Kartofler og ernæring

11. marts 2026

Line Munk Damsgaard

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Kartofler er en vigtig del af kosten i mange kulturer. Kartofler er fedtfattige og samtidig en god kilde til bl.a. vitamin C og kalium, samt kostfiber og stivelse1.

Kartoflen er primært kendt for sit høje indhold af komplekse kulhydrater, især stivelse. Stivelsen er fordøjelig og kan altså opdeles i mindre kulhydratenheder (glukose) i vores fordøjelseskanal. Glukosen optages i tarmen, videreføres med blodet til cellerne og bliver omsat til energi. Kartoflens vandindhold på 70-80% i kombination med dens høje stivelsesindhold gør, at kartoflen indeholder mere energi per 100 gram end de fleste frugter og grøntsager2.

På mikronæringsstofniveau er det særligt vitamin C og kalium, som kartofler udmærker sig ved at indeholde. Disse sidder fortrinsvis i og lige inden under skrællen, mens koncentrationen i resten af kartoflen er lavere. Indholdet af C-vitamin differentierer alt afhængig af om kartoflen er ny eller gammen, kogt eller rå. Nedenfor ses data fra ernæringsdatabasen Frida (trukket juli 2025).

Næringsstoftabel for kartofler

 

Kogt

Rå, uspec

Rå, efterår

Rå, gammel

Rå, ny

Enh

Energi (kJ)

360

326

363

345

321

kJ

Protein

1,7

2

2,2

2,2

1,8

g

Tilgængelig kulhydrat 

18,6

15,9

18,1

16,8

15,8

g

Kostfibre

1,4

1,4

1,4

1,4

1,3

g

Fedt

0,1

0,3

0,2

0,3

0,3

g

 

Kogt

Rå, uspec

Rå, efterår

Rå, gammel

Rå, ny

Enh

A-vitamin

0,33

1,67

0

0

0

RE

Retinol

0

0

0

0

0

µg

E-vitamin

0,01

0,1

-

-

-

α-TE

Thiamin (B1-vitamin)

0,0980

0,0553

-

-

-

mg

Riboflavin (B2-vitamin)

0,0190

0,0625

-

-

-

mg

Niacin

1,31

1,6

-

-

-

mg

B6-vitamin

0,269

0,200

-

-

-

mg

Folat

9,00

36

-

-

-

µg

B12-vitamin

0

0

0

0

0

µg

C-vitamin

8,30

26,4

19

9

22

mg

 

Kogt

Rå, uspec

Rå, efterår

Rå, gammel

Rå, ny

Enh

Natrium

5,00

7

7

7

7

mg

Kalium

328

414

-

-

-

mg

Calcium

8,00

6,76

-

-

-

mg

Magnesium

20,0

20,4

-

-

-

mg

Jern

0,310

1,03

-

-

-

mg

Kobber

0,167

0,052

-

-

-

mg

Zink

0,270

0,3

-

-

-

mg

Selen

0,300

0,268

-

-

-

mg

Fosfor

40,0

55,3

-

-

-

mg

Kartoflers næringsstofbidrag til kosten (hos børn, unge og voksne)

I ”Danskernes Kostvaner 2021-2024” kan man se, hvilke næringsstoffer kartofler bidrager med i kosten. Nedenfor ses fordelingen i energi og makronæringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Tabellen viser % af det samlede indtag.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

Nedenfor finder du et søjlediagram, der viser kartoflers gennemsnitsbidrag til næringsstoffer i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 årige. 

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Når man ser nærmere på tabellen og diagrammet, fremgår det, at kartofler bidrager væsentligt til indtaget af flere specifikke næringsstoffer i danskernes kost. Nogle af disse næringsstoffer er særligt relevante i relation til kartofler og uddybes herunder. 

Vitamin C

Indtag af vitamin C understøtter kroppens immunforsvar og dannelsen af kollagen, som er et protein i bindevævet. Derudover hjælper vitamin C med optagelse af jern i kroppen. I tabellen ses det, at kartofler bidrager med høje værdier af vitamin C. Hos børn (4-10 år) bidrager kartoflen med 7,8 % af deres samlede vitamin C indtag. Hos unge (11-17 år) er bidraget 11,6 %, og 12,6 % hos voksne (18-80 år). Vitamin C er altså det næringsstof, som kartoflen bidrager mest med.

Jern

Jern indgår i hæmoglobin i de røde blodlegemer, der sørger for, at ilt kan transporteres rundt i kroppen. Derudover er jern med til at mindske træthed og udmattelse, og bidrager desuden til kognitive funktioner, herunder koncentrationen. Med udgangspunkt i tabellen, bidrager kartofler med 3,8 % jern hos børn (4-10 år), 4,8 % jern hos unge (11-17 år), og 5,3 % jern hos voksne (18-80 år). Disse procenter er ud fra det samlede indtag af jern i kosten.

Kalium

Kalium er et vigtigt mineral, der understøtter nerve- og muskelfunktioner. Kalium er også med til at regulere væskebalancen og syre-base-balancen i kroppen. I tabellen ses, at kartoflen bidrager med 7,2 % kalium hos børn (4-10 år), 7,8 % kalium hos unge (11-17 år), og 7,7 % kalium hos voksne (18-80 år). Kalium er altså det mineral, kartofler bidrager mest med. 

Vitamin B6

Vitamin B6 bidrager til proteinomsætningen, der nedbryder og omdanner proteiner til de aminosyrer, cellerne skal bruge. Derudover hjælper vitamin B6 med at mindske træthed, ved at hjælpe kroppen med at danne signalstoffer og energi. I tabellen ses, at kartoflen bidrager med 5,7 % vitamin B6 hos børn (4-10 år), 6,6 % vitamin B6 hos unge (11-17 år), og 7,2 % vitamin B6 hos voksne (18-80 år).

Kilder:

[1] Frida.fooddata.dk (marts 2026).

[2] Terndrup Pedersen, A. (2020). Madgrundbogen – Kartoflen (Kap. 3) s. 119

 

Læs mere om kartofler her...

Måske er du også interesseret i disse fødevarer...