Danskernes forbrug af grisekød
25. april 2026
Den dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika 2021-2024 fra DTU Fødevareinstituttet bygger på data fra Den Nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, også kaldet DANSDA. Undersøgelsen viser, hvad vi spiser af kød, hvilke næringsstoffer vi får derfra og hvilken kostkvalitet og livsstilsfaktorer, der følger med forskelligt indtag af kød. I denne artikel dykker vi ned i indtaget af grisekød.
Her kan du læse mere om danskernes kostvaner 2021-2024
Danskernes indtag af grisekød
Den dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika 2021-2024 fra DTU Fødevareinstituttet viser, at danskernes indtag af fersk grisekød, altså uden forarbejdet kød og pålæg, stiger med alderen.
Det mediane indtag (g /10 MJ) ligger på:
- 4-14-år: 14 g /10 MJ
- 15-24-år: 14 g /10 MJ
- 25-50-år 18 g /10 MJ
- 51-80-år 24 g /10 MJ
Nedenfor kan du se en tabel hvor det energijusterede medianindtag af grisekød fremgår fordelt på køn og alder.
|
Energijusteret medianindtag (g/10 MJ) af grisekød og kødprodukter hos børn og voksne (4-80 år) fordelt på alder og køn |
||||||
|
Køn |
Alder |
Fersk grisekød, g /10 MJ |
Forarbejdet kød, g /10 MJ |
Pålæg, g /10 MJ |
Grisekød inkl. forarbejdet og pålæg, g/ 10 MJ |
Totalt kød, g/10 MJ |
|
Drenge/ |
4-14 |
17 |
18 |
18 |
56 |
127 |
|
15-24 |
15 |
14 |
12 |
53 |
159 |
|
|
25-50 |
20 |
16 |
14 |
59 |
160 |
|
|
52-80 |
28 |
10 |
16 |
67 |
149 |
|
|
Alle |
22 |
13 |
15 |
60 |
150 |
|
|
Piger/ |
4-14 |
13 |
13 |
14 |
45 |
116 |
|
15-24 |
14 |
11 |
7 |
38 |
128 |
|
|
25-50 |
16 |
9 |
8 |
40 |
120 |
|
|
52-80 |
20 |
7 |
10 |
48 |
117 |
|
|
Alle |
16 |
9 |
9 |
44 |
119 |
|
|
Alle |
4-14 |
14 |
15 |
15 |
51 |
120 |
|
15-24 |
14 |
12 |
9 |
47 |
144 |
|
|
25-50 |
18 |
12 |
11 |
50 |
141 |
|
|
52-80 |
24 |
9 |
13 |
56 |
133 |
|
|
Alle |
19 |
11 |
12 |
52 |
136 |
|
Kilde: Viple F. et al: Dybdegående analyse af danskernes kødindtag, kostkvalitet og karakteristika. DTU Fødevareinstituttet. Marts 2026. ISBN 978-87-7586-079-1. Tabel 2 og Bilag E
En stor del af det forarbejdede kød og pålæg består af grisekød. I undersøgelsen fremgår grupperingerne forarbejdet kød og så pålæg. I den samlede population er medianindtaget 11 g/10 MJ for forarbejdet kød og 12 g/10 MJ for pålæg.
Der ses en faldende tendens for forarbejdet kød med alderen. Indtag er højest for 4-14-årige og lavest for 51-80-årige, der gælder både for mænd og kvinder. For pålæg har også de 4-14-årige det største indtag på 15 g/10 MJ, hvor de 15-24-årige har det laveste på 9 g/10 MJ. Dette mønster er også ens for mænd og kvinder.
Lægges indtag af fersk kød, forarbejdet kød og pålæg sammen udgør grisekød samlet set den største komponent af det samlede kødindtag på tværs af kød og aldersgrupper, dog med undtagelse af de 15-24-årige.
Disse data underbygges også af markedsanalyser, som Landbrug & Fødevarer får lavet vedrørende grisekød. Til frokost er kødpålæg fortsat et fast fundament sammen med rugbrød. Hele 36 % spiser rugbrød og 33 % putter kødpålæg på. Som beskrevet ovenfor er kødpålæg lagt oftest grisekød.
Også til aftensmad står der ofte gris på menuen. Her vælger mange også at spise rugbrød med pålæg sammen med pastaretter som carbonara, frikadeller og steg. Og når danskerne putter hakket grisekød ned i kurven følger der ofte grøntsager med købet. Køber man det mere magre, hakkede grisekød indeholder kurven samlet set ofte mindre af smør, dressinger, snacks og færdigretter end hvis fedtprocenten er over 13 %. Disse køb signalerer et mindre sundt kostmønster.
