Danskernes forbrug af fjerkræ

20. marts 2026

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA, giver indblik i danskernes kostvaner for perioden 2021-2024. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser, hvilke næringsstoffer vi får, og hvordan kostvanerne varierer på tværs af befolkningen. I denne artikel dykker vi ned i fjerkræ.

Her kan du læse mere om Danskernes kostvaner 2021-2024

Danskernes indtag af fjerkræ

De nyeste tal fra DANSDA 2021–2024 viser, at kylling og andet fjerkræ er en forholdsvis fast del af danskernes kost.

Det mediane indtag (g /10 MJ) ligger på:

Børn 4–10 år: 23 g /10 MJ
Unge 11–17 år: 30 g /10 MJ
Voksne 18–80 år: 25 g /10 MJ

Set i relation til almindelige portionsstørrelser, hvor en kyllingefilet typisk vejer 130–170 g, svarer det omtrent til, at børn spiser omkring én kyllingefilet om ugen, unge omkring halvanden filet, og voksne ca. 1,25 filet om ugen.

Unge, 11–17‑årige har det højeste fjerkræindtag pr. 10 MJ af alle aldersgrupper. Medianindtaget for både drenge og piger ligger på 30–31 g /10 MJ, hvilket er højere end de voksnes median på 25 g /10 MJ. Det betyder, at fjerkræ fylder mere i de unges kostmønster, uanset køn.

Blandt voksne ses der tydelige kønsforskelle: mænd har et højere medianindtag end kvinder (27 g /10 MJ mod 22 g /10 MJ). Hos børn er mønstret modsat, hvor piger 4–10 år har et lidt højere indtag (25 g /10 MJ) end drenge (22 g /10 MJ).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.18

NB: Der anvendes medianværdier, da medianen beskriver den typiske dansker bedre end gennemsnittet, når data er skævt fordelt – hvilket kostdata næsten altid er.

I en nyere markedsanalyse omhandlende danskernes aftensmad ser vi, at ”kylling med tilbehør” er den næstmest populære aftensmadsret i Danmark – kun overgået af pizza. Det understreger, hvor stærkt et fodfæste kylling har i den danske madkultur.

Det er især fileten og brystet, der dominerer vores kyllingeforbrug, og i L&F’s seneste shopperanalyse , hvor forbrugerne blev spurgt til deres seneste køb af kød til aftensmad, fremgår det tydeligt, at kyllingefilet/bryst og hakket oksekød er de to kødtyper, danskerne oftest lægger i indkøbskurven.

Kilde: Landbrug & Fødevarer, 2025. Indkøb af kød til aftensmad: Shopper indsigter

Lavt, middel og højt indtag af fjerkræ

DANSDA 2021‑2024 viser, at der er stor variation i danskernes indtag af fjerkræ. Når man opdeler efter percentiler, fremstår tre tydelige grupper: personer med lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan fjerkræ indgår i kosten på tværs af køn og alder.

Fjerkræindtag målt i g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler p5, p25, p75 og p95).

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, nummer/tal, Font/skrifttype

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.18

Personer med lavt indtag ligger mellem p5–p25 i tabellen overfor, hvor fjerkræ kun indgår sporadisk i kosten. Mange i denne gruppe spiser slet ikke fjerkræ i registreringsugen (p5 = 0 g for alle køn og aldre).

Indtaget ligger typisk mellem:

4–10-årige: 0-6 g. /10 MJ
11–17-årige: 0-11 g /10 MJ
18-80-årige: 0–4 g /10 MJ

Denne gruppe findes på tværs af både køn og alder og repræsenterer dem, hvor fjerkræ ikke er en fast del af måltidsmønstret.

Middelgruppen dækker det typiske, daglige danske fjerkræindtag og svarer omtrent til intervallet p25–p75.

Indtaget ligger typisk på:

4–10-årige: 6-43 g /10 MJ
11–17-årige: 11–56 g /10 MJ
18-80-årige: 4-51 g /10 MJ

Her indgår fjerkræ regelmæssigt i kosten, fx som kyllingefilet i klassiske hverdagsretter. Kønsforskellene er relativt små i denne midtergruppe.

Personer med højt indtag ligger omkring p75–p95 og spiser fjerkræ hyppigt – ofte flere gange om ugen.

Indtaget ligger typisk på:

4–10-årige: 43–90 g /10 MJ
11–17-årige: 56–96 g /10 MJ
18-80-årige: 51–111 g /10 MJ

Denne gruppe består især af voksne og unge, hvor fjerkræ er et fast og hyppigt valg. Der er samtidig flere mænd end kvinder i højtindtagsgruppen.

Læs mere om fjerkræs næringsstofbidrag til kosten under Ernæring

Udvikling af indtag af fjerkræ over tid

Indtaget af fjerkræ er steget markant fra 2011-2013 til 2021-2024. Stigningen ses på tværs af hele indtagsfordelingen, hvilket viser, at udviklingen ikke alene skyldes ændringer blandt personer med enten lave eller høje indtag, men afspejler en bred ændring i befolkningens indtag af fjerkræ.

Medianindtaget af fjerkræ er steget fra 19 til 33 g /10 MJ, hvilket betyder, at det typiske indtag er øget med 14 g /10 MJ over perioden. Samtidig er gennemsnittet steget fra 26 til 43 g /10 MJ, hvilket understøtter den generelle stigning i fjerkræindtaget.

Anm.: Figuren viser 10-, 25-, 50- (median), 75- og 90-percentilen samt gennemsnittet for indtaget af fjerkræ (g /10 MJ).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet (2026): Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. Supplerende materiale modtaget fra DTU.

Stigningen ses både blandt personer med lavere og højere indtag. P25 er steget fra 6 til 17 g /10 MJ, hvilket viser, at også den fjerdedel af befolkningen med de laveste indtag har øget deres indtag betydeligt. I den øvre del af fordelingen er P75 steget fra 37 til 58 g /10 MJ, mens P90 er øget fra 58 til 90 g /10 MJ. Udviklingen viser dermed, at fjerkræindtaget er steget markant på tværs af befolkningen og ikke kun blandt personer, der i forvejen havde et højt indtag.

Samtidig er fordelingen af fjerkræindtaget blevet mere påvirket af personer med høje indtag. Gennemsnittet ligger fortsat højere end medianen, og forskellen mellem de to mål er øget fra 7 til 10 g /10 MJ fra 2011-2013 til 2021-2024. Det betyder, at en mindre gruppe med meget højt fjerkræindtag i højere grad end tidligere trækker gennemsnittet op. Selvom stigningen således ses bredt i befolkningen, er den største relative ændring sket blandt personer med de højeste indtag.