Tak for en inspirerende Sunde Børn-konference!

Den 18. juni 2025 afholdt vi Sunde Børn konferencen i samarbejde mellem Rådet for sund mad og Landbrug & Fødevarer. Medarbejdere fra Fødevarestyrelsen, Hello Kitchen og Arla har været en del af arbejdsgruppen bag konferencen, som i år havde temaet ”Viden om børn og mad”.

Konferencen var målrettet praktikere, der arbejder med børn, mad og sundhed – og interessen var stor! 60 sundhedsprofessionelle deltog fysisk på IDA Conference, mens næsten 150 fulgte med online hjemmefra eller fra deres arbejdsplads.

Dagen bød på en række spændende oplæg og faglige perspektiver på børns madvaner, maddannelse og familiens rolle i madkulturen. Vi hørte bl.a. om et nyt initiativ, der skal ændre børns drikkevaner, og om, hvordan madlavning kan bruges som et redskab til at fremme både sundhed, trivsel og fællesskab blandt børn. Der var også inspiration til sunde snacks og drøftelser om skolemadens betydning.

Se programmet her

En stor tak skal lyde til dagens fem engagerede oplægsholdere:
Mikkel Kruuse-Andersen, Mette Duerlund Heinz, Lene Winter Ringgaard, Steffen Bækkel og Mette Bøgebjerg Jørgensen.

Tak til alle, der deltog og bidrog til en spændende dag. Vi glæder os allerede til næste gang. Du finder datoen for næste Sunde Børn-konference længere nede på siden.

Hovedbudskaber fra oplægsholderne

Her har vi samlet de vigtigste fra de fire oplægsholdere. Præsentationerne finder du længere nede på siden.

Børn og unges maddannelse: nye indsigter i madkompetencer og måltidsvaner

Mikkel Kruuse Andersen, chef for læring i Arla Fonden

• Oplægget tog udgangspunkt i Arla Fondens netop offentliggjorte rapport BUM – Børn, Unge og Mad (2025), som undersøger børns forhold til mad med fokus på madlavning, madmod, måltidsmønstre og fællesskabet omkring maden.
• 59 % af børn har deltaget i madlavningen i løbet af den seneste uge, mens 30 % ikke har deltaget i madlavning inden for den seneste måned.
• Børn har generelt en positiv indstilling til madlavning:
  • 81 % kan godt lide at lave mad
  • 44 % vil gerne lave mere mad derhjemme
  • 71 % vil gerne blive bedre til at lave mad
  • 6 ud af 10 børn synes, det er vigtigt, at de lærer at lave mad
• De mest almindelige opgaver børn udfører i køkkenet er det, som Mikkel kalder ”Køkkenværnepligt” – opgaver som at dække bord, tage ud fra bordet, rydde op eller vaske op – ikke selve madlavningen. Arla Fonden advarer om, at vi måske har ‘køkkenværnepligt’ I Danmark, så børnene først skal de kedelige opgaver, før de kan få lov til de mere spændende og udviklende opgaver
• Børns madmod øges, når de deltager aktivt i køkkenet:
  • 27 % af børn, der er med til at lave mad, kan godt lide at smage mad, som de ikke har smagt før
  • Kun 16 % blandt børn, der ikke har hjulpet med madlavningen, kan lide at smage mad, som de ikke har smagt før
• Der ses en udbredt snackkultur blandt børn, som skubber hovedmåltiderne i baggrunden:
  • Det gør det sværere for forældre at have overblik over børnenes kost
  • Populære snacks/mellemtider er grøntsager eller frugt, men også energibar eller myslibar samt toast, pizza eller pølsehorn og slik, kage eller is. 
    

Madvaner i børnefamilier – indsigt og analyser

Mette Duerlund Heinz, seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mette fortalte om en analyse gennemført af Voxmeter for Landbrug & Fødevarer med 9.000 deltagere, hvoraf 2.494 er børnefamilier. Her får du et udvalg af indsigterne: 

• Aftensmaden i børnefamilier består ofte af velkendte og trygge retter – typisk med kød, brød, ost, pasta og i stigende grad sodavand.
• Der er et udbredt ønske om at spise mindre kød og flere grøntsager, men mange oplever det som svært – især fordi det udfordrer følelsen af tryghed og ro omkring måltidet.
• De mest populære retter i danske børnefamilier har en tydelig italiensk profil: Pizza er den mest populære ret, efterfulgt af burger, pasta med kødsovs, lasagne og andre pastaretter.
• Sodavand udgør en stigende andel af børnefamiliers drikkevarer:
  • I 2023: 21 %
  • I 2024: 24 %
  • I 2025: 27 %
  • Forbruget er især højt i weekenderne.
• Tidspres er en markant udfordring i børnefamilier:
  • 39 % af børnefamilier angiver tid som en udfordring
  • Kun 23 % af familier uden børn i husstanden oplever det samme
• Færdiglavede eller delvist forberedte måltider anvendes oftere i børnefamilier – og tendensen stiger i takt med antallet af børn.
• Madspild er en større udfordring i børnefamilier end i familier uden børn.

