Sådan gør du børn glade for grønt

10. februar 2022

Line Munk Damsgaard

Ernæringschef

Line Munk Damsgaard

Ifølge forskningsprojektet HabEat holder spisevaner, som børn lærer i barndommen, gennem hele livet. Derfor er det vigtigt, at supplere dit barns daglige kost med grøntsager og frugt.

Det kan du gøre på disse måder:

  • Lær at aflæse tegn på at dit barn er sulten eller mæt. Det kan give dit barn et sundere forhold til mad
  • Tilbyd mad til dit barn, når det er sultent, og lad være at bruge mad som en belønning for god opførsel
  • Når dit barn er ved at opdage en ny smag, vil det lave ansigtsudtryk. Udtrykkene kan betyde at dit barn ikke kan lide smagen, men sådan behøver det ikke at være. Prøv at tilberede grøntsager på forskellige måder og tilbyd eksempelvis forskellige grøntsager i 5 dage
  • Hvordan børn reagerer overfor mad er forskelligt fra barn til barn, men er altid stærkt påvirket af forældrenes holdninger og valg. Du spiller den største rolle som forældre, så vær et godt forbillede

10 do’s and don’ts til at vinde eller tabe kampen om grøntsagerne i børnefamilien

Til stor frustration, kan det være en kamp for forældre at få grøntsager i poderne. Her er 10 gode råd, udarbejdet af ernæringschef Line Damsgaard understøttet af HabEat-projektet til, hvorledes kampen kan nedlægges.

10 måder at tabe kampen om grøntsagerne 10 måder at vinde kampen om grøntsagerne
1. Børnene vil kun have en slags grøntsag og derfor tilbyder vi ikke andet 1. Vi tilbyder børnene andre grøntsager end den ene slags, de kender og kan lide, fordi vi ved, at når børnene prøver andre grøntsager tilstrækkeligt mange gange, kan de også få smag for dem.
2. Børnene vil kun spise ærterne, hvis de får is til dessert, og den ryger vi med på 2. Børnene for lov at vælge en grøntsag til middagsmaden, og ind i mellem får de til opgave at hjælpe med at lave maden
3. Vi retter hele tiden på børnene og minder dem om, at de skal spise grøntsagerne op 3. Vi taler med børnene om, hvilke grøntsager, de synes smager bedst, om at prøve nye grøntsager, hvor grøntsagerne kommer fra osv.
4. Vi brokker os højlydt over grøntsagerne, enten over at der er for mange af dem, eller over at de smager dårligt (eller begge dele) - imens børnene hører på det 4. Vi taler positivt om grøntsagerne, og spiser selv mange grøntsager sammen med børnene
5. Vi blander eller moser alle grøntsagerne sammen, så børnene ikke kan se, hvad de skal spise 5. Vi anretter grøntsagerne smukt, og lader børnene vælge at smage lidt forskelligt
6. Vi øser en stor portion grøntsager op og presser børnene til at spise op 6. Vi øser små portioner op, og lader børnene selv øse op, når de er store nok til det – og vi tvinger ikke børnene til at spise op
7. Vi presser børnene til at spise grøntsager, de ikke kender, eller de ikke bryder sig om 7. Vi laver ikke særforplejning, men sørger for, at der altid er en eller flere grøntsager, børnene kan lide – og vi tvinger ikke børnene til at spise
8. Vi lader børnene spise sig mætte i slik, is og kager, når vi er bagud med middagsmaden 8. Vi lader børnene spise grøntsager, når de er sultne – fx inden aftensmaden
9. Vi sørger for, at tv’et kører, mens familien spiser aftensmad, eller vi tager et rask skænderi over maden 9. Vi spiser sammen, der er god stemning og ingen forstyrrende elementer
10. Vi tror, at børnene dør af sult og underernæring, hvis de ikke får mindst syv forskellige grøntsager til hvert eneste måltid 10. Vi forstår at børnene ikke dør af fejlernæring, hvis de ikke spiser alle grøntsager – og glæder os i stedet over hver ny grøntsag, som børnene vil spise

Download HabEat - grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem (pdf)

 

 

Måske du også er interesseret i...