Ældre 65+ år

22. november 2021

Anbefalingerne for kosten til personer over 65 år er på nuværende tidspunkt at følge De officielle Kostråd og de supplerende 'Råd om mad og drikke når du er  over 65 år'

Rådene er til personer over 65 år, der er raske og normalspisende.

Det anbefales at personer over 65 år:

  • Følger De officielle Kostråd og fokusér på at få nok bælgfrugter, fisk, kød, æg, nødder og mejeriprodukter 
  • Tager de anbefalede kosttilskud

Få nok bælgfrugter, fisk, kød, æg, nødder og mejeriprodukter 

Personer over 65 år har brug for mere protein for at mindske det gravise tab af muskelmasse og muskelstyrke, der naturligt sker som følge af alderen. Det anbefales derfor, at voksne fra 65 år får 15-20% af energien fra protein. For at få nok proteinholdig mad anbefales det at personer over 65 år dagligt får: 

  • 100 g bælgfrugter om dagen
  • 30 g nødder om dagen
  • 250 ml mager mælk og mælkeprodukter og 20 g mager ost om dagen (1 skive) eller 350 ml mager mælk eller mælkeprodukter om dagen, hvis du ikke spiser ost. Varier med magre proteinrige mælkeprodukter som skyr og ylette flere gange om ugen.
  • 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fed fisk
  • 350 g kød om ugen – varier gerne med indmad af og til fx leverpostej eller stegt lever
  • 2 æg om ugen

DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet et notat om Bæredygtig og sund kost til raske voksne i alderen 65+, som ligger til grund for de mængder mad, der anbefales at personer over 65 år spiser, for at dække det daglige behov for protein. 

Husk de anbefalede kosttilskud

Fødevarestyrelsen anbefaler, at personer over 65 år taget et dagligt tilskud med 5-10 µg D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april). For personer over 70 år, er anbefalingen, at man hele året tager et dagligt tilskud med 20 µg D-vitamin kombineret med et calciumtilskud på 800 – 1000 mg. Denne anbefaling gælder, uanset om mælk og mælkeprodukter er en del af kosten eller ej. 

Her kan du læse mere om D-vitamin og calcium.

Mindre plads til søde sager 

Energibehovet falder med alderen – både på grund af et fald i muskelmasse og på grund af
et nedsat fysisk aktivitetsniveau. Da behovet for næringsstoffer er det samme eller højere, er det vigtigt, at kosten har en høj næringsstoftæthed. 

Derfor anbefales det at skære ned på det søde, salte og fede samt søde drikkevarer og alkohol.

Ældres måltider

National Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) publicerede i starten af 2017 en undersøgelse om ældres mening om mad og måltider i eget hjem. Undersøgelsen viser, at ældre overordnet er tilfredse, med den mad de spiser, både når de selv laver den, og når de får den bragt udefra. Undersøgelsen viser, at der er under 10%, der er utilfredse eller meget utilfredse. Der er dog stadig behov for yderligere undersøgelser af sammenhængen mellem ernæring og sund aldring.

Undersøgelsen er gennemført blandt ca. 1000 respondenter i seks forskellige kommuner landet over, og viser en tydelig sammenhæng mellem selvhjulpenhed og tilfredshed. Tilfredsheden bliver ringere jo mindre selvhjulpne, de ældre er. Generelt viser undersøgelsen stor tilfredshed med mad, de ældre selv laver, eller som tilberedes i hjemmet, f.eks. af en ægtefælle. Tilfredsheden er stadig høj, men alligevel en del lavere, når det gælder den mad, de får bragt fra kommunal madservice.

Se hele undersøgelsen her.

Læs også: Maden kan være løftestang for et bedre liv til de ældre

 

Underernæring

Det er hverken godt at veje for meget eller for lidt. Det kan derfor være en god idé at hoppe op på vægten regelmæssigt. 

Et af de tydeligste tegn på, at en person er i risiko for underernæring, er uplanlagt vægttab. Uplanlagt vægttab og underernæring er særligt udbredt blandt ældre indlagt på hospital, men også blandt ældre, der modtager hjemmepleje, og bor på plejehjem.

Tal fra Socialstyrelsen viser f.eks., at knap halvdelen af ældre der på bor plejehjem eller modtager hjemmepleje, oplever uplanlagt vægttab. Ældre der indlægges på hospital, er ofte i dårlig ernæringstilstand allerede ved indlæggelse, og vil tabe sig yderligere under indlæggelsen. Knap 43 % af ældre undergår et vægttab under indlæggelsen på hospital, og studier viser, at vægtabet typisk fortsætter i mindst tre måneder efter udskrivelsen.

Underernæring har betydning for, hvorvidt man er i stand til at leve et godt liv, hvor man bestemmer og handler, som man ønsker. Underernæring har store konsekvenser for den enkelte lige fra øget risiko for sygdom, indlæggelser og genindlæggelser samt tidlig død. Derfor skal underernæring bekæmpes.

Underernæring defineres som mangel på energi, protein og næringsstoffer, der medfører vægttab, en forringelse af kropssammensætningen og reducerede fysiologiske funktioner. Uplanlagt vægttab er et vægttab på minimum 1 kg, der ikke er tilsigtet, og hvor borgeren taber sig uden specifikt at ville det.

 

Læs mere om kostanbefalinger her...

Måske du også er interesseret i...