Lavt, middel og højt indtag af grisekød
DANSDA 2021‑2024 viser, at der er stor variation i danskernes indtag af grisekød. Når man opdeler efter percentiler, fremstår tre tydelige grupper: personer med lavt, middel og højt indtag. Denne opdeling giver et klart billede af, hvordan grisekød indgår i kosten på tværs af køn og alder.
Indtaget af grisekød er målt i g /10 MJ (gennemsnit, spredning, median og percentiler p5, p25, p75 og p95).
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel B3.14
Personer med lavt indtag ligger mellem p5–p25 i tabellen overfor, hvor grisekød kun indgår sporadisk i kosten. De fleste har spist grisekød registreringsugen i denne gruppe.
Indtaget ligger typisk mellem:
- 4–10-år: 5-22 g /10 MJ
- 11–17-år: 5-23 g /10 MJ
- 18-75-år: 2-22 g /10 MJ
Denne gruppe findes på tværs af både køn og alder og repræsenterer dem, hvor grisekød ikke er en fast del af måltidsmønstret.
Middelgruppen dækker det typiske, daglige danske indtag af grisekød og svarer omtrent til intervallet p25–p75.
Indtaget ligger typisk på:
- 4–10-år: 22-62 g /10 MJ
- 11–17-år: 23-60 g /10 MJ
- 18-75-år: 22-73 g /10 MJ
Her indgår grisekød regelmæssigt i kosten, fx som koteletter og bacon i klassiske hverdagsretter. Mænd spiser mere end kvinder i denne midtergruppe.
Personer med højt indtag ligger omkring p75–p95 og spiser gris hyppigt – ofte flere gange om ugen.
Indtaget ligger typisk på:
- 4–10-årige: 62-102 g /10 MJ
- 11–17-årige: 60-104 g /10 MJ
- 18-75-årige: 73-129 g /10 MJ
Denne gruppe består især af voksne og unge, hvor grisekød er et fast og hyppigt valg. Mænd spiser mere end kvinder i højtindtagsgruppen.
Læs mere om grisekød her...
Ernæring
Her kan du læse om de næringsstoffer, der findes i grisekød
Sundhed
Grisekød er en del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed.
Bæredygtighed
Grisekød i et bæredygtighedsperspektiv. Læs mere her.
Dyrevelfærd
Her kan du læse om dyrevelfærd i griseproduktionen.
Tilberedning af grisekød: Smag, mørhed og saftighed
Lær, hvordan du tilbereder grisekød, så det bliver sikkert at spise, mørt og velsmagende. Spisekvalitet handler om smag, mørhed og saftighed.
Myter om tilberedning af grisekød: Hvad er sandt og falsk?
Må gris være rosa? Skal stegen hvile? Få aflivet de gamle myter om tilberedning af kød og bliv klogere på, hvad der faktisk virker i køkkenet.
Fedtoptag og fedtafsmeltning ved tilberedning af grisekød
Ved næringsberegning er det væsentligt at vide, hvordan fedtet indgår i retten, og hvor meget fedt der smelter fra eller optages i kødet for korrekt beregning.
Hvad smager gris af? Læs om smag, historie og tilberedning
Få indblik i smagen af gris, hvad der påvirker den, grisens plads i dansk madkultur og hvordan danskerne helst tilbereder grisekød.
Kvalitet og fødevaresikkerhed
Kvalitet og fødevaresikkerhed er centrale emner, når der produceres kød. Læs mere her.
Historie
Læs mere om grisen i den danske madkultur...
Måske er du også interesseret i disse fødevarer...
Kød
Her kan du læse om ernæring, smag og kvalitet af kød samt om dyrevelfærd, bæredygtighed, tilberedning og fødevaresikkerhed.
Mælk og mejeriprodukter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, danskernes forbrug, mejeriprodukter, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Æg
Her kan du læse om ernæring, sundhed, danskernes forbrug, bæredygtighed og dyrevelfærd samt om æggets opbygning, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Fisk
Her kan du læse om ernæring og sundhed, bæredygtighed og kvalitet samt om fødevaresikkerhed inden for fisk og fiskeprodukter.
Frugt og grøntsager
Her kan du læse om ernæring og sundhed med fokus på frugt og grøntsager, samt forbrug, bæredygtighed, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Brød, kornprodukter og fuldkorn
Her kan du læse om ernæring og sundhed med fokus på brød, kornprodukter og fuldkorn, samt danskernes forbrug, tilberedning og smag mm.
Bælgfrugter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Kartofler
Her kan du læse om danskernes forbrug, ernæring og sundhed, tilberedning og smag samt om kartoflens historie, kvalitet og fødevaresikkerhed.