Kostråd til småbørn i alderen 0-2 år

19. november 2021

I det første leveår deles barnets kost i 3 perioder. Perioderne passer med barnets behov for næringsstoffer til at vokse og udvikle sig, og barnets evne til at kunne spise og fordøje maden. Det kan dog variere fra barn til barn, og derfor skal perioderne blot ses som en rettesnor.

Mælkeperioden strækker sig fra barnet er 0-4/6 måneder

Det anbefales, at kosten i mælkeperioden udelukkende består af modermælk eller modermælkserstatning. Det er kun nødvendigt at give tilskud af D-vitamin.

Overgangsperioden strækker sig fra barnet er 4/6-9 måneder

Ved 6 måneders-alderen skal barnet introduceres for skemad. Nogle børn er klar før, men start tidligst ved 4 måneder. Modermælk eller modermælkserstatning dækker ikke længere barnets næringsbehov, og derfor er det nødvendigt at begynde med overgangskosten som et supplement.

Start med en tynd grød uden klumper. Gør grøden tykkere når barnet bliver ældre, og har vænnet sig til skemaden. Barnet kan begynde at få moset kød og fisk, fra det er 6 måneder - start med 1 spsk. findelt i barnets mos og øg snart mængden. Efterhånden som barnet kan begynde at tygge maden, ved 8-9 måneders alderen, skal maden moses med en gaffel eller skæres meget fint ud med en skarp kniv. Der kan også serveres bløde rugbrødshapser (uden hele kerner) med pålæg.

Familiens mad fra barnet er 9 måneder

Barnet kan i de fleste tilfælde spise den samme mad, som den øvrige familie spiser. Det er ved bordet, at barnet lærer af at se forældre og andre, spise maden. Det er vigtigt at hjælpe barnet med maden - og ikke presse barnet. Lad barnet røre ved maden og spise selv - også selv om det spilder til at begynde med. Det kræver træning at lære at spise og drikke - og øvelse gør mester. Husk at en god stemning ved bordet øger familiens appetit.

Kødets betydning for barnets kost

Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt vil det være bedst, at barnet kan få dækket sit jernbehov gennem madens naturlige indhold af jern. Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn i alderen 6-12 måneder skal have en jernrig overgangskost og introduceres for kød og fisk fra barnet er 6 måneder. 

Læge Mads Engelmann foretog i 1996 undersøgelsen: "Kødindtagets betydning for jernstatus i slutningen af barnets første leveår" på Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen, LMC. 

Undersøgelsen omfattede 41 børn, der alle var 8 måneder gamle. Børnene blev inddelt i to grupper: Den ene gruppe fik en overgangskost med 10 g kød pr. dag, og den anden gruppe
fik 27 g.

Undersøgelsen varede i to måneder til børnene var 10 måneder. Maden bestod af syv forskellige mosretter, to typer kødboller samt fem forskellige slags pålæg. Alt var tilberedt i en udgave med lavt kødindhold og en udgave med højt kødindhold. Kødet bestod af grisekød, kalvekød, oksekød, fjerkræ og fisk.

Resultaterne viste, at de børn, som fik 27 g kød om dagen, fastholdt deres blodprocent, mens de børn, som fik 10 g kød om dagen, havde et signifikant fald i blodprocenten.

Resultaterne peger således i retning af, at introduktion fra 6 måneder og et øget kødindhold i kosten i slutningen af første leveår kan medvirke til at forhindre jernmangel.

Med et kødindhold på 27 g kunne man tro, at barnet ville få for meget protein og jern. Men undersøgelsen viste, at den totale mængde protein og jern fra kosten hos børnene i de to grupper ikke var forskelligt, så der skulle ikke være grund til bekymring. 

Forslag til mad med kød

Jern til småbørn

Børn der er født til tiden har jerndepoter der, sammen med modermælk, dækker deres behov indtil ca. 6 måneders alderen. Herefter skal barnet have dækket sit behov for jern gennem kosten.

