Kvalitet og fødevaresikkerhed af kød generelt
06. marts 2026
Kvalitet og fødevaresikkerhed er nøgleord i produktionen af kød. Nedenfor kan du læse mere om fødevaresikkerhed, kontrol, veterinært beredskab og reststofovervågning.
Fødevaresikkerhed
Den danske fødevaresikkerhed er høj. Landbruget, fødevareindustrien og myndighederne har fokus på at producere sunde og sikre fødevarer til forbrugere både i Danmark og på eksportmarkederne. Jord til bord strategien er en nøgleparameter i høj fødevaresikkerhed. På mange områder er de danske indsatser blandt de førende i verden. Danske virksomheder har en høj grad af egenkontrol, hvor virksomheden selv udvikler et system, der sikrer, at krav i fødevarelovgivningen til kvalitet og fødevaresikkerhed overholdes.
God hygiejne er en grundsten for høj fødevaresikkerhed. EU’s hygiejnelovgivning stiller krav til primærproducenter og fødevarevirksomheders hygiejne. Nogle virksomheder følger retningslinjer for god praksis eller branchekoder, der er anerkendt og vurderet af de danske fødevaremyndigheder, mens andre selv udvikler programmer, der er tilpasset de specifikke forhold og produkter i netop deres virksomhed.
De danske fødevaremyndigheder gennemfører kontrol af, at alle virksomheder har et egenkontrolprogram, samt programmet overholder og lever op til de lovgivningsmæssige krav på fødevaresikkerhedsområdet.
Kontrol
Fødevarevirksomheder skal have et system til løbende at sikre, at produkterne, man sælger, er i orden, at lovgivningen bliver overholdt, og produkterne ikke er sundhedsskadelige. Det system kaldes egenkontrol. Egenkontrol er ofte baseret på såkaldte branchekoder, som er vurderet af myndighederne og fundet egnet som basis for egenkontrol.
Udover virksomhedernes egenkontrol sker der en stikprøvebaseret kontrol fra Fødevarestyrelsens side. Konceptet for Fødevarestyrelsens kontrol er designet til at få mest mulig effekt af kontrollen. Dette gøres ved bl.a. at målrette kontrollen til de områder og virksomheder, som har de mest risikobetonede aktiviteter, og hvor behovet for kontrol er størst.
Fødevarestyrelsens kontrolkoncept har gennemgået en stor forandring og senest er kontrollen blevet mere fleksibel således, at der kan sættes ind over for virksomheder med behov for særligt fokus, nye risici eller fødevarer, der udgør en særlig risiko.
Kontrollen består af:
- basiskontrol (starthjælp samt stikprøvebaseret eller frekvensbaseret basiskontrol)
- dybdegående kontrol (kontrol efter anmeldelse, prioriteret indsats hos virksomheder med særligt behov og kontrolkampagner baseret på erfaring)
- opfølgende kontrol (to opfølgende kontroller efter en sanktion).
Veterinært beredskab
Den danske eksport af kød og levende dyr er afhængig af, at vi i Danmark er fri for en lang række alvorlige smitsomme sygdomme. For at sikre dette har erhvervet et tæt samarbejde med myndigheder om overvågning, kontrol og forebyggelse af disse sygdomme – det såkaldte veterinære beredskab – hvor en lang række opgaver varetages af erhvervet.
Det er helt afgørende for afsætning af kød og levende dyr, at erhvervet i samarbejde med myndighederne kan dokumentere, hvordan sygdomssituationen er og bekæmpe evt. sygdomsudbrud hurtigst muligt.
Reststofovervågning
Fødevarestyrelsen analyserer hvert år animalske fødevarer for en række kemiske forureninger.
Fødevarestyrelsen har i 2021 undersøgt ca. 12.000 prøver fra grise, kvæg, fjerkræ, akvakultur, mælk, æg og honning.
Disse blev undersøgt for rester af hormoner, antibiotika og anden medicin til dyr. Der blev også undersøgt for forurenende stoffer, der kan finde vej til foder eller drikkevand. Læs mere her.
Læs om kød generelt her...
Læs mere om kødtyper her...
Grisekød
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning og smag, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed samt historie.
Okse- og kalvekød
Okse- og kalvekød er næringsrigt og smagfuldt og indgår i mange velkendte retter. Læs om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning, dyrevelfærd m.m.
Fjerkræ
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning og smag, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Kødfaktoren
Kødfaktoren forbedrer optagelsen af jern og zink fra vegetabilske kilder, når de indtages sammen med kød eller fisk. Læs mere her om Kødfaktoren
Måske er du også interesseret i disse fødevarer...
Mælk og mejeriprodukter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Æg
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og fødevaresikkerhed samt om æggets opbygning.
Fisk
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Frugt og grøntsager
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Korn
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Bælgfrugter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Kartofler
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning og smag, kvalitet og sikkerhed samt om kartoflens historie og opbygning.