Introduktion
19. august 2025
Grisekød er en del af en sund og varieret kost blandt grøntsager, kartofler, frugter, fuldkornsprodukter, mejeriprodukter, fisk, æg og andet kød. Det er en del af den danske madkultur og nærmest synonymt med ”mormormad”. Kødet kan tilberedes både til hverdagen, hvor det skal gå stærkt, men indgår også i højere gastronomi pga. dets mange tilberedningsmuligheder og heraf smagsvariationer. Lidt kød i kosten bidrager med mange vigtige næringsstoffer, der kommer med få kalorier, hvis man vælger at bruge de magre udskæringer.
Ifølge Rådet for sund mad tilhører grisekødet en af de kødtyper, der har et lavere klimaaftryk.
Næringsmæssigt indeholder grisekød i sig selv alle essentielle aminosyrer i tilstrækkelig stor mængde, så vi mennesker kan udnytte dem fra en og samme råvare. Desuden indeholder kødet proteiner af høj biotilgængelig kvalitet for den menneskelige organisme. En gennemsnitlig fedtsyrefordeling i grisekødet er 45% mættede og 55% umættede fedtsyrer. Grisekød bidrager med forskellige B-vitaminer, kalium, fosfor, zink og selen i kosten samt en væsentlig mængde jern og vitamin A fra leverpostej.
Her kan du læse mere om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning og smag, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed, samt en historisk fortælling om grisekødet og danmarkshistorien.
Læs om grisekød her...
Ernæring
Her kan du læse om de næringsstoffer, der findes i grisekød
Sundhed
Grisekød er en del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed.
Bæredygtighed
Grisekød i et bæredygtighedsperspektiv. Læs mere her.
Dyrevelfærd
Her kan du læse om dyrevelfærd i griseproduktionen.
Kvalitet og sikkerhed
Kvalitet og sikkerhed er centrale emner, når der produceres kød. Læs mere her.
Historie
Læs mere om grisen i den danske madkultur...
Tilberedning af grisekød: Smag, mørhed og saftighed
Lær, hvordan du tilbereder grisekød, så det bliver sikkert at spise, mørt og velsmagende. Spisekvalitet handler om smag, mørhed og saftighed.
Hvad smager gris af? Læs om smag, historie og tilberedning
Få indblik i smagen af gris, hvad der påvirker den, grisens plads i dansk madkultur og hvordan danskerne helst tilbereder grisekød.
Myter om tilberedning af grisekød: Hvad er sandt og falsk?
Må gris være rosa? Skal stegen hvile? Få aflivet de gamle myter om tilberedning af kød og bliv klogere på, hvad der faktisk virker i køkkenet.
Derfor betyder fedt og tilberedning mere, end du tror
Fedt i grisekød skaber den gode smag – og måden, du tilbereder det på, har stor betydning for, hvordan smagen og saftigheden opleves.