Kvalitet og sikkerhed
24. november 2025
I alle dele af produktionen, fra gård til butik, er der et stort fokus på biosikkerhed, kølekæde, hygiejne, fødevaresikkerhed og sporbarhed. Dette er med til at gøre de danske æg til nogle af verdens sikreste æg.
Kvalitetskontrol af danske æg
Danske æg fra de autoriserede ægpakkerier er underlagt en omfattende kvalitetskontrol:
- En omfattende salmonellakontrol i alle led af produktionen.
- Producenten efterser og sorterer de nylagte æg. Snavsede og knækkede æg sorteres fra. Æggene må ikke vaskes.
- Æggene køres i termobiler til ægpakkerierne, hvor de gennemlyses. Knækæg, æg med store protein- og blodpletter og æg med stor luftblære sorteres fra.
- Æg fra forskellige produktionsformer holdes adskilt, og produktionsformen fremgår af emballagen og af stemplet på selve ægget, hvor produktionsstedet også er angivet.
- Æggene sorteres efter kvalitet og vægt. Kun klasse Ekstra A og klasse A må sælges i detailhandlen.
- Æggebakkerne forsynes med pakkedato, sidste salgsdato og mindste holdbarhedsdato.
- Hele vejen fra producent til butik opbevares æggene ved 5-12°C – den såkaldte kølekæde.
Salmonella
Indholdet af Salmonella i danske æg er i dag så lavet, at de stort set er salmonellafrie. Derfor fraråder Fødevarestyrelsen ikke længere almindelige forbrugere at bruge rå æg til den hjemmelavede is, den røgede sild eller til desserter og kager.
Den næsten ikke eksisterende forekomst af Salmonella skyldes at branchen siden midt i 90’erne har været underlagt streng kontrol ifht. både foder, æglæggende høner, pakkerier og æg. Indsatsen har betydet at danske æg siden 1.7.2012 har haft særstatus i EU.1 Æg, der bliver importeret til Danmark fra andre lande, skal leve op til kravene i EU, hvor de testes hver 15. uge for 5 typer af Salmonella.
Det officielle Salmonellaprogram
I den danske ægproduktion er der nul-tolerance overfor Salmonella. Alle flokke i Danmark skal være en del af det officielle Salmonella program, hvis æg sælges fra flokken. Det danske Salmonella program er en del af dansk lovgivning og meget stramt sammenlignet med andre lande både i og udenfor EU.
Salmonellaprogrammet består af følgende:
- Alle flokke skal testes hver 14. dag for alle typer af Salmonella, men i praksis testes langt de fleste flokke hver uge.
- Foderet varmebehandles.
- Strenge krav til både avlsdyr og rugerier.
- Et strengt egenkontrolprogram er påkrævet. Det inkluderer blandt andet høje hygiejnestandarder og registrering af alle besøgende.
- Strenge forholdsregler, der træder i kraft, hvis en flok konstateres smittet med Salmonella.
- Vaccination mod Salmonella er ikke tilladt i Danmark.
- Det meget stramme og effektive kontrolsystem har sikret danske æg en status som Salmonella-fri og dermed, at danske forbrugere kan vide sig sikre, når de køber og spiser danske æg fra kommercielle ægproduktioner.
Æg: Friskhed, pasteurisering og anvendelse
Nedenfor kan du læse om kendetegn ved friske æg samt hvad pasteuriserede æg er – og herunder pasteuriserede hvider og blommer.

