Maddag 2025: En hyldest til måltidet og fællesskabet
21. maj 2025
Den 24. september 2025 fejrer Kost og Ernæringsforbundet og FOA Maddag – en festdag dedikeret til måltider, fællesskaber og fortællinger om ernæring.
Hver dag serveres der over 1.000.000 offentlige måltider i Danmark – heraf næsten 600.000 til børn i dagtilbud og ældre på plejehjem. Maddag sætter fokus på det gode måltid som en vigtig faktor for både trivsel og sundhed. Det er samtidig en hyldest til alle de madprofessionelle og medarbejdere, der hver dag skaber rammerne for nærende og meningsfulde måltider.
Årets tema: Orange mad
I år er temaet for Maddag farven orange – og det kommer til udtryk i både daginstitutioner og på plejehjem landet over.
I daginstitutionerne:
Over 330.000 måltider serveres dagligt til børn i dagtilbud. På Maddag bliver de orange – og det handler ikke kun om farve, men også om at give børnene nye smagsoplevelser og styrke deres madmod. Fra søde gulerødder til krydrede linseretter – maden skal både være velsmagende, ernæringsrigtig og inspirerende.
På plejehjemmene:
Også de ældre får serveret orange måltider den 24. september. Her handler det ikke kun om ernæring, men også om fællesskab og sanselige oplevelser. Maddag er en anledning til, at flere faggrupper sammen sætter fokus på, hvordan måltider kan skabe livskvalitet og glæde i hverdagen.
Maddag er for alle
Maddag 2025 er en påmindelse om, hvor stor betydning måltider har – ikke kun for kroppen, men også for fællesskabet og livsglæden. Maddag afholdes af Kost og Ernæringsforbundet og FOA. Vi glæder os til at fejre dagen sammen med jer!
Du kan tilmelde dig til Maddag herunder:
Der er tilmeldingsfrist d. 17. september 2025.
Måske du også er interesseret i...
Børn og unge
På siderne her har vi samlet aktuelle mad- og ernæringsemner til børn fra 4 mdr., til de større børn i skolealderen og unge teenagers.
2025, Kostanbefalinger
Pjecen 'Mad til Børn' om gode madvaner og sund livsstil
Bestil eller download den nyeste udgave af 'Mad til Børn', hvori du kan få gode råd og anbefalinger til dit barns mad- og drikkeindtag fra de er 4 mdr til 6 år.
Ældre 70+ år
Bliv klogere på kostanbefalinger til ældre over 70 år. Du kan bl.a. få viden om de anbefalede kosttilskud samt anbefalinger om søde sager og underernæring.
Underernæring
Underernæring har store konsekvenser - lige fra øget risiko for sygdom, indlæggelser og genindlæggelser til tidlig død. Derfor skal underernæring bekæmpes.
2025, Kostanbefalinger
Sunde knogler hele livet - om forebyggelse af knogleskørhed
Sunde knogler hele livet indeholder gode råd om forebyggelse af knogleskørhed og om at leve et godt liv med knogleskørhed. Pjecen er opdateret i december 2024.
De officielle Kostråd
Her kan du læse mere om De officielle Kostråd, som Fødevarestyrelsen står bag. Hvad er de 7 overordnede råd og hvem gælder de for? Få svar på spørgsmålene her.