Jernmangel

Jernmangel er en hyppig mangelsygdom hos spædbørn efter 6 måneders alderen, så derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om kosten kan opfylde behovet for jern. Typiske symptomer på jernmangel er bleghed, træthed, dårlig appetit og større risiko for infektionssygdomme - som fx forkølelse. Endelig kan jernmangel, når den er værst, føre til forringet motorisk og mental udvikling med forringet intelligens.

Jern i maden

Jern findes i to former i kosten. non-hæmjern som udgør 85-90%, og hæmjern som udgør 10-15%. non-hæmjern findes i brød, gryn, frugt, grøntsager, kød, mælk og æg og optageligheden er 2-20%, mens hæmjern findes i kød, fjerkræ og fisk og optageligheden er ca. 25%. Optaget af non-hæmjern vil blive højere, hvis man samtidig spiser kød og en C-vitaminrig kost.

Anbefalinger til jernrig kost til spædbørn:

Barnets behov for jern er allerstørst i det første leveår, hvor det vokser og udvikler sig mere end på noget andet tidspunkt i sit liv. Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn i alderen 6-12 måneder skal have en jernrig overgangskost:

  • Fra 6-månedersalderen er det vigtigt at tilbyde barnet jernholdig mad ved de fleste måltider inkl. mellemmåltiderne
  • Jernholdig mad er bl.a. kød og fisk, æg, grøntsager, bælgfrugter, grød og groft brød
  • Giv barnet varieret mad der er rig på kød, fisk, fjerkræ, fuldkornsbrød, gryn og grønne grøntsager. Sørg for at der er frisk frugt og grønt til måltiderne. 
  • Fra 6 måneder skal barnet have lidt findelt kød, fjerkræ og fisk hver dag
  • Giv gerne frugt sammen med den jernholdige mad. Citrusfrugter, æbler, pærer og mange andre frugter indeholder C-vitamin, som hjælper kroppen med optage jernet maden. 
  • Børn, der spiser vegetarisk, og som fortsat ammes i overgangsperioden, anbefales et jerntilskud i form af dråber, ca. 8 mg dagligt, indtil de er 1 år

 

Mælk og fedtstof til småbørn

Det anbefales, at barnet får sin energi fra modermælk og modermælkserstatning alene til det er 4-6 måneder.

Hvilken mælk og hvor meget? 

Indtil 9 måneders alderen bør alt mælken i barnets kost være modermælk eller modermælkserstatning. Fra 9-12 måneders alderen kan barnet få mad tilberedt med eller tilsat komælk - dog maks. 1 dl om dagen. Fra 1-3 år øges den anbefalede mælkemængde til 3,5-5 dl (½ liter) om dagen. Fra 1 til 2 år skal mælken være letmælk og fra 2 år anbefales skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. På denne måde stemmer mælketypen overens med den energimængde, barnet skal have. Udover mælk bør barnet drikke vand.

Surmælksprodukter

Når barnet er 9 måneder, kan du begynde at give lidt surmælksprodukt, dog maks. ½ dl pr dag. Vælg yoghurt, tykmælk eller A38 af sødmælkstypen, da det er surmælksprodukter, der indeholder ca. 3,5 % fedt og maks. 3,5 % protein.

Giv ikke børn under 2 år surmælksprodukter med højt proteinindhold som fx skyr, fromage frais, ymer, ylette og hytteost.

Frem mod 1-årsalderen kan mængden af surmælksprodukt stige fra ½ til 1 dl på en dag.

Fedtstof i barnets mad

Fedt er en vigtig energikilde i maden. Fedtet bidrager desuden med nogle fedtsyrer, der er vigtige for at danne nye celler i kroppen og for forskellige hormoner. 

I det første leveår tilsættes ½ tsk fedtstof til en portion hjemmelavet grød og mos. Det er en god ide at variere mellem smør, olie og margarine, men vælg overvejende planteolier.

