mere end ti år siden sidste publikation giver Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2021-2024 (DANSDA) fra DTU Fødevareinstituttet et nyt og detaljeret billede af, hvordan børn og voksne i Danmark spiser. Undersøgelsen opdaterer vores viden om kostvaner, næringsstofindtag og fysisk aktivitet og danner grundlag for fremtidens kostråd og sundhedsindsatser.

National kostundersøgelse giver et opdateret indblik i, hvad danskerne spiser

Den nationale kostundersøgelse (DANSDA) blev offentliggjort den 24. februar 2026, og resultaterne giver for første gang siden 2011-2013 et samlet indblik i danskernes aktuelle madvaner. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen.

DANSDA gennemføres af DTU Fødevareinstituttet på opdrag af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I den seneste undersøgelse har ca. 3.800 danskere i alderen 4–80 år deltaget i perioden fra september 2021 til medio 2024.

Hvorfor er undersøgelsen vigtig?

DANSDA er den mest omfattende kostundersøgelse, vi har i Danmark. Den giver svar på centrale spørgsmål som:

• Følger danskerne De officielle Kostråd?
• Har vi ændret spisevaner?
• Hvor ligger de største sundhedsudfordringer – og muligheder?

I en tid med stigende fokus på sundhed, klima og sociale forskelle i madvaner giver undersøgelsen et opdateret og nuanceret billede af hverdagskosten i Danmark.

Hvad er DANSDA?

DANSDA – Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet – afdækker:

• Hvilke fødevarer børn og voksne spiser
• Hvor meget grønt, fuldkorn, fisk, kød, mejeriprodukter og søde sager vi vælger
• Om vi får de vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer, vi har brug for
• Hvordan spisevaner hænger sammen med fysisk aktivitet

Undersøgelsen bruges af myndigheder, forskere og fagfolk som et solidt vidensgrundlag for folkesundhedsarbejdet.

Sådan er data indsamlet

De 3.824 deltagere har indberettet data i perioden fra september 2021-medio 2024 via:

• 7-dages kostdagbøger (selvrapporteret og primær datakilde)
• interviews om måltider, kosttilskud og livsstil
• objektive målinger af højde, vægt, taljeomkreds og blodtryk
• skridttællere til registrering af fysisk aktivitet

Kombinationen af subjektive og objektive data giver et både dybt og bredt indblik i danskernes sundhedsadfærd.

Er undersøgelsen repræsentativ? Ja – med statistisk vægtning

Svarprocenten i DANSDA er 26,3 %, hvilket er væsentligt lavere end tidligere undersøgelser, hvor svarprocenten har ligget omkring 50. For at sikre, at resultaterne alligevel afspejler den danske befolkning, har DTU Fødevareinstituttet anvendt populationsvægte udviklet af Danmarks Statistik. Vægtene korrigerer for skævheder i:

• alder
• køn
• uddannelsesniveau
• region
• familietype

Det betyder, at data – i statistisk forstand – er repræsentative for den danske befolkning.

Kostdata er selvrapporterede, og DTU har derfor også foretaget justeringer for under- og overrapportering, som er almindeligt i kostundersøgelser. Det styrker datakvaliteten og giver et mere retvisende billede af det faktiske indtag.

Der vil altid være grupper, der er sværere at rekruttere til kostundersøgelser – særligt personer med lavere socioøkonomiske ressourcer. Vægtningen kan ikke kompensere for alle typer af skævheder, men den reducerer de mest betydende forskelle og giver et robust og brugbart billede af danskernes kostvaner.

Hvad kan DANSDA bruges til?

DANSDA giver et nødvendigt og opdateret indblik i, hvordan vi som befolkning spiser, og hvordan kost og fysisk aktivitet udvikler sig over tid. Undersøgelsen fungerer som et centralt fundament for fremtidens sundhedsarbejde, fordi den både identificerer, hvor vi bevæger os i den rigtige retning, og hvor der fortsat er brug for en indsats. De nye data gør myndigheder bedre i stand til at opdatere De officielle Kostråd og udvikle målrettede forebyggende indsatser, samtidig med at forskere og fagprofessionelle får et solidt grundlag for analyser af kostmønstre, sociale forskelle og sundhedsudfordringer. For borgere og samfund giver undersøgelsen et faktabaseret billede af vores madvaner, som kan kvalificere debatten om sundhed, madkultur og hverdagens valg – og pege på, hvor der er potentiale for forbedringer.

Hvad gør vi i den næste tid?

Her på Ernæringsfokus vil vi implementere kostvaneundersøgelsens resultater og omsætte dem i relation til vores indtag af fødevaregrupper, hvorfra næringsstoffer og energi kommer mv. Lige nu er det resultaterne fra 2011-13, der præger billedet, men vi lægger os i selen for at erstatte dem med de nye data.

Vi har desuden modtaget resultater fra 2 mere dybdegående undersøgelser af danskernes indtag af kød samt mælke- og mejeriprodukter. Derfor vil vi have endnu flere data at arbejde med under de 2 fødevaregrupper.