Danskernes forbrug af fjerkræ

28. august 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA, giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen. I denne artikel dykker vi ned i fjerkræ.

Her kan du læse mere om Danskernes kostvaner 2021-2024

Her kan du læse den dydbegående analyse af danskernes kødindtag

Danskernes indtag af fjerkræ

De nyeste tal fra DANSDA 2021–2024 viser, at kylling og andet fjerkræ er en forholdsvis fast del af danskernes kost.

Det mediane indtag (g /10 MJ) ligger på:

4-14-år: 22 g /10 MJ
15-24-år: 31 g /10 MJ
25-50-år: 25 g /10 MJ
51-80-år: 19 g /10 MJ

For at sætte tallene i perspektiv svarer indtaget til, at fjerkræ indgår regelmæssigt i kosten hos de fleste danskere.

Nedenfor kan du se en tabel, hvor medianindtaget af fjerkræ samt totalt kød fremgår fordelt på køn og alder.

Energijusteret medianindtag (g /10 MJ) af fjerkræ (ekskl. forarbejdet og pålæg) samt totalt kød hos børn og voksne (4-80 år) fordelt på alder og køn
Køn	Alder	Fjerkræ	Totalt kød
Drenge/ Mænd	4-14	22	127
	15-24	30	159
	25-50	27	160
	51-80	22	149
	Alle	24	150
Piger/ Kvinder	4-14	23	116
	15-24	31	128
	25-50	23	120
	51-80	18	117
	Alle	21	119
Alle	4-14	22	120
	15-24	31	144
	25-50	25	141
	51-80	19	133
	Alle	23	136

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Tabel 2.

Unge (15-24 år) har det højeste fjerkræindtag pr. 10 MJ af alle aldersgrupper. Medianindtaget for både drenge og piger ligger på 30–31 g /10 MJ, hvilket er højere end de voksnes median på 25 og 19 g /10 MJ for hhv. de 25-50 og 51-80-årige. Det betyder, at fjerkræ fylder mere i de unges kostmønster, uanset køn. Tallene er her ekskl. forarbejdet kød.

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Tabel 2.

NB: Figuren overfor inkluderer IKKE forarbejdet kød og pålæg.

Sammenligner man danskernes indtag af fjerkræ med indtag af andre kødtyper, ses det tydeligt, at grisekød og okse- og kalvekød dominerer. Tallene er her inkl. forarbejdet kød, som vi ved primært indgår ved grisekødet (bacon, pølser mm).

NB: Figuren overfor inkluderer forarbejdet kød og pålæg.

Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Maj 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Bilag F.

DANSDA-data viser, at fjerkræ er en fast del af danskernes kost. Dette understøttes af nyere markedsanalyser, hvor kylling indgår blandt de mest populære aftensmadsretter i Danmark.

I en nyere markedsanalyse omhandlende danskernes aftensmad ser vi, at ”kylling med tilbehør” er den næstmest populære aftensmadsret i Danmark – kun overgået af pizza. Det understreger, hvor stærkt et fodfæste kylling har i den danske madkultur.

Det er især fileten og brystet, der dominerer vores kyllingeforbrug, og i L&F’s seneste shopperanalyse , hvor forbrugerne blev spurgt til deres seneste køb af kød til aftensmad, fremgår det tydeligt, at kyllingefilet/bryst og hakket oksekød er de to udskærings-typer, danskerne oftest lægger i indkøbskurven.

Kilde: Landbrug & Fødevarer, 2025. Indkøb af kød til aftensmad: Shopper indsigter

Lavt, middel og højt indtag af fjerkræ

DANSDA 2021‑2024 viser, at der er stor variation i danskernes indtag af fjerkræ. Når man opdeler efter percentiler, fremstår tre tydelige grupper: personer med lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan fjerkræ indgår i kosten på tværs af køn og alder.

Fjerkræindtag målt i g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler p5, p25, p75 og p95).

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, nummer/tal, Font/skrifttype

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.18

Personer med lavt indtag ligger mellem p5–p25 i tabellen overfor, hvor fjerkræ kun indgår sporadisk i kosten. Mange i denne gruppe spiser slet ikke fjerkræ i registreringsugen (p5 = 0 g for alle køn og aldre).

Indtaget ligger typisk mellem:

4–10-årige: 0-6 g. /10 MJ
11–17-årige: 0-11 g /10 MJ
18-80-årige: 0–4 g /10 MJ

Denne gruppe findes på tværs af både køn og alder og repræsenterer dem, hvor fjerkræ kun indgår i begrænset omfang.

Middelgruppen dækker det typiske, daglige danske fjerkræindtag og svarer omtrent til intervallet p25–p75.

Indtaget ligger typisk på:

4–10-årige: 6-43 g /10 MJ
11–17-årige: 11–56 g /10 MJ
18-80-årige: 4-51 g /10 MJ

Her indgår fjerkræ regelmæssigt i kosten, fx som kyllingefilet i klassiske hverdagsretter. Kønsforskellene er relativt små i denne midtergruppe.

Personer med højt indtag ligger omkring p75–p95 og spiser fjerkræ hyppigt – ofte flere gange om ugen.

