Frugt, grøntsager og ernæring
13. april 2026
Grøntsager og frugter er fedtfattige, indeholder mange vitaminer og mineraler og er gode kilder til kostfibre. Det er især de grove grøntsager, der indeholder mange kostfibre.
Det er vigtigt at spise forskellige slags grøntsager og frugter i løbet af ugen, da de bidrager med forskellige mikronæringsstoffer.
Grøntsager i forskellige farver indeholder forskellige vitaminer og mineraler: røde og orange grøntsager indeholder bl.a. vitamin A, og de mørkegrønne grøntsager indeholder bl.a. calcium, folat og jern1.
Hvordan defineres de fine og grove grøntsager egentligt?
Forskellen på fine og grove grøntsager findes i indholdet af kostfibre. Fine grøntsager indeholder maks. 2 gram kostfibre per 100 gram, hvor grove grøntsager har et kostfiberindhold på over 2 gram per 100 gram. Nedenfor findes eksempler på fine og grove grøntsager.
Eksempler på fine grøntsager:
- 'Frugtbærende' grøntsager: Tomat, agurk, peberfrugt og squash.
- Bladgrøntsager: Salat, bladselleri og spinat.
Eksempler på grove grøntsager:
- Rodfrugter: Gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak.
- Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål.
- Bælgfrugter: Ærter og bønner.
Der er forskel i kvaliteten af aminosyreindholdet i henholdsvis animalske og vegetabilske proteinkilder. De animalske proteinkilder har den bedste sammensætning af essentielle aminosyrer. Men ved at sammensætte kosten strategisk kan man også få essentielle aminosyrer gennem grøntsager. F.eks. giver majs og bønner tilsammen en god sammensætning.
Er kosten fattig på animalske proteinkilder, er det særligt vigtigt at tænke i variation af de vegetabilske proteinkilder.
Under materialer findes en række publikationer omhandlende protein. F.eks. er der lavet en 'vidste du at...' om protein. Her illustreres, hvor meget, der skal spises af en række forskellige fødevarer, for at få 28 g protein. Download 'vidste du at...' om protein her.
Næringsstoftabeller
Nedenfor kan du se mikro- og makronæringsstoffer for seks udvalgte rå frugter og grøntsager.
|
Broccoli |
Grønkål |
Rød peberfrugt |
Gulerødder |
Banan |
Æble |
|
|
kJ |
148 |
252 |
133 |
126 |
396 |
233 |
|
Kcal |
35 |
60 |
31 |
30 |
93 |
55 |
|
Protein (g) |
3,6 |
4,7 |
0,9 |
0,5 |
1,1 |
0,3 |
|
Kulhydrat. tilgængelig (g) |
3,1 |
4,7 |
5,9 |
5,7 |
21,0 |
12,1 |
|
Kostfibre (g) |
3,2 |
6,2 |
1,7 |
2,4 |
1,6 |
2,2 |
|
Fedt (g) |
0,2 |
1,1 |
0,1 |
0,0 |
0,2 |
0,2 |
|
Broccoli |
Grønkål |
Rød peberfrugt |
Gulerødder |
Banan |
Æble |
|
|
A-vitamin (RE) |
88,8 |
842 |
212 |
964 |
8,83 |
4,17 |
|
Thiamin/B1 (mg) |
0,0869 |
0,150 |
0,0474 |
0,0103 |
0,0399 |
0,0131 |
|
Riboflavin/B2 (mg) |
