For meget protein?

20. december 2023

Puk Maia Ingemann Holm

Chefkonsulent

Puk Maia Ingemann Holm

Kan man få for meget protein?

Et højt indhold af protein er skadeligt og i værste fald dødeligt for spædbørn og personer med dårlige nyrer. Børn skal ikke have ekstra protein, og undersøgelser viser, at færre end 1% af danske børn får mindre protein end anbefalet. Før 1-årsalderen er børns nyrer ikke fuldt udviklede til at udskille affaldsprodukterne hurtigt nok. 

For den voksne, raske befolkning er der ikke defineret en øvre grænse for hvor meget protein, der er sikkert at spise. Man ved ikke nok om høje niveauers virkning. Dog har DTU Fødevareinstituttet publiceret en systematisk litteraturgennemgang om sundhedseffekterne af proteinindtag hos raske voksne, der viser, at op til 23 E% protein er sikkert at indtage. Danske kostråd og NNR2023 anbefaler et maksimalt indtag på 20 E% protein.  

Nyere studier viser, at der kan være en positiv effekt for personer med overvægt, adipositas og eller personer med type II diabetes, når der indtages mad med 30 E% protein, hvis kulhydratindtaget reduceres til 30 E% og med en fedt E% på 40. Kostomlægningen har vist sig at have en positiv effekt på glykæmisk kontrol ved bl.a. et lavere langtidsblodsukker (HbA1c) og fedtmetabolismen med lavere triglycerider. Der blev ikke observeret nogle negative effekter på nyrefunktionen.

Omkring 5% af danskerne ligger lige på den øvre grænse. Blandt dem er 1% af kvinderne på 35-44 år oppe på 27 E% protein i kosten. 

Læs her mere om at få for lidt protein. Du kan også læse om proteiner og mæthed her.

Kilder: 

MN, Thomsen, AA Samkani, CutDM studies, May 28th 2019, Bispebjerg University Hospital  

DTU Fødevareinstituttet: Danskernes kostvaner 2011-2013 

Læs mere om protein her...

Måske du også er interesseret i...