Danskernes forbrug af fjerkræ
20. marts 2026
Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA, giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen. I denne artikel dykker vi ned i fjerkræ.
Her kan du læse mere om Danskernes kostvaner 2021-2024
Danskernes indtag af fjerkræ
De nyeste tal fra DANSDA 2021–2024 viser, at kylling og andet fjerkræ er en forholdsvis fast del af danskernes kost.
Det mediane indtag (g /10 MJ) ligger på:
- Børn 4–10 år: 23 g /10 MJ
- Unge 11–17 år: 30 g /10 MJ
- Voksne 18–80 år: 25 g /10 MJ
Set i relation til almindelige portionsstørrelser, hvor en kyllingefilet typisk vejer 130–170 g, svarer det omtrent til, at børn spiser omkring én kyllingefilet om ugen, unge omkring halvanden filet, og voksne ca. 1,25 filet om ugen.
Unge, 11–17‑årige har det højeste fjerkræindtag pr. 10 MJ af alle aldersgrupper. Medianindtaget for både drenge og piger ligger på 30–31 g /10 MJ, hvilket er højere end de voksnes median på 25 g /10 MJ. Det betyder, at fjerkræ fylder mere i de unges kostmønster, uanset køn.
Blandt voksne ses der tydelige kønsforskelle: mænd har et højere medianindtag end kvinder (27 g /10 MJ mod 22 g /10 MJ). Hos børn er mønstret modsat, hvor piger 4–10 år har et lidt højere indtag (25 g /10 MJ) end drenge (22 g /10 MJ).
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.18
NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.
I en nyere markedsanalyse omhandlende danskernes aftensmad ser vi, at ”kylling med tilbehør” er den næstmest populære aftensmadsret i Danmark – kun overgået af pizza. Det understreger, hvor stærkt et fodfæste kylling har i den danske madkultur.
Det er især fileten og brystet, der dominerer vores kyllingeforbrug, og i L&F’s seneste shopperanalyse , hvor forbrugerne blev spurgt til deres seneste køb af kød til aftensmad, fremgår det tydeligt, at kyllingefilet/bryst og hakket oksekød er de to kødtyper, danskerne oftest lægger i indkøbskurven.
Kilde: Landbrug & Fødevarer, 2025. Indkøb af kød til aftensmad: Shopper indsigter
Lavt, middel og højt indtag af fjerkræ
DANSDA 2021‑2024 viser, at der er stor variation i danskernes indtag af fjerkræ. Når man opdeler efter percentiler, fremstår tre tydelige grupper: personer med lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan fjerkræ indgår i kosten på tværs af køn og alder.
Fjerkræindtag målt i g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler p5, p25, p75 og p95).
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.18
Personer med lavt indtag ligger mellem p5–p25 i tabellen overfor, hvor fjerkræ kun indgår sporadisk i kosten. Mange i denne gruppe spiser slet ikke fjerkræ i registreringsugen (p5 = 0 g for alle køn og aldre).
Indtaget ligger typisk mellem:
- 4–10-årige: 0-6 g. /10 MJ
- 11–17-årige: 0-11 g /10 MJ
- 18-80-årige: 0–4 g /10 MJ
Denne gruppe findes på tværs af både køn og alder og repræsenterer dem, hvor fjerkræ ikke er en fast del af måltidsmønstret.
Middelgruppen dækker det typiske, daglige danske fjerkræindtag og svarer omtrent til intervallet p25–p75.
Indtaget ligger typisk på:
- 4–10-årige: 6-43 g /10 MJ
- 11–17-årige: 11–56 g /10 MJ
- 18-80-årige: 4-51 g /10 MJ
Her indgår fjerkræ regelmæssigt i kosten, fx som kyllingefilet i klassiske hverdagsretter. Kønsforskellene er relativt små i denne midtergruppe.
Personer med højt indtag ligger omkring p75–p95 og spiser fjerkræ hyppigt – ofte flere gange om ugen.
Indtaget ligger typisk på:
- 4–10-årige: 43–90 g /10 MJ
- 11–17-årige: 56–96 g /10 MJ
- 18-80-årige: 51–111 g /10 MJ
Denne gruppe består især af voksne og unge, hvor fjerkræ er et fast og hyppigt valg. Der er samtidig flere mænd end kvinder i højtindtagsgruppen.
Her kan du læse mere om fjerkræ...
Ernæring
Læs om fjerkræ og ernæring: kylling som proteinkilde, fedtindhold samt fjerkræs bidrag med vitaminer, mineraler og fedtsyrer i danskernes kost.
Sundhed
Fjerkræ er en del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed.
Bæredygtighed
Her kan du læse om miljø- og bæredygtighed i fjerkræproduktionen.
Tilberedning og smag
Her kan du læse mere om udskæring, tilberedning og smag af fjerkræ.
Dyrevelfærd
Her kan du læse om dyrevelfærd i fjerkræproduktionen.
Kvalitet og fødevaresikkerhed
Kvalitet og fødevaresikkerhed er centrale emner, når der produceres fjerkræ. Læs mere her.
Måske er du også interesseret i disse fødevarer...
Kød
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, tilberedning, smag, kvalitet og sikkerhed.
Mælk og mejeriprodukter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, danskernes forbrug, mejeriprodukter, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Æg
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og fødevaresikkerhed samt om æggets opbygning.
Fisk
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og sikkerhed.
Frugt og grøntsager
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Korn
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og sikkerhed.
Bælgfrugter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Kartofler
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, tilberedning og smag, kvalitet og sikkerhed samt om kartoflens historie og opbygning.