0,11 |
0,290 |
0,0763 |
0,0294 |
0,0141 |
0,00823 |
|
Niacin/B3 (NE) |
0,57 |
2,8 |
0,984 |
0,248 |
0,595 |
0,123 |
|
B6-vitamin (mg) |
0,233 |
0,350 |
0,43 |
0,0593 |
0,305 |
0,046 |
|
B12-vitamin (µg) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
C-vitamin (mg) |
117 |
169 |
162 |
2,19 |
11,2 |
8,26 |
|
D-vitamin (µg) |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
E-vitamin (mg) |
1,45 |
5,40 |
2,26 |
0,331 |
0,27 |
0,254 |
|
Broccoli |
Grønkål |
Rød peberfrugt |
Gulerødder |
Banan |
Æble |
|
|
Calcium (mg) |
44,4 |
219 |
6,64 |
26 |
6,62 |
4,13 |
|
Fosfor (mg) |
78,2 |
73,9 |
24,5 |
17,5 |
25,6 |
9,52 |
|
Jern (mg) |
0,696 |
2,0 |
0,317 |
0,188 |
0,251 |
0,121 |
|
Jod (µg) |
0,156 |
1,4 |
0,144 |
0 |
0,0477 |
0,0978 |
|
Kalium (g) |
389 |
264 |
239 |
220 |
348 |
118 |
|
Kobber (mg) |
0,05 |
0,091 |
0,0509 |
0,0450 |
0,106 |
0,031 |
|
Magnesium (mg) |
20,8 |
20,0 |
11,8 |
8,30 |
28,1 |
4,49 |
|
Natrium (g) |
12,4 |
35,0 |
0,39 |
40,5 |
0 |
0,601 |
|
Selen (mg) |
2,44 |
2,1 |
0,143 |
0 |
0,352 |
0,0052 |
|
Zink (mg) |
0,424 |
0,62 |
0,128 |
0,222 |
0,167 |
0,0242 |
Frugt og grøntsagers næringsstofbidrag til kosten (hos børn, unge og voksne)
I ”Danskernes Kostvaner 2021-2024” kan man se, hvilke næringsstoffer frugt og grøntsager bidrager med i kosten. Nedenfor ses fordelingen i energi og makronæringsstoffer samt vitaminer og mineraler.
I tabellerne vises de forskellige næringsstoffer, og hvor mange procent af det samlede indtag, som frugt, grøntsager, samt frugt og grøntsager tilsammen bidrager med. Der skelnes imellem energigivende næringsstoffer, fedt- og vandopløselige vitaminer samt mineraler.
Frugts næringsstofsbidrag, % af samlet indtag |
||||
|---|---|---|---|---|
|
Næringsstof |
4-10 år |
11-17 år |
18-80 år |
|
|
Energigivende næringsstoffer |
Energi |
4 |
2 |
3 |
|
Protein |
1 |
1 |
1 |
|
|
Tilgængeligt kulhydrat |
7 |
4 |
6 |
|
|
Kostfibre |
12 |
6 |
8 |
|
|
Tilsat sukker |
2 |
2 |
3 |
|
|
Frie sukkerarter |
2 |
2 |
3 |
|
|
Fedt |
0,3 |
0 |
0 |
|
|
- Mættede |
0,2 |
0,1 |
0,1 |
|
|
- Monoumættede |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
|
- Polyumættede |
1 |
0,4 |
1 |
|
|
Alkohol |
0 |
0 |
0 |
|
|
Fedtopløselige vitaminer |
Vitamin A |
2 |
1 |
1 |
|
Retinol |
0 |
0 |
0 |
|
|
Beta-caroten |
5 |
2 |
3 |
|
|
Vitamin D |
0 |
0 |
0 |
|
|
Vitamin E |
5 |
3 |
3 |
|
|
Vandopløselige vitaminer |
B1 - Thiamin |
3 |
2 |
2 |
|
B2 - Riboflavin |
2 |
1 |
1 |
|
|
B3 - Niacin |
2 |
1 |
1 |
|
|
B6 - Pyridoxin |
9 |
5 |
6 |
|
|
B9 - Folat |
11 |
6 |
7 |
|
|
B12 - Kobalamin |
0 |
0 |
0 |
|
|
Vitamin C |
25 |
14 |
17 |
|
|
Mineraler |
Natrium |
0,1 |
0 |
0 |
|
Kalium |
10 |
4 |
5 |
|
|
Calcium |
