Introduktion
24. november 2025
Æg er en hyppigt anvendt fødevare i både madlavning i privat husholdning og fødevareproduktion. Æg bruges desuden i bl.a. kosmetikindustri og til medicinsk brug, fx i forbindelse med opformering af vira til fremstilling af forskellige vacciner.
Produktionen af æg i Danmark er reguleret med fokus på dyrevelfærd, hygiejne og sporbarhed, hvilket sikrer høj kvalitet og fødevaresikkerhed. Danske æg er blandt de sikreste i Europa, bl.a. på grund af omfattende kontrolprogrammer. Der findes forskellige produktionsformer – bur, skrabe, friland og økologisk – som hver har særlige rammer for hønernes levevilkår.
Æg kan indgå i alt fra morgenmad, bagværk og desserter til færdigretter. Ud over at være alsidige i køkkenet bidrager æg med protein, vitaminer og mineraler, som er vigtige for kroppens funktioner.
Æg har desuden et relativt lavt klimaaftryk sammenlignet med andre animalske produkter, og hele ægget kan udnyttes, hvilket understøtter en mere bæredygtig tilgang.
På undersiderne herunder finder du viden om æggets opbygning, næringsindhold, sundhed, bæredygtighed, dyrevelfærd, tilberedning samt kvalitet og sikkerhed – og hvordan æg indgår i både vores kost og fødevareproduktion.
Besøg også Danskeæg.dk for mere viden om fakta om æg.
Læs om æg her...
Æggets opbygning
Her kan du læse mere om æg og blive klogere på æggets opbygning, som består af tre dele: en skal, hvide og en blomme.
Ernæring
Her kan du læse om de næringsstoffer, der findes i æg.
Sundhed
Æg er en vigtig del af en varieret kost, som har stor betydning for vores sundhed.
Bæredygtighed
Her kan du læse mere om æg i relation til bæredygtighed.
Dyrevelfærd
Her kan du læse om dyrevelfærd i ægproduktionen.
Tilberedning
Se en guide over, hvordan du tilbereder æg på forskellige måder, så du får et perfekt resultat. Du kan også læse små tips, der sikrer et lavt energiforbrug.
Kvalitet og sikkerhed
Kvalitet og sikkerhed er centrale emner, når der produceres æg. Læs mere her.