Animalsk eller vegetabilsk protein?

Animalske fødevarer er ofte oppe til debat i medierne, både i forhold til sundhed og bæredygtighed. I den forbindelse bliver der talt meget om proteinrige plantebaserede fødevarer som alternativer til de animalske produkter. Spørgsmålet er, om de kan erstatte de animalske proteinkilder såsom kød, æg og mejeriprodukter - og hvilke konsekvenser det har for kostsammensætningen og proteinkvaliteten.

Proteinkvaliteten i en kost bestemmes af aminosyresammensætningen. Kvaliteten i kød og andre animalske produkter er høj, mens de svovlholdige aminosyrer ofte ligger lavt i plantebaserede produkter, bortset fra bælgplanter. Ved vegetabilske proteinkilder kan man derfor med fordel kombinere de forskellige kilder for at opnå en samlet proteinkvalitet, der er højere end den, de enkelte proteiner i ingredienserne har hver for sig. Fx vil majs og bønner sammen give en god sammensætning. Mejeriprodukter eller æg, som mange vegetarer gerne spiser, kan også forbedre proteinkvaliteten betydeligt, selv i små mængder.

En god vegetarisk kost kan være fuldt dækkende for voksnes proteinbehov. Men det kræver kendskab til, hvilke fødevarer der kompletterer hinandens aminosyrer bedst, ligesom det kræver variation og en god appetit, da et velsammensat vegetarisk måltid ofte er mere voluminøst end et tilsvarende med kød i.

Det nedenstående materiale visualiserer til sammenligning, hvilke mængder der reelt skal til for at opnå samme proteinindhold fra forskellige animalske og vegetabilske fødevarer. Der er dog ikke taget højde for proteinkvalitet. Materialet belyser også andre problemstillinger som f.eks. øget indtag af kJ og forlænget tilberedningstid. Bønner skal stå i blød i 10-12 timer og derefter koge i 45 minutter.