Et frisk æg har en høj og buet æggeblomme. Et æg med flad blomme og en udflydende hvide kan skyldes, at ægget er gammelt og/eller har været opbevaret ved for høj temperatur. Ægget kan have en hvide, der er delt i to lag: En tyk hvide, der ligger tæt omkring blommen, og en tynd hvide, der ligger yderst.
Et frisk æg synker til bunds i vand og har en lille luftblære mellem skal og æggehvide hvorimod ældre æg hvor luftblæren er vokset vil udvise større flydeevne.
Pasteuriserede æg er udslåede æg, der er varmebehandlede, så enhver risiko for salmonellabakterier er elimineret. De udslåede æg bliver delt så blomme og hvide bliver adskilt. Den generelle regel er, at æg og retter med æg skal opvarmes til mindst 75°C kernetemperatur, for at man kan være sikker på, at eventuelle salmonellabakterier er dræbt. Det betyder imidlertid ikke, at temperaturen nødvendigvis skal op over 75°C under fremstilling af pasteuriserede æg. Om salmonellabakterierne dræbes, afhænger ikke kun af temperatur, men også af opvarmningstiden.

Det betyder, at pasteurisering kan foretages ved forskellige kombinationer af tid og temperatur. F.eks. giver varmebehandling ved 63°C i 13½ minutter den samme drabseffekt som varmebehandling ved 75°C i 4 sekunder, hvilket gør det muligt at undgå, at proteinerne i ægget denaturerer og koagulerer (danner et gelnetværk). Den temperatur, hvorved proteinerne denaturerer, kan hæves blandt andet ved tilsætning af salt eller sukker, så der ikke sker en geldannelse under pasteuriseringen.
Efter varmebehandling køles ægprodukterne ned til ca. 2°C, og der udtages en prøve til bakteriologisk analyse for at sikre, at æggene er salmonellafri. Pasteuriseringen i sig selv giver ikke produkterne tilstrækkelig holdbarhed. Derfor kombineres pasteuriseringen med køling (0°C – +4°C) og tilsætning af bl.a. konserveringsmiddel eller dybfrysning (minus 18°C).

Pasteuriserede æg fås henholdsvis på frost og køl som helæg, hvider, blommer, saltblommer med 3 % salt og sukkerblommer med 10 % sukker samt en lang række andre produkter med forskellige tilsætninger. Man kan vælge mellem ½ l flasker, ¼ l kartoner og mindre bægre.
- 1 dl sukkerblommer svarer til 6 æggeblommer tilsat 10 g sukker
- 1 dl hvider svarer til 3 hvider
- 1 dl helæg svarer til 2 æg
Til fødevareindustrien produceres flydende og frosne ægprodukter i forskellige emballager, herunder tanke til flydende produkter.
Derudover produceres en række tørrede æggepulvere, hvor den største forskel til de flydende produkter er en reduktion af vandaktiviteten, hvilket giver længere holdbarhed, og at pulveret pasteuriseres efter spraytørringen. For æggehvidepulver har dette været praksis i mange år, idet varmebehandling af produktet i tør form giver – udover bakteriedrab – en øget funktionalitet af æggehvidens proteiner som bindemiddel.
Hobbyhøns
Hvis du er selvsupplerende med æg fra egne høns som enten går rundt i haven eller hønsehus. Skal man ifølge Fødevarestyrelsen være opmærksom på at de æg de lægger kan have en forhøjet mængde PFAS og dioxin i dem. Fødevarestyrelsen lavede et tilbud hvor private borgere kunne indsende deres æg og få dem testet, heraf havde 8 ud af 20 af prøverne overskredet grænseværdien for PFAS. Stofferne kan komme af grunden som kyllingerne går på eller hakker i. Gamle brædder, bålpladser eller lign. kan give en forhøjning.
Det er dog ikke så slemt som det lyder, ifølge Fødevarestyrelsen kan få ændringer mindske mængden af PFAS og Dioxin, såsom af skifte det øverste lag jord (f.eks. 20 cm) med ren jord. Derudover kan det være fordelagtigt at variere med æg fra supermarkeder da de er underlagt strengere krav og ikke har udvist forhøjede niveauer af stofferne.2
Læs mere om æg her...
Måske er du også interesseret i disse fødevarer...
Kød
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, tilberedning, smag, kvalitet og sikkerhed.
Mælk og mejeriprodukter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Fisk
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Frugt og grøntsager
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Korn
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Bælgfrugter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Kartofler
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning og smag, kvalitet og sikkerhed samt om kartoflens historie og opbygning.