Animalsk eller vegetabilsk protein?
01. september 2023
Animalske fødevarer er ofte oppe til debat i medierne, både i forhold til sundhed og bæredygtighed. I den forbindelse bliver der talt meget om proteinrige plantebaserede fødevarer som alternativer til de animalske produkter. Spørgsmålet er, om de kan erstatte de animalske proteinkilder såsom kød, æg og mejeriprodukter - og hvilke konsekvenser det har for kostsammensætningen og proteinkvaliteten.
Proteinkvaliteten i en kost bestemmes af aminosyresammensætningen. Kvaliteten i kød og andre animalske produkter er høj, mens de svovlholdige aminosyrer ofte ligger lavt i plantebaserede produkter, bortset fra bælgplanter. Ved vegetabilske proteinkilder kan man derfor med fordel kombinere de forskellige kilder for at opnå en samlet proteinkvalitet, der er højere end den, de enkelte proteiner i ingredienserne har hver for sig. Fx vil majs og bønner sammen give en god sammensætning. Mejeriprodukter eller æg, som mange vegetarer gerne spiser, kan også forbedre proteinkvaliteten betydeligt, selv i små mængder.
En god vegetarisk kost kan være fuldt dækkende for voksnes proteinbehov. Men det kræver kendskab til, hvilke fødevarer der kompletterer hinandens aminosyrer bedst, ligesom det kræver variation og en god appetit, da et velsammensat vegetarisk måltid ofte er mere voluminøst end et tilsvarende med kød i.
Det nedenstående materiale visualiserer til sammenligning, hvilke mængder der reelt skal til for at opnå samme proteinindhold fra forskellige animalske og vegetabilske fødevarer. Der er dog ikke taget højde for proteinkvalitet. Materialet belyser også andre problemstillinger som f.eks. øget indtag af kJ og forlænget tilberedningstid. Bønner skal stå i blød i 10-12 timer og derefter koge i 45 minutter.
Læs mere om protein her...
Måske du også er interesseret i...
Kostanbefalinger
Læs om De officielle kostråd, samt kostanbefalinger til forskellige aldersgrupper; børn, voksne, ældre 65+ år, vegetarer og veganere, samt gravide og ammende.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Mikronæringsstoffer
Her kan du læse om de mange vitaminer og mineraler, vi får gennem kosten. Hvilken funktion har de, og hvad er det anbefalede daglige indtag?
Nudging
Læs vores artikler om nudging her og bliv klogere på bl.a. nudging i foodservice, nudging som metode til vægttab samt nudging og underernæring.
Vægttab
Her kan du gå i dybden med vægttab og få tips til gode spisevaner. Se også en tabel over energiindhold i forskellige fødevarer og få konkrete dagskostforslag.