Indtaget ligger typisk på:

4–10-årige: 43–90 g /10 MJ
11–17-årige: 56–96 g /10 MJ
18-80-årige: 51–111 g /10 MJ

Denne gruppe består især af voksne og unge, hvor fjerkræ er et fast og hyppigt valg.

Læs mere om fjerkræs næringsstofbidrag til kosten under Ernæring

Udvikling af indtag af fjerkræ over tid

Indtaget af fjerkræ er steget markant fra 2011-2013 til 2021-2024. Stigningen ses på tværs af hele indtagsfordelingen, hvilket viser, at udviklingen ikke alene skyldes ændringer blandt personer med enten lave eller høje indtag, men afspejler en bred ændring i befolkningens indtag af fjerkræ.

Medianindtaget af fjerkræ (inkl. forarbejdet kød) er steget fra 19 til 25 g /10 MJ, hvilket betyder, at det typiske indtag er øget med 6 g /10 MJ over perioden. Samtidig er gennemsnittet steget fra 26 til 35 g /10 MJ, hvilket understøtter den generelle stigning i fjerkræindtaget.

Anm.: Figuren viser 10-, 25-, 50- (median), 75- og 90-percentilen samt gennemsnittet for indtaget af fjerkræ (g /10 MJ).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet (2026): Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. Supplerende materiale modtaget fra DTU.

P75 er steget fra 37 til 50 g /10 MJ, mens P90 er øget fra 58 til 84 g /10 MJ. Stigningen ses altså på tværs af store dele af befolkningen, men er særligt tydelig blandt dem med et relativt højt forbrug af fjerkræ.

Samtidig er fordelingen af fjerkræindtaget blevet mere påvirket af personer med høje indtag. Gennemsnittet ligger fortsat højere end medianen, og forskellen mellem de to mål er øget fra 7 til 10 g/10 MJ fra 2011-2013 til 2021-2024. Det indikerer, at en mindre gruppe med meget højt fjerkræindtag i højere grad end tidligere trækker gennemsnittet op. Selvom stigningen ses bredt i befolkningen, er den største relative ændring dermed sket blandt personer med de højeste indtag.

Spiser vi mest magert eller fedtholdigt fjerkræ? Og hvad betyder det for kostkvaliteten?

Ifølge den dybdegående analyse af danskernes kødindtag spiser danskerne næsten udelukkende fjerkræ som magert kød med under 10 % fedt. På tværs af både køn og alder er indtaget af magert fjerkræ markant højere end indtaget af fedtholdigt fjerkræ, som kun udgør en meget lille del af det samlede fjerkræforbrug.

Fjerkræ adskiller sig dermed fra både grisekød og okse- og kalvekød, hvor en større del af indtaget består af fedtholdige varianter. Fordi danskerne primært vælger magert fjerkræ, bidrager fjerkræ generelt med protein af høj kvalitet samt vitaminer og mineraler, samtidig med at bidraget til det samlede fedtindtag er relativt begrænset.

Den dybdegående analyse viser desuden, at et højere indtag af magert kød generelt hænger sammen med en højere kostkvalitet, mens et højere indtag af fedtholdigt kød er forbundet med en lavere kostkvalitet. Kostkvalitet er et samlet mål for, hvor godt kosten lever op til de officielle kostråd, herunder indtaget af blandt andet frugt og grønt, fuldkorn, fisk, mættet fedt og tilsat sukker. Da langt størstedelen af danskernes fjerkræforbrug består af magre varianter, kan fjerkræ passe godt ind i kostmønstre med højere kostkvalitet.

Opsummering af danskernes forbrug af fjerkræ

Fjerkræ er en veletableret del af danskernes kost, og især kylling har en stærk position i både indkøbskurven og ved aftensmåltidet. De nyeste data fra DANSDA 2021-2024 viser, at unge mellem 15 og 24 år har det højeste indtag af fjerkræ, men fjerkræ indgår i kosten på tværs af alle aldersgrupper. Samtidig er indtaget steget markant siden 2011-2013, og stigningen ses bredt i befolkningen.

Danskernes fjerkræforbrug består næsten udelukkende af magert fjerkræ, mens fedtholdige varianter kun udgør en meget lille del af det samlede indtag. Fjerkræ bidrager derfor med protein af høj kvalitet samt en række vitaminer og mineraler, samtidig med at bidraget til det samlede fedtindtag er relativt begrænset.

Den stigende popularitet af fjerkræ afspejler sig både i kostundersøgelser og i danskernes madvaner, hvor kylling er blandt de mest populære valg til aftensmaden. Samlet set peger resultaterne på, at fjerkræ har fået en stadig mere fremtrædende rolle i danskernes kost og det magre fjerkræ kan indgå naturligt i kostmønstre med højere kostkvalitet.

FAQ

De 15-24-årige har det højeste indtag af fjerkræ. Både unge mænd og unge kvinder spiser mere fjerkræ end de øvrige aldersgrupper. Især kyllingefilet og kyllingebryst er populære.

Danskernes forbrug af fjerkræ er steget markant fra 2011-2013 til 2021-2024. Medianindtaget er steget fra 19 til 25 g pr. 10 MJ, hvilket viser en bred stigning i befolkningens forbrug.