Kød generelt og ernæring

Kød, som en samlet fødevaregruppe, indeholder værdifulde næringsstoffer og bidrager med protein af høj kvalitet, vitaminer og mineraler, men også en væsentlig andel af fedt i kosten i følge Danskernes kostvaner 2021-2024.

Nedenfor ser du en tabel, der viser, hvor stor en procentdel af energi og næringsstoffer danskerne i gennemsnit får fra kød og fjerkræ samlet; fordelt på de tre aldersgrupper 4-10 år, 11-17 år og de voksne 18-80-årige. Under de specifikke kødtyper, grisekød, okse- og kalvekød og fjerkræ, kan du læse mere om hver kødtypes næringsstofbidrag. Data er fra Danskernes kostvaneundersøgelse 2021-2024.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

For yderligere at kunne vurdere næringsstofværdierne i tabellen, er det vigtigt at vide, hvor meget danskerne spiser af de forskellige kødtyper og kød i alt i gennemsnit ifølge Kostvaneundersøgelsen 2021-2024. Tabeller med disse tal findes under Danskernes Forbrug af kød generelt, grisekød, okse- og kalvekød samt fjerkræ.

Nedenfor finder du et søjlediagram, der viser kødets gennemsnitsbidrag til næringsstoffer i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 årige:

Note: "Kød" tæller her kød fra firbenede dyr, samt fjerkræ
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Kød bidrager med vigtige næringsstoffer i kosten

Det er især vitaminerne A, B6 og B12 samt mineralerne jern, zink og selen, som vi får fra kødet. Rødt kød er den største kilde til vitamin A (retinol), vitamin B12, jern, zink men også cholin, selvom det ikke indgår i danskernes kostvaneundersøgelse.

Protein

Kød bidrager væsentligt med protein i danskernes kost. Protein er det eneste næringsstof, som vi skal have tilført hver eneste dag for, at kunne opretholde kroppens funktioner. Kvaliteten af proteinet i den mad vi spiser, har også betydning for, hvor godt vi kan udnytte den. Mangler essentielle aminosyrer i kosten, kan resten af aminosyrerne, som proteinerne er opbygget af, ikke udnyttes så godt som ellers muligt.

Fedt og vitamin D

Det er også væsentligt at få fedt i kosten til at opretholde flere vitale funktioner i kosten. Kød ser ud til at bidrage med en lille ¼ af danskernes samlede indtag af fedt, og samlet set ligger danskerne i gennemsnit i den øvre ende af det anbefalede interval på 25-40 E%.

Den anbefalede grænse for indtag af mættet fedt er 10 E% i den samlede kost af hensyn til hjertekar-sundhed, men danskerne indtager i gennemsnit mere, nemlig 15 E%. Der er dog indikationer på, at sammenhængen mellem hjertekarsygdom og mad er mere kompliceret end indtag af mættet fedt. Læs mere om ny forskning der viser komplekse sammenhænge mellem fedtsyrer og påvirkning på sundhed.

Vælges fortrinsvis magert kød fås en næringstæt fødevare, der bidrager med de vigtige næringsstoffer, som vi har behov for og meget lidt mættet fedt. Så får man høj næringsværdi for kalorierne. En kotelet fra gris uden fedtkant på 102 gram byder fx på 28 gram protein for et energibidrag på bare 737 kJ. Tilsvarende fås 28 gram protein ved at spise 200 gram belugalinser, der bidrager med 1426 kJ i kosten.

Vælges udskæringer, der ikke er magre, så er kødet også en kilde til vitamin D, der især er udtalt ved fritgående dyr i sommerhalvåret. Grise syntetiserer vitamin D i huden ligesom mennesker, når de er ude i solen. Undersøgelser af særlig belysning i staldsystemer har også vist, at kunne generere syntetisering af vitamin D i grisenes hud.

Jern

Danskerne får 20-22 % af deres jern fra kødet. Jernindholdet i kød er ikke bare nemmere for kroppen at optage end jern fra nødder, mørkegrønne grøntsager og bælgfrugter, men tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) fremmer optagelsen af jern fra vegetabilske kilder til mikronæringsstoffet. Denne evne kaldes "Kødfaktoren".

Studier på bl.a. Københavns Universitet har vist, at 15-50 gram kød i et måltid signifikant øger optagelsen af det non-hæm-jern (op til 150%), som findes i vegetabilske fødevarer, men også optagelsen af zink fra planterne. Det er ikke afdækket hvilken mekanisme, der ligger bag, men Kødfaktoren findes i alle kødtyper, både i rødt kød, hvidt kød og fisk. Det har professor Susanne Gjedsted Bügel fortalt om på Ernæringsfokuskonferencen i 2019.

Der er altså noget, der tyder på, at en smule kød eller fisk i et måltid har en positiv, synergetisk, ernæringsmæssig effekt sammen med de mørkegrønne grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter, der indeholder non-hæm-jern og zink, og som vi bør spise noget mere af i samme måltid.