Sunde Børn konferencen 2025

Sunde Børn konferencen d. 23. oktober

Under overskriften ”Bedre mad til alle børn” blev årets sidste Sunde Børn konference afholdt af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Novo Nordisk Fonden, der er stifter af Børnevægt i Balance. Mens efterårsvejret prægede billedet udendørs, var det varme, viden og streaming, der indendørs tegnede billedet i IDA Conference på Kalvebod Brygge. Interessen var stor: Tæt på 100 fysiske pladser blev booket, og over 200 deltog online.

Konferencen samlede blandt andet sundhedsplejersker og kostansvarlige fra kommunale dagtilbud til en eftermiddag med ny viden og inspiration. Eftermiddagen blev skudt i gang med en præsentation af Alliancen for Børnevægt i Balance ved Anne Friis Krarup fra Novo Nordisk Fonden. Formålet med alliancen er at forebygge overvægt hos børn. Derfor er programmet sammensat ud fra nogle af de faktorer, der er gældende i denne forebyggelse – netop social ulighed, glæden ved at spise flere grøntsager, gode mad- og måltidspolitikker i daginstitutioner og skoler samt et mere nærværende familieliv omkring måltiderne.

Se programmet her

En stor tak skal lyde til dagens fire engagerede oplægsholdere:
Katrine Rich Madsen, Mathias Bach Randskov, Astrid Dahl og Lola Jensen.

Tak til alle, der deltog og bidrog til en spændende dag. Vi glæder os allerede til næste gang. Datoen for den næste Sunde Børn-konference offentliggøres i vores nyhedsbrev i begyndelsen af det nye år.

Hovedbudskaber fra konferencen

Her har vi samlet de vigtigste hovedbudskaber fra konferencen. Du finder også hovedpointer fra de fire oplægsholdere og deres præsentationer længere nede på siden.

• Social ulighed har negativ indflydelse på børns sundhed.
• Børn af forældre med lavere uddannelse bliver ammet fuldt i kortere tid, spiser sjældnere morgenmad, spiser oftere fastfood, dyrker mindre hård fysisk aktivitet, er sjældnere medlem af idrætsforeninger, og oplever oftere ensomhed samt at forældrene er fulde.
• At arbejde med forskellige tilberedningsmetoder af grøntsager får børn til at spise flere af dem.
• En smittende entusiasme påvirker børnene positivt og øger deres lyst til at spise grøntsager.
• Københavns Kommunes samlede mad- og måltidsstrategi indeholder mange materialer, der kan inspirere andre.
• Opskrifterne, der er udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Meyers Madhus og DTU Fødevareinstituttet, lever op til De Officielle Kostråd.
• Forældre har i dag langt højere ambitioner for deres forældrerolle end tidligere, hvilket ofte fører til en følelse af fiasko – en følelse, der er helt unødvendig.
• Der er behov for at "nedkøle" de overophedede frontallapper med nærvær, færre valgmuligheder og konfliktnedtrapning omkring måltiderne i familierne.

Hovedpointer fra oplægsholderne

Her har vi samlet de vigtigste fra de fire oplægsholdere. Præsentationerne finder du længere nede på siden.

Social ulighed i sundhed blandt børn: Hvor står vi i dag?

Katrine Rich Madsen, Seniorforsker og Forskningsleder Børn og unges Sundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Katrine Rich Madsen er seniorforsker og forskningsleder i børn og unges sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Hun lagde ud med at tage fat på social ulighed. Vi ved, at social ulighed har indflydelse på vores sundhed – og det gælder selvsagt også børn. Børn er dog i høj grad underlagt forældrenes status, og det er derfor vigtigt at zoome ind på dette, men også at få en fælles forståelse af, hvad det egentlig dækker over.

Social ulighed kan knytte sig til flere forskellige grupperinger, der både omfatter etnicitet, køn, økonomi, uddannelse, geografi (land/by) m.v. Det er altså vigtigt at have en fælles forståelse, når vi taler om social ulighed.

Der er f.eks. en sammenhæng mellem, hvor ofte man spiser morgenmad, og familiens indkomst. Morgenmaden springes oftere over, jo lavere indkomsten er. Det samme gør sig gældende for forekomsten af fastfood, hård fysisk aktivitet og deltagelse i organiseret idræt. Også forekomsten af ensomhed er højere i familier med lav indkomst.

I forhold til amning er der en uddannelsesrelateret sammenhæng med, hvor mange børn der fuldammes. Over tid er der ingen ændring, men børn af forældre med lang videregående uddannelse ammes fuldt i højere grad. Disse tendenser ser ikke ud til at have ændret sig over tid, hvilket kan være ret nedslående.

