Danskernes forbrug af kød generelt

Danskernes madkultur har historisk set været påvirket af, at vi har produceret en lang række fødevarer såsom mælk, kød, kartofler og grøntsager, som derfor har haft sin naturlige rolle i danskernes kost. En analyse over danskernes kødforbrug viser, at der er flere måder at opgøre forbruget på, og at kødet fortsat udgør hovedrollen i danskernes måltider.

I dagligvarebutikkerne er det ikke altid nemt for forbrugerne at gennemskue fødevarernes kvalitet. Derfor tages der ofte udgangspunkt i kendte kvalitetsmarkører på fødevarerne, som hurtigt og nemt kan guide forbrugerne. Danskproducerede fødevarer er derfor blevet mere populære hos de danske forbrugere. Læs mere om danske forbrugeres forståelse af ’lokale varer’ i denne analyse. 

Danskernes indtag af kød

Den dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika 2021-2024 fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kød er en fast integreret del af danskernes kost.

Medianindtaget (g /10 MJ) af tilberedt kød samt kødprodukter ligger på:

• Børn 4-14 år: 120 g /10 MJ
• Unge 15-24 år: 144 g /10 MJ
• Voksne 25-50 år: 141 g /10 MJ
• Voksne 51-80 år: 133 g /10 MJ

Nedenfor ser du en tabel, hvor det energijusterede medianindtag af kød og kødprodukter fremgår fordelt på køn og alder.

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt - hvilket kostdata næsten altid er.

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Tabel 2.

Uanset alder eller køn er indtaget af kød væsentligt højere end anbefalingerne fra De Officielle Kostråd angiver. Kostrådene anbefaler at spise op til 350 g kød om ugen svarende til 50 g kød /10 MJ om dagen (markeret i diagrammet med den røde vandrette stiplede linje).

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Tabel 2.

Danskerne er altså ret glade for kød i kosten, hvor især mændene har et højt indtag. Mænd har et signifikant højere kødindtag end kvinder i alle aldersgrupper, og forskellen er størst blandt de 25-50-årige. Samtidig ligger kvindernes kødindtag på et mere stabilt niveau gennem alderen, mens mændenes indtag er højest i alderen 15-50 år.

For okse- og kalvekød er der dog ingen kønsforskel blandt børn i alderen 4-14 år, og for grisekød ses der heller ingen forskel mellem børn (4-14 år) og unge (15-24 år). Derudover er der ingen kønsforskel i indtaget af fjerkræ. Det tyder på, at forskellene mellem mænd og kvinder især skyldes et højere samlet indtag af okse- og kalvekød samt grisekød.

En stor del af både forarbejdet kød og pålæg er traditionelt baseret på grisekød. Det betyder, at det samlede indtag af grisekød er højere, end hvad der fremgår af kategorien "grisekød" alene i ovenstående tabel.

Når kødprodukter og pålæg fordeles på de kødtyper, de primært består af, ses det tydeligt, at det samlede indtag af grisekød ligger højt for alle aldersgrupper, samt at indtag af okse- og kalvekød samt fjerkræ ligger højest hos de unge (15-24 år). 

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Bilag F.

Forbrugerundersøgelser foretaget af Landbrug & Fødevarer af danskernes indkøbsadfærd viser, at 71 % har købt kød til aftensmad de seneste 14 dage, og at denne adfærd er en planlagt handling. Pris er det vigtigste valgkriterie ved køb af kød til aftensmad. Undersøgelsen viser også, at 80 % af danskerne spiser kød hver dag eller de fleste dage i ugen, og det er også den samme andel af befolkningen, der ser sig selv som ”kødspisere”. Mænd spiser oftere og mere kød end kvinder generelt. De sidste 3 år har 61 % angivet, at de spiser ca. den samme mængde kød som for 2 år siden, mens 32 % mener, at de har nedsat deres forbrug i den samme tidsperiode.

Tilsvarende viser kostvaneundersøgelsen, at indtaget af kød er stabilt over tid, og at 75 % ofte spiser kød, at 20 % spiser fleksitarisk, mens få procent ikke spiser kød. Den lille andel der angiver, at de ikke spiser kød, registrerer dog indtag af kød i kostvaneundersøgelsen. Det lader altså til, at kan man godt identificere sig som en person, der ikke spiser kød, selvom det forekommer indimellem.

Også i kostvaneundersøgelsen oplyser 36 % har ingen ambition om at spise mindre kød, mens 47 % angiver at de allerede inden kostvaneundersøgelsen havde reduceret deres kødindtag. De der gerne vil spise mindre kød, og synes det er svært, spiser mere kød end dem der ved, hvordan de skal reducere kødet i kosten.

Samtidig med et udtalt ønske om at fortsætte med et relativt højt forbrug af kød, viser både DANSDA og vores undersøgelser, at der også er et ønske om at spise mere protein fra planteriget. Danskerne mener dog, at kød og andre animalske fødevarer er de bedste kilder til protein i kosten.

En hjælp til at reducere kød i kosten, men fortsat bibeholde det i måltiderne kan findes via vores opskrifter, der er udviklet efter principper for kødfaktor. Her er opskrifterne rige på mørkegrønne grøntsager, fuldkorn og /eller bælgfrugter sammen med kød (eller fisk) for at fremme optagelsen af jern og zink fra planterne.

Vi mener, at vejen til at spise mere bæredygtigt (både sundhedsmæssigt og i forhold til klimaet) er:

• at vælge råvarer i sæson med middel til høj næringsstofdensitet
• at spise en god variation blandt alle fødevaregrupperne
• at undgå madspild og
• at tilpasse den enkeltes energiindtag i forhold til energiforbrug. 

Primærproduktionen arbejder hårdt på at reducere aftrykket fra produktionen af fødevarerne for at hjælpe forbrugere til i højere grad at kunne vælge ud fra præference uden afsavn.