Aminosyrer

20. december 2023

Proteinernes byggesten består af 20 forskellige aminosyrer, små kvælstofholdige forbindelser, som kombineres i lange kæder, der folder sig i tredimensionale strukturer: proteinerne. Både udvalget af aminosyrer, den rækkefølge de placeres i, og hvordan hele sekvensen folder sig sammen, er med til at definere proteinets egenskaber. 

Nogle aminosyrer kan kroppen selv producere ud fra andre aminosyrer, mens en række aminosyrer skal tilføres via kosten. Aminosyrerne kan derfor inddeles i ikke-essentielle aminosyrer og essentielle aminosyrer.

Aminosyrer, kan i modsætning til fødevarernes andre makronæringsstoffer, ikke oplagres i kroppen, og derfor er vi afhængige af at få den rette mængde af essentielle aminosyrer hver dag. Med nogle få undtagelser betegnes de fleste planteproteiner som værende ikke-komplette, da fordelingen af de essentielle aminosyrer ikke svarer til det humane behov. Hvor bælgplanter oftest er begrænsende på methionin, er cerealier oftest begrænsende på lysin. Læs mere om proteinkvalitet og fordøjelighed her.

Essentielle aminosyrer 

Essentielle aminosyrer kan ikke produceres af kroppen, men skal tilføres gennem maden. Fødevarer har et forskelligt indhold af essentielle aminosyrer i deres proteiner. Dette medfører, at de har forskellige aminosyrescorer. FAO har gennem mange års forskning fastlagt et referenceprotein, dvs. den aminosyrefordeling, som bedst matcher menneskets behov. Man kan så sammenligne fødevareproteinernes aminosyresammensætning med referenceproteinet og se, hvor godt de kan dække vores behov. Læs mere om måling af proteinkvalitet her.

I den samlede vurdering af biotilgængeligheden af proteiner i en fødevare er der taget højde for fordøjeligheden. Nogle planter indeholder fx fytinsyre, der hæmmer proteiners optagelse. Hvordan proteinerne virker i kroppen, når de er fordøjet og optaget, kan imidlertid ikke aflæses af en enkelt aminosyrescore.

Der er 9 essentielle aminosyrer:

  • Histidin
  • Isoleucin
  • Leucin
  • Lysin
  • Methionin
  • Phenylalanin
  • Threonin
  • Tryptofan
  • Valin
 

Ikke-essentielle aminosyrer 

Ikke-essentielle aminosyrer er de 11 aminosyrer, som kroppen selv kan danne. Disse behøver derfor ikke komme fra maden. 

Der er 11 ikke-essentielle aminosyrer:

  • Alanin
  • Arginin
  • Asparagin
  • Aspararaginsyre
  • Cystein
  • Glutaminsye
  • Glutamin
  • Glycin
  • Prolin
  • Serin
  • Tyrosin 

Muskeltilvækst - den forgrenet aminosyre leucin 

Det princip, der driver muskeltilvækst, er tilstedeværelsen af frie, essentielle aminosyrer og kulhydrater (via insulin). Især leucin, en forgrenet aminosyre, ser ud til at have en særlig positiv effekt på muskeltilvækst. Der skal ca. 2,5-3 g leucin pr. måltid til for at øge muskelsyntesen. Hos ældre skal der indtages ca. 3-3,5 g leucin pr. måltid, hvilket svarer til ca. 25-30 g protein pr. måltid. Muskelproteinsyntesen stimuleres yderligere af træning. Ældre muskelceller fungerer på samme måde som yngre, men en større belastning, fx igennem styrketræning, er nødvendig for at vedligeholde muskelmassen hos ældre (1).

Indholdet af forgrenede aminosyrer - leucin, valin og isoleucin, er højt i proteiner som valle-, kasein-, mælke-, ægge-, muskel-, soja- og hvedeprotein. De forgrenede aminosyrer regulerer enzymer, så proteinsynteses øges, mens proteinnedbrydningen hæmmes, dette gælder især for aminosyren leucin. 

"Leucin trigger threshold" hypotesen spekulerer i hvorvidt der findes en kritisk minimumsmængde leucin, som skal tilføres for at stimulere proteinsyntesen maksimalt. Gode kilder til leucin er fx mælk og mælkeprodukter, æg, grisekød, oksekød, kylling, mælk og mælkeprodukter, æg, sojabønner, fuldkorn og grøntsager.


De gældende anbefalinger for behovet af essentielle aminosyrer er fra 2007 (1,2). Indholdet af forgrenede aminosyrer - leucin, valin og iso- leucin, er højt i proteiner som valle-, kasein-, mælke-, ægge-, muskel-, soja- og hvedeprotein (3). De forgrenede aminosyrer regulerer enzymer, så proteinsyntesen øges, mens proteinnedbrydningen hæmmes. Dette gælder især for aminosyren leucin. 

 

Hvilke fødevarer indeholder leucin? 

Leucin findes bl.a. i oksekød, fjerkræ, gris, æg, mælk, tun, oliefrø og tofu. 

Nedenstående tabel viser, at der er et højt indhold af leucin i letmælk, proteinberiget energidrik, usaltet peanuts, proteinberiget drikkeyoghurt samt i valleproteinpulver (4, 5). 

Læs om proteinkvalitet og -fordøjelighed her.

Kilder:

1. Anna Melin, Ph.d., Cand. Scient Klinisk Ernæring, autoriseret Klinisk Diætist, Institut for Idræt og Ernæring, 4. sep. 2017.

2. Volpi Elena: Is leucine content in dietary protein the key to muscle preservation in older women?. Amr. J. Clin. Nutr. vol 107, Iss. 2, Feb. 2018, pages 143-144.

3. Hansen, Mette. Kosttilskud og sportsprodukter. Lasse Kristiansen og Rikke Larsen. Sportsernæring. København : Munksgaard, 2015, s. 110-114.

4. Anna Melin, ph.d., Cand. Scient Klinisk Ernæring, autoriseret Klinisk Diætist, Institut ofr Idræt og Ernæring, 4. sept. 2017.

5. Frida.fooddata.dk, December 2023

Læs mere om protein her...

Måske du også er interesseret i...