Børn og søde drikke – et nyt initiativ til ændring af børns drikkevaner

Lene Winther Ringgaard, projektchef, Center for Sundt Liv og Trivsel

• Lene præsenterede et nyt partnerskabsinitiativ under Center for Sundt Liv og Trivsel med visionen om at få flere børn og unge til at drikke mere vand.
• 3 ud af 4 børn og unge drikker flere søde drikke som sodavand, saft og iste, end Fødevarestyrelsen anbefaler.
• Halvdelen af de 13-20-årige er storforbrugere. Dvs. at de drikker mere end to liter søde drikke om uge. 
• Børn og unge drikker for lidt vand: 3 ud af 4 børn og unge drikker under én liter vand om dagen og 15 procent af de unge drikker ikke vand hver dag.
• Der er flere barrierer for at drikke mere vand, fx at omkring en fjerdedel må hente vand på toiletterne, når de er væk fra hjemmet. Og knap en femtedel siger, at der er problemer med deres vandposter, fx er vandet ofte lunkent.
• Partnerskabet arbejder inden for tre indsatsområder:
  • Kultur og policy: Gøre det "sejt" og attraktivt at drikke vand for at ændre sociale normer omkring drikkevaner.
  • Samarbejde med kommuner: Involvering af daginstitutioner, skoler, haller, skoletandpleje og hjemmene.
  • Øget tilgængelighed: Koldt og frisk vand i de arenaer, hvor børn og unge færdes, samt høj brugervenlighed af vandposter
• Projektet kører fra 2024 med etablering af partnerskaber i 2025 hvilket fortsætter frem til 2030.
• Udvikling og afprøvning foregår i udvalgte kommuner med bred udrulning fra 2027 og fuld forankring i 2030.

Snack patruljen skaber begejstring for sunde snacks

Mette Bøgebjerg Jørgensen, projektleder, Hello Kitchen

• Hello Kitchen – foreningen for madglæde og fællesskaber har i samarbejde med Københavns Kommune udviklet konceptet ”Snack Patruljen”. Målet er inspirere børn og medarbejdere i københavnske fritidsordninger til at spise og lave flere lækre og sunde snacks sammen. 
• Snack Patruljen rummer flere involverende madaktiviteter for børn:
  • En snack-workshop hvor 20-25 børn deles i mindre grupper og roterer mellem 5 stationer, hvor de laver snacks med sjove madmaskiner og til sidst smager på det hele.
  • Snack-café hvor 6-8 børn engageres i at lave og servere dagens eftermiddagssnack for de andre børn på fritidsordning.
  • Madlege som er åbne stationer hvor børn uden at tilmelde sig kan deltage i en enten en smage-, føle-, eller dufteleg – og dermed bruger sanserne og lærer flere råvarer at kende.
• Konceptet bygger på et pædagogisk set-up, der bl.a. handler om leg, involvering, madglæde og fællesskab og understøtter dermed både trivsel og sunde vaner.
• Over 3000 børn på 25 fritidsordninger i København har deltaget i Snack Patruljen siden 2022. Både ledere og medarbejdere fortæller, at de har fået inspiration til flere sunde snacks og til hvordan børnene kan involveres i madaktiviteter efter Snack Patruljens besøg. 
  

Årets Køkkenpris inspirerer til elevinddragelse og maddannelse

Steffen Bækkel, kantineleder, Lomakøkkenet på Østerbyskolen i Vejen

• Østerbyskolen har skabt et skolekøkkenkoncept med fokus på lokale råvarer – kaldet LOMA (LOkal MAd).
• Køkkenet vandt i 2024 Landbrug & Fødevarers Køkkenpris for deres inspirerende tilgang til skolemad.
• Østerbyskolen tager udgangspunkt i principperne fra LOMA, dog tilpasset så de passer til skolens elever og hverdag:
  • Et autentisk læringsmiljø: Eleverne deltager aktivt i madlavningen i rammer, der minder om virkeligheden – både fagligt og praktisk
  • Undervisning i et faglokale: Loma er ikke madkundskab, men en integreret del af deres skoleår
  • Større produktion – mere ansvar: Eleverne er med til at tilberede mad i større skala og oplever, hvad det kræver at lave mad til mange.
  • Tid og hænder til det hjemmelavede: Tid og personale prioriteres, så maden kan laves fra bunden – og eleverne kan være en del af hele processen
• Eleverne er aktivt involveret i hele processen og deltager som en del af det pædagogiske arbejde.
• Køkkenet bidrager til at:
  • Afhjælpe skolevægring
  • Styrke fællesskabet og sammenholdet
  • Skabe madmod og maddannelse
• LOMA er et eksempel på, hvordan skolemad og pædagogik kan gå hånd i hånd og give børn mere end blot næring – nemlig tryghed, ansvar og læring.