Der er flere veje til social ulighed i børns sundhed:

1. Materielle veje
2. Psykosociale veje
3. Adfærdsmæssige veje

Materielle veje til social ulighed i sundhed handler grundlæggende om de ressourcer, der er nødvendige for, at børn kan leve og udvikle sig sundt – f.eks. en god bolig, mad, tøj, fodtøj og hjælpemidler til skolen. Mangel på sådanne nødvendige ressourcer kan svække børns forudsætninger for at klare sig godt helbreds- og uddannelsesmæssigt.

Psykosociale veje kan handle om følelser af mindreværd, underlegenhed eller manglende kontrol, som opstår på grund af social ulighed.

Adfærdsmæssige veje går i første omgang gennem forældres sundhedsadfærd og senere gennem barnets egen sundhedsadfærd, som også påvirkes af søskende og venner.

Tre grundstrategier til at mindske den sociale ulighed i sundhed:

1. Universelle indsatser (f.eks. tandpleje, sundhedspleje, skolebaserede indsatser)
2. Selektive indsatser (f.eks. børn, der lever i fattigdom, har kronisk syge forældre eller lever i familier i sårbare eller udsatte positioner)
3. Indikerede indsatser (f.eks. børn med angst, diabetes m.v.)

Hvordan reducerer vi uligheden i børns sundhed?

Det gøres ved at kombinere forskellige typer indsatser – både universelle, strukturelle og selektive. Det er nødvendigt, fordi:

• Sundheden ofte er gradueret, og det store flertal af ikke-udsatte børn også har en vis risiko for sundhedsproblemer.
• Hvis vi glemmer den brede indsats, vil der være en stadig tilstrømning af nye børn med ekstra behov.
• En bred, tidlig og forebyggende indsats er mindre indgribende end sen behandling.
• Universelle indsatser opleves ikke som stigmatiserende, da de involverer alle – uanset udgangspunkt.

Når Katrine bliver sat kniven for struben og skal vælge blot én indsats, som vil gøre den største forskel, er hun fortaler for universelle indsatser og nævner skolemad som et rigtig godt eksempel på en konstruktiv og effektiv universel indsats til at mindske ulighed i børns sundhed.

Hvad betyder mad og måltidsstrategier for børnene?

Astrid Dahl, chefkonsulent i Strategisk Indkøb og Mad, Københavns Kommune

Astrid Dahl er chefkonsulent i Strategisk Indkøb og Mad i Københavns Kommune. Hun er en del af Madteamet, der ift. mad i daginstitutioner bl.a. fokus på:

• Lokale køkkener
• Obligatorisk morgenmad og mellemmåltider
• Mulighed for vegetarmad
• Diætkost til børn med ægge- og mælkeallergi

I 2019 fik Københavns Kommune en samlet mad- og måltidsstrategi, der står for bæredygtige måltider, som forener sundhed, velsmag og ansvar for klimaet. Københavns Kommune ønsker at styrke maddannelse og sociale fællesskaber og sikre, at København er en grøn, sund og vital madby, tæt forbundet med sit opland – til gavn for alle borgere og til inspiration for resten af verden.

Strategien er udviklet i samarbejde med Meyers Madhus, og i et yderligere samarbejde med DTU Fødevareinstituttet er der udarbejdet ti pejlemærker, som kan bruges til at måle, om ambitionerne nås.

For at støtte og inspirere køkkenerne er der udviklet en lang række materialer og opskrifter.

Opskrifterne lever op til De Officielle Kostråd og kan hentes her. 

Når små bidder kan blive til store måltidsøjeblikke

Lola Jensen, familievejleder og foredragsholder

Lola Jensen er familievejleder og foredragsholder og fortsatte programmet med et oplæg om forældre, der sætter deres forældreambitioner på 180 % – og dermed ofte føler sig som en fiasko i forældrerollen.

Der blev rullet en flipover ind på scenen, og Lola tegnede en meget rund hjerne og det, der skulle forestille en overophedet frontallap – en visualisering af alle de stimuli, man som forældre og børn bliver bombarderet med gennem en helt gennemsnitligt hektisk dag. På den baggrund er det meget naturligt, at det kan være svært at vælge og finde hvile – men også at skabe tid til rent faktisk at være familie og kunne rumme de nødvendige og uforudsete situationer, der opstår, uden at det føles som en overbelastning.

Lola taler ud fra sin rolle som familievejleder. Hun hjælper familier med at skabe ro i hverdagen – særligt omkring måltiderne. Essensen i hendes budskab er at tage trykket af de høje ambitioner og de overophedede pandelapper ved at give færre valgmuligheder til både børn og forældre. Konfliktniveauet kan sænkes ved ikke at gå ind i børns uundgåelige nedsmeltninger over ikke at ville spise den mad, der bliver serveret – men i stedet hjælpe dem let videre til mulighederne i måltidet.

Børnene gøres betydningsfulde ved at få enkle roller i køkkenet – som f.eks. at skære agurk. Lolas energifyldte præsentation er kort sagt en ambition om at hjælpe med at give børn deres barndom tilbage.