Gode kostråd til spædbørn

  • Tilbyd barnet sund og varieret mad i en hyggelig atmosfære - det er den bedste forudsætning for at give barnet gode kostvaner.
  • Barnet er født med en naturlig appetitregulering. Derfor spiser det, når det er sultent og lader være, hvis det ikke er sultent. Lad være med at forstyrre appetitreguleringen ved at lokke mad i barnet eller overfodre det på anden måde.
  • Barnet har varierende appetit - ofte fra dag til dag - endda fra måltid til måltid - det er helt naturligt. Derfor skal mængden af mad på billederne kun ses som et forslag.
  • Hvis barnet ellers trives og vokser, som det skal, så slap bare af og lad barnet spise den mængde mad det har lyst til. 
  • Det er de voksne, som bestemmer, hvad barnet skal spise, og det er barnet, som bestemmer, hvor meget det spiser.

Måltider til små børn

Nedenfor finder du forslag til måltider til små børn. 

Morgenmad til børn fra 6 måneder - 1 år

Fra 6 måneders alderen kan barnets morgenmad bestå af modermælk eller modermælkserstatning suppleret med fx grød eller øllebrød. Når barnet er 9 måneder, kan du begynde at give lidt surmælksprodukt, dog maks. ½ dl pr. dag. Efterhånden vil maden blive det væsentlige, og modermælk eller modermælkserstatningen vil fungere som supplement.

    

Havregrød med æble
1 dl havregryn koges i 2 dl vand i 2-3 minutter. Tilsæt ½ tsk fedtstof (smør eller olie). Server grøden med ½ revet æble og ½-1 dl modermælk eller modermælkserstatning.

   

Øllebrød
Kog en portion øllebrød af 2 skiver mørkt rugbrød uden kerner opblødt i 2 dl vand. Blend øllebrøden og tilsæt ½ tsk fedtstof (smør eller olie). Server øllebrøden med skiver af ½ banan og ½-1 dl modermælkserstatning . Lav en større portion øllebrød og gem den i køleskabet i et par dage eller frys ned i passende portioner.

   

A38 med rugbrød og banan
½ dl A38 med ½ skive smuldret rugbrød uden kerner og ½ moset banan.

Morgenmad til børn fra 1-2 år

Morgenmaden skal give barnet energi nok til formiddagens aktiviteter. Det er ofte mange timer siden sidste måltid. Derfor skal barnet have både mad og drikke, gerne med tid til at måltidet kan foregå i et roligt tempo.
Morgenmaden kan fx bestå af grød, gryn, rugbrød, mælkeprodukter og frugt. Barnet kan drikke letmælk eller vand til maden.

    

Letmælksyoghurt med havregryn og frugt
1½ dl letmælksyoghurt, naturel med drys af ½ dl havregryn, ½ pære i tern og 1 spsk grofthakkede rosiner.

   

Ostemad med frisk frugt
½ skive rugbrød med ost 45+. Server med banan, æble og 1½ dl letmælk.

   

Tykmælk med frugt og mysli
1 dl. tykmælk, 5 stk. hindbær, 1/4 æble, 2 spsk. mysli, 2 hakkede dadler.

Mellemmåltider til børn fra 6 måneder - 1 år

Barnet har behov for 2-3 mellemmåltider i løbet af dagen. Dels for at få energi nok, og dels fordi barnet ikke kan spise så meget ad gangen - maven kan ikke rumme så meget. Der kan være et lille måltid om formiddagen og 1-2 om eftermiddagen afhængig af om aftensmaden spises tidligt eller sent. Husk også at tilbyde barnet vand i løbet af dagen.

Alt efter barnets dagsrytme og sovetider kan behovet og tidspunkterne for mellemmåltiderne variere meget, men barnet har en meget fin appetitregulering, så læg blot mellemmåltiderne ind, hvor det passer bedst til netop dit barns behov.

    

Grød med frugtmos og ostehapser
Havregrød med frugtmos af ½ skrællet æble. Rugbrød uden kerner med ost og jordbær skåret i små stykker. Evt. vand, modermælk eller modermælkserstatning i kop. 

   

Rugbrødshapser og blendet frugt
Rugbrød med leverpostej. Hertil agurk og kogt gulerod skåret i små tern.

