Danskernes forbrug af kød generelt

Danskernes madkultur har historisk set været påvirket af, at vi har produceret en lang række fødevarer såsom mælk, kød, kartofler og grøntsager, som derfor har haft sin naturlige rolle i danskernes kost. En analyse over danskernes kødforbrug viser, at der er flere måder at opgøre forbruget på, og at kødet fortsat udgør hovedrollen i danskernes måltider.

I dagligvarebutikkerne er det ikke altid nemt for forbrugerne at gennemskue fødevarernes kvalitet. Derfor tages der ofte udgangspunkt i kendte kvalitetsmarkører på fødevarerne, som hurtigt og nemt kan guide forbrugerne. Danskproducerede fødevarer er derfor blevet mere populære hos de danske forbrugere. Læs mere om danske forbrugeres forståelse af ’lokale varer’ i denne analyse. 

Danskernes indtag af kød

Ifølge Danskernes Kostvaner 2021-2024 spiser børn i alderen 4-10 år i gennemsnit 123 g tilberedt kød /10 MJ. Børn i alderen 11-17 år spiser gennemsnitligt 138 gram tilberedt kød /10 MJ, mens voksne i alderen 18-80 år spiser 143 g /10 MJ. Det er væsentligt mere end anbefalingerne angiver på op til 50 g /10 MJ, markeret i diagrammet med den røde vandrette stiplede linje, eller 350 g om ugen.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet – Danskernes kostvaner 2021-2024, tabel 4.8

Danskerne er altså ret glade for kød i kosten, hvor især mændene har et højt indtag. Forbrugerundersøgelser foretaget af Landbrug & Fødevarer af danskernes indkøbsadfærd viser, at 71% har købt kød til aftensmad de seneste 14 dage, og at denne adfærd er en planlagt handling. Pris er det vigtigste valgkriterie ved køb af kød til aftensmad. Undersøgelsen viser også, at 80% af danskerne spiser kød hver dag eller de fleste dage i ugen, og det er også den samme andel af befolkningen, der ser sig selv som ”kødspisere”. Mænd spiser oftere og mere kød end kvinder generelt. De sidste 3 år har 61% angivet, at de spiser ca. den samme mængde kød som for 2 år siden, mens 32% mener, at de har nedsat deres forbrug i den samme tidsperiode.

Tilsvarende viser kostvaneundersøgelsen, at indtaget af kød er stabilt over tid, og at 75% ofte spiser kød, at 20% spiser fleksitarisk, mens få procent ikke spiser kød. Den lille andel der angiver, at de ikke spiser kød, registrerer dog indtag af kød i kostvaneundersøgelsen. Det lader altså til, at kan man godt identificere sig som en person, der ikke spiser kød, selvom det forekommer ind imellem.

Også i kostvaneundersøgelsen oplyser mænd, at de oftere spiser kød end kvinder, 36% har ingen ambition om at spise mindre kød, mens 47% angiver at de allerede inden kostvaneundersøgelsen havde reduceret deres kødindtag. De der gerne vil spise mindre kød, og synes det er svært, spiser mere kød end dem der ved, hvordan de skal reducere kødet i kosten.

Samtidig med et udtalt ønske om at fortsætte med et relativt højt forbrug af kød, viser både DANSDA og vores undersøgelser, at der også er et ønske om at spise mere protein fra planteriget. Danskerne mener dog, at kød og andre animalske fødevarer er de bedste kilder til protein i kosten.

En hjælp til at reducere kød i kosten, men fortsat bibeholde det i måltiderne kan findes via vores opskrifter, der er udviklet efter principper for kødfaktor. Her er opskrifterne rige på mørkegrønne grøntsager, fuldkorn og /eller bælgfrugter sammen med kød (eller fisk) for at fremme optagelsen af jern og zink fra planterne.

Vi mener, at vejen til at spise mere bæredygtigt (både sundhedsmæssigt og i forhold til klimaet) er:

• at vælge råvarer i sæson med middel til høj næringsstofdensitet
• at spise en god variation blandt alle fødevaregrupperne
• at undgå madspild og
• at tilpasse den enkeltes energiindtag i forhold til energiforbrug. 

Primærproduktionen arbejder hårdt på at reducere aftrykket fra produktionen af fødevarerne for at hjælpe forbrugere til i højere grad at kunne vælge ud fra præference uden afsavn.