Fjerkræ og ernæring

20. marts 2026

Chefkonsulent

Puk Maia Holm-Søndergaard

Kylling er en populær spise i mange danske hjem, fordi kødet er nemt at tilberede og findes i mange udskæringer og varianter. Det betragtes af mange som velsmagende, og danske forbrugere placerer kylling i top-3 som bedste proteinkilde (læs mere i L&F markedsanalyse om protein). Fjerkræ bidrager desuden med en lang række vitaminer og mineraler i danskernes kost.

Protein

Kylling er en god proteinkilde og indeholder i gennemsnit omkring 19 g protein pr. 100 g. Proteinet fra kylling har en høj biologisk kvalitet, hvilket betyder, at kroppen let optager og udnytter aminosyrerne. Det gør kylling særligt velegnet som en del af måltider, hvor man ønsker at bygge og vedligeholde muskelmasse eller blot sikre et mættende og nærende indtag.

Fedt

Kylling er ofte en mager kødtype. Mens indholdet af protein er højt, er fedtindholdet lavt – i gennemsnit kun ca. 6 % fedt, afhængig af udskæringen. Med kylling som en del af en varieret kost, kan man sænke indholdet af mættet fedt i kosten, der bl.a. stammer fra animalske produkter.

Her kan du læse mere om kød og ernæring

Her kan du læse om fedt i forskellige udskæringer

Næringsstoftabel

Nedenfor kan du se mikro- og makronæringsstoffer for udvalgte udskæringer af kylling og fjerkræ.

	Kylling, bryst, kød og skind	Kylling, lår, kød og skind	Kylling, vinge, kød og skind	Kylling, lever	And, brystkød	And, kød og skind
kJ	623	647	780	487	489	1650
Kcal	149	155	187	116	116	400
Protein (g)	21,5	18,7	19,2	19,1	19,4	11,5
Kulhydrat (g)	0,1	0,0	0,1	0,4	0,0	0,0
Fedt (g)	6,9	8,9	12,2	4,2	4,3	39,3
Mættet fedt (g)	1,955	2,525	3,462	1,179	1,572	13,14
Kolesterol (mg)	64	84	77	345	77	76

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata

	Kylling, bryst, kød og skind	Kylling, lår, kød og skind	Kylling, vinge, kød og skind	Kylling, lever	And, brystkød	And, kød og skind
Thiamin/ B1 (mg)	0,06	0,06	0,05	0,48	0,42	0,197
Riboflavin/ B2 (mg)	0,09	0,15	0,09	3,4	0,31	0,21
Niacin/ B3 (mg)	9,9	5,4	5,9	10,2	3,4	3,93
B6-vitamin (mg)	0,53	0,26	0,35	0,8	0,63	0,19
B12-vitamin (µg)	0,34	0,3	0,32	21	0,76	0,25
D-vitamin (µg)	1,5	1,5	1,5	0,2		1,0

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata

	Kylling, bryst, kød og skind	Kylling, lår, kød og skind	Kylling, vinge, kød og skind	Kylling, lever	And, brystkød	And, kød og skind
Jern (mg)	0,9	1,8	1,4	9,15	4,5	1,2
Zink (mg)	0,8	1,6	1,33	2,9	0,74	1,35
Selen (µg)				50,5		24
Chrom (µg)				0,91
Kalium (mg)	220	192	156	255	270	297

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata

Download næringsstoftabel med flere fjerkræudskæringer her.

Fjerkræs næringsstofbidrag til kosten (hos børn, unge og voksne)

I ”Danskernes Kostvaner 2021-2024 ” kan man se, hvilke næringsstoffer fjerkræ bidrager med i kosten. Nedenfor ses fordelingen i energi og makronæringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Tallene er procent af samlet indtag for aldersgruppen for det pågældende næringsstof.

Fjerkræs næringsstofbidrag i kosten, % af samlet indtag
Næringsstof		4-10 år	11-17 år	18-80 år
	Energi	2	3	3
Energigivende næringsstoffer	Protein	8	10	9
	Tilgængelig kulhydrat	0	0	0
	Kostfiber	0	0	0
	Tilsat sukker	0	0	0
	Frie sukkerarter	0	0	0
	Fedt	0	4	3
	- mættede	2	2	2
	- monoumættede	3	4	3
	- polyumættede	5	6	5
	Alkohol	0	0	0
Fedtopløselige vitaminer	Vitamin A	0	2	1
	Retinol	1	3	1
	Beta-caroten	0	0	0
	Vitamin D	4	5	3
	Vitamin E	1	1	1
Vandopløselige vitaminer	B1 - Thiamin	2	3	3
	B2 - Riboflavin	4	5	4
	B3 - Niacin	13	14	12
	B6 - Pyridoxin	7	8	7
	B9 - Folat	2	4	2
	B12 - Kobalamin	3	4	3
	Vitamin C	2	2	2
Mineraler	Natrium	2	2	2
	Kalium	4	4	4
	Calcium	1	1	1
	Magnesium	3	3	3
	Jern	2	3	3
	Zink	3	4	3
	Selen	9	11	9
	Fosfor	4	5	5
	Jod	0,1	0,1	0,1

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18

Fjerkræ er en vigtig kilde til flere centrale næringsstoffer i danskernes kost – særligt når det gælder protein, B‑vitaminer og umættede fedtsyrer. På tværs af aldersgrupper bidrager fjerkræ med 8‑10 % af det samlede proteinindtag, hvilket gør det til en markant proteinkilde i danskernes hverdag.

Nedenfor finder du et søjlediagram, der viser fjerkræs gennemsnitsbidrag til næringsstoffer i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 årige:

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024

Fjerkræ skiller sig især ud på de vandopløselige B‑vitaminer. Her ses de højeste bidrag for:

Niacin (B3): Fjerkræ står for 13 % af børns indtag, 14 % hos unge og 12 % blandt voksne – det højeste bidrag i hele tabellen overfor.
Vitamin B6: Også et tydeligt bidrag med 7‑8 % på tværs af aldersgrupper.
Riboflavin (B2): Fjerkræ bidrager med 4-5 % af danskernes samlede B2 indtag.

Når det gælder fedtsyrer, bidrager fjerkræ mest til de umættede fedtsyrer – især de polyumættede, hvor fjerkræ leverer 5‑6 % af danskernes samlede indtag. Samtidig er bidraget af mættet fedt relativt lavt, hvilket afspejler, at fjerkræ generelt er en magrere kødkilde.

Også enkelte mineraler ligger relativt højt: bidraget af selen når op på 9-11 %, mens fosfor ligger mellem 4-5 % af danskernes totale indtag af mineralet.