2 |
1 |
1 |
|
|
Magnesium |
5 |
3 |
3 |
|
|
Jern |
4 |
2 |
2 |
|
|
Zink |
2 |
1 |
1 |
|
|
Selen |
0,4 |
0,2 |
0,3 |
|
|
Fosfor |
2 |
1 |
1 |
|
|
Jod |
0,3 |
0,2 |
0,1 |
|
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
Søjlediagrammet illustrerer frugts gennemsnitsbidrag af vitaminer og mineraler i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 årige.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
Grøntsagers næringsstofsbidrag, % af samlet indtag |
||||
|---|---|---|---|---|
|
Næringsstof |
4-10 år |
11-17 år |
18-80 år |
|
|
Energigivende næringsstoffer |
Energi |
2 |
2 |
3 |
|
Protein |
2 |
2 |
3 |
|
|
Tilgængeligt kulhydrat |
3 |
3 |
4 |
|
|
Kostfibre |
12 |
15 |
18 |
|
|
Tilsat sukker |
1 |
1 |
1 |
|
|
Frie sukkerarter |
0,4 |
1 |
1 |
|
|
Fedt |
1 |
2 |
2 |
|
|
- Mættede |
1 |
1 |
1 |
|
|
- Monoumættede |
1 |
2 |
2 |
|
|
- Polyumættede |
1 |
2 |
2 |
|
|
Alkohol |
0 |
0 |
0 |
|
|
Fedtopløselige vitaminer |
Vitamin A |
31 |
27 |
29 |
|
Retinol |
0 |
0 |
0 |
|
|
Beta-caroten |
82 |
79 |
82 |
|
|
Vitamin D |
0 |
0 |
0 |
|
|
Vitamin E |
10 |
11 |
11 |
|
|
Vandopløselige vitaminer |
B1 - Thiamin |
4 |
5 |
6 |
|
B2 - Riboflavin |
4 |
4 |
5 |
|
|
B3 - Niacin |
4 |
4 |
4 |
|
|
B6 - Pyridoxin |
13 |
12 |
13 |
|
|
B9 - Folat |
18 |
20 |
23 |
|
|
B12 - Kobalamin |
0 |
0 |
0 |
|
|
Vitamin C |
35 |
31 |
38 |
|
|
Mineraler |
Natrium |
2 |
2 |
3 |
|
Kalium |
12 |
11 |
12 |
|
|
Calcium |
4 |
4 |
6 |
|
|
Magnesium |
6 |
6 |
7 |
|
|
Jern |
6 |
8 |
8 |
|
|
Zink |
3 |
3 |
4 |
|
|
Selen |
1 |
1 |
1 |
|
|
Fosfor |
3 |
3 |
4 |
|
|
Jod |
3 |
6 |
6 |
|
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
Søjlediagrammet illustrerer grøntsagers gennemsnitsbidrag af vitaminer og mineraler i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 årige.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
Frugt og grøntsagers næringsstofsbidrag, % af samlet indtag |
||||
|---|---|---|---|---|
|
Næringsstof |
4-10 år |
11-17 år |
18-80 år |
|
|
Energigivende næringsstoffer |
Energi |
6 |
4 |
6 |
|
Protein |
3 |
3 |
4 |
|
|
Tilgængeligt kulhydrat |
10 |
7 |
10 |
|
|
Kostfibre |
24 |
21 |
26 |
|
|
Tilsat sukker |
3 |
3 |
4 |
|
|
Frie sukkerarter |
2,4 |
3 |
4 |
|
|
Fedt |
1,3 |
2 |
2 |
|
|
- Mættede |
1,2 |
1,1 |
1,1 |
|
|
- Monoumættede |
1,1 |
2,1 |
2,1 |
|
|
- Polyumættede |
2 |
2,4 |
3 |
|
|
Alkohol |
0 |
0 |
0 |
|
|
Fedtopløselige vitaminer |
Vitamin A |
33 |
28 |
30 |
|
Retinol |
0 |
0 |
0 |
|
|
Beta-caroten |
87 |
81 |
85 |
|
|
Vitamin D |
0 |
0 |
0 |
|
|
Vitamin E |
15 |
14 |
14 |
|
|
Vandopløselige vitaminer |
B1 - Thiamin |
7 |
7 |
8 |
|
B2 - Riboflavin |
6 |
5 |
6 |
|
|
B3 - Niacin |
6 |
5 |
5 |
|
|
B6 - Pyridoxin |
22 |