Jordbær blendet med modermælk, modermælkserstatning eller letmælk. 

Mellemmåltider til børn fra 1-2 år

Forslagene her på siden kan kombineres, som man har lyst, og de kan også serveres i en lidt større portion og udgøre et morgen- eller frokostmåltid.

    

Bolle med pålæg samt frugt og grønt
½ bolle med ost hertil agurkestave. ½ dl usødet æblegrød, pastaskruer og skinketern, banan, blåbær, blomme og gulerod skåret i små stykker. Hertil 1 dl letmælk.

   

 

Bolle med pålæg og letmælksyoghurt med drys
1 bolle med skinke og hertil udskåret avocado og cherrytomat. 1 dl. letmælksyoghurt, naturel med drys af havregryn, æble og pære. Hertil en hjemmelavet eller færdigkøbt smoothie.

På billedet er der lavet en lækker hindbærcooler, som du kan finde opskriften på her

Frokost til børn fra 8 måneder - 1 år

Fra ca. 8 måneders alderen kan barnet spise små bløde rugbrødsstykker med smørbart pålæg. Hvis det smørbare pålæg ikke indeholder fedt, skal der lidt fedtstof på brødet under pålægget, fx lidt smør, blandingsprodukt eller mayonnaise.

    1. Rugbrødshapser
Smør en skive rugbrød uden kerner med skrabet smør og server med leverpostej, avocado, torskerogn og jordbær. Hertil 1 dl modermælkserstatning. 
     2. Rugbrødsbjælker
Smør en skive rugbrød uden kerner med skrabet smør og server med frikadelle, makrel i tomat og blomme. Desuden agurk skåret i tern. Hertil 1 dl modermælkserstatning.

Frokost til børn fra 1-2 år

Barnet kan spise almindelige rugbrødsmadder med mange forskellige slags pålæg. Brug gerne pålæg fra alle følgende kategorier: fisk, kød, æg, bælgfrugter, grøntsager, frugt og ost - hvis der ikke gives ost til dagens øvrige måltider. Evt. pynt på brødet skal være enkelt og beskedent. De viste frokostmåltider kan medbringes i vuggestue eller dagpleje.

     3. Rugbrødsmadder
Smør 3/4 skive rugbrød med skrabet smør, 1/4 med leverpostej og rødbede, 1/4 med fiskefrikadelle, karse og agurk og ¼ med kartoffel, mayonnaise og agurk. Hertil æble, cherrytomater i mindre stykker og 1 dl letmælk.
    4. Fingermad
Skær rugbrød i bjælker og server med frikadelle i skiver, kogt eller rå gulerod i stave, 6-8 rejer, 1 spsk ærter og 1 spsk majs. Hertil 1 dl letmælk.
    5. Pastasalat med skinketern
Pastaskruer med tern af agurk, skinke og tomat samt majs og avocado dryppet med citronsaft. Hertil 1 dl letmælk.

Læs mere om mad til børn her...

Måske er du også interesseret i...

Jernmangel er en hyppig mangelsygdom hos spædbørn efter 6 måneders alderen, så derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om kosten kan opfylde behovet for jern. Typiske symptomer på jernmangel er bleghed, træthed, dårlig appetit og større risiko for infektionssygdomme - som fx forkølelse. Endelig kan jernmangel, når den er værst, føre til forringet motorisk og mental udvikling med forringet intelligens.

Indtil 9 måneders alderen bør alt mælken i barnets kost være modermælk eller modermælkserstatning. Fra 9-12 måneders alderen kan barnet få mad tilberedt med eller tilsat komælk - dog maks. 1 dl om dagen. Fra 1-3 år øges den anbefalede mælkemængde til 3,5-5 dl (½ liter) om dagen. Fra 1 til 2 år skal mælken være letmælk og fra 2 år anbefales skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. På denne måde stemmer mælketypen overens med den energimængde, barnet skal have. Udover mælk bør barnet drikke vand.

Det anbefales, at barnet får sin energi fra modermælk og modermælkserstatning alene til det er 4-6 måneder.