Danskernes forbrug af grisekød

Læs mere om grisekøds næringsstofbidrag til kosten under ernæring

Udvikling af indtag af grisekød over tid

Danskernes indtag af grisekød er overordnet stabilt. Medianindtaget er stort set uændret siden 2011-2013 (46 mod 47 g/10 MJ). Også 75-percentilen er uændret, hvilket viser, at indtaget blandt de 25 % med det højeste indtag, når der ses bort fra de mest højforbrugende, ligger på samme niveau som tidligere.

Anm.: Figuren viser 10-, 25-, 50- (median), 75- og 90-percentilen samt gennemsnittet for indtaget af grisekød (g /10 MJ).

Kilde: DTU Fødevareinstituttet (2026): Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. Supplerende materiale modtaget fra DTU.

Samtidig ses en mindre forskydning i fordelingen, i det at de laveste indtag (P10 og P25) er faldet fra henholdsvis 16 til 11 g/10 MJ og fra 29 til 24 g/10 MJ, mens 90-percentilen er steget fra 100 til 106 g/10 MJ. Det tyder på, at forskellen mellem personer med et lavt og et højt indtag af grisekød er blevet lidt større, selv om det typiske indtag i befolkningen er uændret.

Efterlevelse af kostråd

I Danmark findes der ikke længere et særskilt kostråd for rødt kød. Grisekød indgår i stedet i anbefalingen for kød samlet set, hvor det samlede indtag af rødt kød og fjerkræ tilsammen anbefales at være maks. 350 gram om ugen som del af en planterig og varieret kost. Inden for denne ramme anbefales det særligt at begrænse indtaget af kød fra firbenede dyr – hvoraf grisekød vurderes at have det laveste klimaaftryk.

Ingen i Danmark lever op til alle kostrådene, og når det gælder anbefalingen for kød (”rødt kød og fjerkræ”), er det kun 7,3 % af befolkningen, der holder sig inden for de anbefalede mængder. Der ses en tydelig kønsforskel: 10 % af kvinderne efterlever rådet, mens det kun gælder 4 % af mændene. Det betyder, at over 90 % af danskerne spiser mere end de anbefalede 350 gram kød om ugen.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 10.2

Spiser vi overvejende fedtrigt eller magert grisekød? Og hvad følger med i den øvrige kost?

DTU Fødevareinstituttet har i maj 2026 udgivet en analyse, der omfatter danskernes valg af kødtyperne okse- og kalvekød, grisekød, fjerkræ samt forarbejdet kød og pålæg, og hvordan valget mellem magert og fedtholdigt kød hænger sammen med den samlede kostkvalitet. Resultaterne er holdt op imod De officielle Kostråd fra 2021. Her zoomer vi ind på grisen. Læs mere om samme under den samlede gruppe af kød, oke- og kalvekød eller fjerkræ.

For grisekød er svaret fedtrigt. I den samlede population ses det højeste energijusterede medianindtag af grisekød blandt de 51-80-årige på 15 g/ 10MJ. Magert grisekød bidrager kun i begrænset omfang til det samlede indtag.

Fersk grisekød

Undersøgelsen viser, at der for fersk fedtholdigt grisekød ses et stigende medianindtag med alderen. For de 4-14-årige ses det laveste indtag på 7 g/dag, hvilket adskiller sig signifikant fra de 25-50-årige, der spiser 11 g/dag og de 51-80-årige med et indtag på 13 g/dag.

Magert grisekød bidrager i meget begrænset omfang til det samlede indtag. Her er medianværdien 0 g/dag i alle aldersgrupper og ens mellem køn.

Forarbejdet kød

Gruppen af forarbejdet kød og pålæg består langt overvejende af grisekød, hvilket gør at grisekød samlet set er den kødtype, vi spiser mest af.

Indtaget af forarbejdet kød med højere fedtprocenter er relativt stabilt mellem aldersgrupperne, dog signifikant lavest blandt 51-80-årige med det indtag på 6 g/dag. Det største indtag findes blandt de 4-14-årige og 25-50-årige med et indtag på 10 g/dag efterfulgt af de 15-24-årige, der spiser 8 g/dag.

Det magre forarbejde kød er begrænset repræsenteret i danskernes kost med en medianværdi på 0 g/dag i alle aldersgrupper. Der er ikke forskel mellem alder og køn.

Pålæg

Undersøgelsen viser et moderat indtag af fedtholdigt pålæg i alle aldersgrupper, hvor det laveste medianindtag på 3 g/dag ses blandt de 15-24-årige. Indtaget hos de 4-14-årige på 8 g/dag og de 51-80-årige på 10 g/dag er signifikant højere. Samme mønster ses for kvinder, mens mænds indtag på 10 g/dag for de 51-80-årige er signifikant højere sammenlignet med 15-24-årige, der spiser 5 g/dag. 

Magert pålæg findes kun i begrænset opfang i kosten med medianværdier på 0-1 g/dag. Selvom der er signifikante forskelle i den samlede population og blandt mænd, så vurderes de at være uden ernæringsmæssig betydning grundet de små absolutte forskelle.

Opsummering af danskernes forbrug af grisekød

På tværs ses et konsistent mønster, hvor mænd har et højere kødindtag end kvinder. Energijusteringen reducerer aldersforskelle, men eliminerer dem ikke, hvilket indikerer, at forskelle både skyldes variation i energiindtag og forskelle i kostens sammensætning. Indtaget af grisekød stiger også med alderen, både for mænd og kvinder.

Som største gruppe af kød i danskernes kost spiller grisekød en stor rolle i hovedmåltiderne, idet det både indgår som fersk kød, forarbejdet kød og som pålæg, idet forarbejdet kød og pålæg overvejende består af grisekød.

Opdelingen på fedtindhold viser, at de grupper der spiser overvejende magert kød er tættere på efterlevelse af kostrådene med højere indtag af fisk, grøntsager, frugt, fuldkorn og bælgfrugter. Mens, fedtholdigt kød udgør hovedparten af det samlede indtag i alle grupper, og at forskellene i totalt kødindtag drives af variationer i indtaget af fedtholdigt grisekød (og okse- og kalvekød).

Kilde: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet, maj 2026