17 |
19 |
|
|
B9 - Folat |
29 |
26 |
30 |
|
|
B12 - Kobalamin |
0 |
0 |
0 |
|
|
Vitamin C |
60 |
45 |
55 |
|
|
Mineraler |
Natrium |
2,1 |
2 |
3 |
|
Kalium |
22 |
15 |
17 |
|
|
Calcium |
6 |
5 |
7 |
|
|
Magnesium |
11 |
9 |
10 |
|
|
Jern |
10 |
10 |
10 |
|
|
Zink |
5 |
4 |
5 |
|
|
Selen |
1,4 |
1,2 |
1,3 |
|
|
Fosfor |
5 |
4 |
5 |
|
|
Jod |
3,3 |
6,2 |
6,1 |
|
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
Søjlediagrammet illustrerer frugt og grøntsagers gennemsnitsbidrag af vitaminer og mineraler i danskernes kost 2021-2024 for voksne 18-80 årige.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Danskernes Kostvaner 2021-2024, tabel 7.1-7.18
Det fremgår tydeligt af tabellerne ovenfor, at tallene for frugt og grøntsagers næringsstofbidrag varierer mellem de forskellige aldersgrupper, og at nogle næringsstoffer er mere fremtrædende end andre. Når tallene for enkelte næringsstoffer ligger lavt, betyder det ikke at frugt og grøntsager ikke er næringsrige fødevarer, men derimod, at danskernes samlede indtag af forskellige typer frugt og grøntsager er lavere end anbefalet. Alligevel ses det, at frugt og grøntsager spiller en meget central rolle for flere vitaminer og mineraler, som de bidrager markant til.
Herunder gennemgås nogle af de mest relevante næringsstoffer, og hvorfor netop frugt og grøntsager er vigtige kilder i kosten.
Kostfibre:
Frugt og grøntsager er vigtige kilder til kostfibre, som spiller en central rolle for en sund fordøjelse og en længerevarende mæthed. Som det fremgår af tabellerne, bidrager frugt og grøntsager tilsammen med ca. 21–26 % af det samlede kostfiberindtag på tværs af aldersgrupper. I danskernes kost stammer den største del af kostfibrene dog fra grøntsager frem for frugt. For eksempel bidrager grøntsager med 18 % af kostfibrene i voksnes kost, mens frugt bidrager med 8 %.
Vitamin C:
Frugt og grøntsager er den vigtigste kilde til vitamin C i danskernes kost. Vitamin C er essentielt for immunforsvaret, kroppens dannelse af kollagen samt for optagelsen af jern fra plantebaserede fødevarer. Som det fremgår af tabellerne, bidrager frugt og grøntsager samlet set med. 45–60 % af det samlede vitamin C‑indtag på tværs af aldersgrupper. Det relativt høje bidrag hænger sammen med, at mange frugter, bær og grøntsager – herunder citrusfrugter, peberfrugter, kål og broccoli – har et naturligt højt indhold af vitamin C.
Ser man nærmere på aldersgrupperne, får børn i alderen 4–10 år en større andel af deres vitamin C fra frugt (25 %) sammenlignet med unge (14 %) og voksne (17 %). Omvendt bidrager grøntsager relativt mere til vitamin C‑indtaget hos voksne (38 %) end hos børn (35 %) og unge (31 %).
