Danskernes forbrug af fjerkræ

Udvikling af indtag af fjerkræ over tid

Indtaget af fjerkræ er steget markant fra 2011-2013 til 2021-2024. Stigningen ses på tværs af hele indtagsfordelingen, hvilket viser, at udviklingen ikke alene skyldes ændringer blandt personer med enten lave eller høje indtag, men afspejler en bred ændring i befolkningens indtag af fjerkræ.

Medianindtaget af fjerkræ er steget fra 19 til 33 g /10 MJ, hvilket betyder, at det typiske indtag er øget med 14 g /10 MJ over perioden. Samtidig er gennemsnittet steget fra 26 til 43 g /10 MJ, hvilket understøtter den generelle stigning i fjerkræindtaget.

Anm.: Figuren viser 10-, 25-, 50- (median), 75- og 90-percentilen samt gennemsnittet for indtaget af fjerkræ (g /10 MJ).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet (2026): Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. Supplerende materiale modtaget fra DTU.

Stigningen ses både blandt personer med lavere og højere indtag. P25 er steget fra 6 til 17 g /10 MJ, hvilket viser, at også den fjerdedel af befolkningen med de laveste indtag har øget deres indtag betydeligt. I den øvre del af fordelingen er P75 steget fra 37 til 58 g /10 MJ, mens P90 er øget fra 58 til 90 g /10 MJ. Udviklingen viser dermed, at fjerkræindtaget er steget markant på tværs af befolkningen og ikke kun blandt personer, der i forvejen havde et højt indtag.

Samtidig er fordelingen af fjerkræindtaget blevet mere påvirket af personer med høje indtag. Gennemsnittet ligger fortsat højere end medianen, og forskellen mellem de to mål er øget fra 7 til 10 g /10 MJ fra 2011-2013 til 2021-2024. Det betyder, at en mindre gruppe med meget højt fjerkræindtag i højere grad end tidligere trækker gennemsnittet op. Selvom stigningen således ses bredt i befolkningen, er den største relative ændring sket blandt personer med de højeste indtag.

Spiser vi mest magert eller fedtholdigt fjerkræ? Og hvad betyder det for kostkvaliteten?

Ifølge den dybdegående analyse af danskernes kødindtag spiser danskerne næsten udelukkende fjerkræ som magert kød med under 10 % fedt. På tværs af både køn og alder er indtaget af magert fjerkræ markant højere end indtaget af fedtholdigt fjerkræ, som kun udgør en meget lille del af det samlede fjerkræforbrug.

Fjerkræ adskiller sig dermed fra både grisekød og okse- og kalvekød, hvor en større del af indtaget består af fedtholdige varianter. Fordi danskerne primært vælger magert fjerkræ, bidrager fjerkræ generelt med protein af høj kvalitet samt vitaminer og mineraler, samtidig med at bidraget til det samlede fedtindtag er relativt begrænset.

Den dybdegående analyse viser desuden, at et højere indtag af magert kød generelt hænger sammen med en højere kostkvalitet, mens et højere indtag af fedtholdigt kød er forbundet med en lavere kostkvalitet. Kostkvalitet er et samlet mål for, hvor godt kosten lever op til de officielle kostråd, herunder indtaget af blandt andet frugt og grønt, fuldkorn, fisk, mættet fedt og tilsat sukker. Da langt størstedelen af danskernes fjerkræforbrug består af magre varianter, passer fjerkræ godt ind i kostmønstre med høj kostkvalitet.