Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 er lanceret

Hvert tiende år opdateres de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR). Historisk har NNR været anerkendt for at danne det bedste videnskabelige grundlag for kostanbefalinger i de nordiske og baltiske lande. Denne 6. version implementerer elementer af bæredygtighed. Lancering fandt sted den 20. juni i Island. Ved den anledning blev en kort version af NNR publiceret. Den er ca. 400 sider lang. I efteråret publiceres en mere omfattende version på ca. 2000 sider.

Find de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 her

Bæredygtighed i nordisk landbrug

Implementering af bæredygtighed var opdraget fra Nordisk Ministerråd for opdatering af NNR. Forløbet med denne implementering har givet anledning til omfattende høringssvar fra alle nordiske lande. Den mest markante strid er betragtninger omkring effektiviteten af nordisk landbrug, og hvordan bæredygtigheden øges i produktionen. Der er ingen tvivl om, at klodebelastningen fra fødevareproduktionen er blevet, bliver og skal i fremtiden reduceres væsentligt, samtidig med, at den skal brødføde en stigende befolkning. I Landbrug & Fødevarer mener vi, at det bør gøres ved at udvikle produktionen fremfor at afvikle.

Nationalt ligger der en plan for dansk landbrug. 2030-planen repræsenterer en farbar vej til at nå nationale klima-reduktionsmål for fødevareproduktionen. 2030-planen rummer plads til, at vegetabilsk og animalsk produktion går hånd i hånd, og anerkender, at de største reduktionspotentialer hentes i den animalske produktion. Målet er at gøre både animalsk og vegetabilsk fødevareproduktion klimaneutral inden 2050.

Fødevarebaseret tilgang

I NNR 2023 er gennemgang af en række fødevaregrupper også en del af vidensgrundlaget. Det giver rigtig god mening, da ernæringsforskning har flyttet sig fra at have hovedfokus på enkeltnæringsstoffer til en mere fødevarebaseret tilgang. Det er fødevarer, vi spiser, ikke næringsstoffer. Og så er der i forskningen stigende interesse for de matricer og synergier, der synes at optræde i og imellem fødevarer, og som viser sig at ”forstyrre” den etablerede opfattelse af enkeltnæringsstoffers funktion. Et eksempel herpå er osten, der trods et relativt højt indhold af salt og mættet fedt ikke ser ud til at påvirke hjertekarsystemet negativt som forventet – måske tværtimod. Et andet eksempel er kød, fisk og fjerkræs evne til at øge optagelsen af jern fra vegetariske kilder. Denne egenskab kaldes ”kødfaktoren”.

Sådan ser NNR2023 ud i forhold til nuværende kostråd:

Vi ser frem til at gennemgå 6. version af NNR2023 samt at få implementeret opdateringer på ernæringsfokus.dk