Vitamin A og beta-caroten:
Grøntsager – særligt de orange og mørkegrønne – er rige på beta‑caroten, som kroppen kan omdanne til vitamin A. Vitamin A er blandt andet vigtigt for synet, huden og immunforsvaret. Som det fremgår af tabellerne, bidrager frugt og grøntsager med. 28–33 % af vitamin A i danskernes kost og hele 81–87 % af beta‑caroten. Langt størstedelen af dette bidrag stammer fra grøntsager frem for frugt. Vi ser samme mønster på tværs af aldersgrupperne her.
Vitamin E:
Frugt og grøntsager bidrager også med vitamin E, som fungerer som en antioxidant og er vigtig for cellernes beskyttelse mod oxidativ stress. Som det fremgår af tabellerne, bidrager frugt og grøntsager samlet med ca. 14–15 % af det samlede vitamin E‑indtag på tværs af aldersgrupper. Her stammer hovedparten af bidraget fra grøntsager frem for frugt.
Folat (B9-vitamin) og Vitamin B6:
Folat er særligt vigtigt for celledeling, blodets dannelse og for gravides behov, mens vitamin B6 blandt andet spiller en rolle i energiomsætningen, hormonproduktion og nervesystemets funktion. Frugt og grøntsager bidrager med 26–30 % af det samlede folat-indtag og 17–22 % af vitamin B6‑indtaget, hvor grøntsager står for den største andel sammenlignet med frugt.
Kalium:
Kalium er et mineral, der er vigtigt for blodtryk, muskelfunktion og kroppens væskebalance. Frugt og grøntsager bidrager med ca. 15–22 % af det samlede kaliumindtag på tværs af aldersgrupper. Det relativt høje bidrag skyldes især kaliumrige fødevarer som bananer, tomater og forskellige kålsorter. Kartofler har også et højt indhold af kalium, men indgår ikke i DTU’s fødevaregruppe for frugt og grøntsager og opgøres derfor separat.
Samlet set får børn i alderen 4–10 år den største andel af deres kalium fra frugt og grøntsager (22 %) sammenlignet med unge (15 %) og voksne (17 %).
Magnesium og jern:
Magnesium og jern er to mineraler, som frugt og grøntsager også bidrager med – dog i mindre omfang sammenlignet med de ovenfor beskrevne vitaminer. Som det fremgår af tabellen, bidrager frugt og grøntsager samlet med ca. 7–11 % af magnesiumindtaget og omkring 10 % af jernindtaget på tværs af aldersgrupper.
Læs mere om danskernes specifikke indtag af frugt og grøntsager her
Kilder:
1. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Kostråd til dig - Fødevarestyrelsen (foedevarestyrelsen.dk)
Læs mere om frugt og grøntsager her...
Måske er du også interesseret i disse fødevarer...
Kød
Her kan du læse om ernæring, smag og kvalitet af kød samt om dyrevelfærd, bæredygtighed, tilberedning og fødevaresikkerhed.
Mælk og mejeriprodukter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, danskernes forbrug, mejeriprodukter, bæredygtighed, dyrevelfærd, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Æg
Her kan du læse om ernæring, sundhed, danskernes forbrug, bæredygtighed og dyrevelfærd samt om æggets opbygning, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Fisk
Her kan du læse om ernæring og sundhed, bæredygtighed og kvalitet samt om fødevaresikkerhed inden for fisk og fiskeprodukter.
Brød, kornprodukter og fuldkorn
Her kan du læse om ernæring og sundhed med fokus på brød, kornprodukter og fuldkorn, samt danskernes forbrug, tilberedning og smag mm.
Bælgfrugter
Her kan du bl.a. læse om ernæring, sundhed, bæredygtighed, kvalitet og fødevaresikkerhed.
Kartofler
Her kan du læse om danskernes forbrug, ernæring og sundhed, tilberedning og smag samt om kartoflens historie, kvalitet og fødevaresikkerhed.