Madordninger i daginstitutioner - en målgruppeanalyse af forældres holdninger

Madvaner grundlægges tidligt i livet. Op mod 70 pct. af børns daglige energibehov dækkes i daginstitution¹. Madordninger i daginstitutioner har derfor et stort potentiale både i forhold til sundhed, fællesskab og trivsel samt pædagogisk praksis - og kan bidrage til mere lige adgang til sund og nærende mad.

For at kunne udnytte det fulde potentiale i madordninger, er det vigtigt at kende til forældres holdninger, erfaringer og eventuelle bekymringer - som fælles afsæt for dialog og videre arbejde med at udvikle og udbrede madordninger. Formålet med analysen er derfor at skabe et fælles, kvantitativt vidensgrundlag om forældres holdninger til madordninger i daginstitutioner.

De vigtigste indsigter er:

• Erfaring med madordning giver stærkest opbakning: Forældres holdning hænger i langt højere grad sammen med, om deres børn går i en institution med madordning, end med køn, alder, uddannelse, indkomst eller bopæl. På tværs ses der en tydelig sammenhæng mellem erfaring med madordning og større opbakning, højere tilfredshed samt færre oplevede barrierer.

• Madordningen er mest populær dér, hvor den også er mest udbredt: Region Hovedstaden og Midtjylland skiller sig både ud ved høj udbredelse og stærkere opbakning. Mønstret kan være foreneligt med normalisering, men kan også afspejle regionale forskelle i tilbud og kommunal praksis.

• Bekymringer handler for nogle om ressourcer og normering: Nogle forældre udtrykker især bekymring for, om madordningen tager det pædagogiske personales tid og ressourcer, snarere end for smag eller sundhed. Normering og gennemsigtighed fremstår som afgørende faktorer.

• Sundhed er fællesnævneren - men prioriteres forskelligt: Sundhed og ernæring vurderes som det vigtigste hensyn på tværs, men pris rykker op som førsteprioritet blandt forældre med lavere indkomst.

• Pris vurderes relativt: Pris er den største barriere på tværs – dog især blandt forældre uden madordning og med lavere indkomster. Blandt forældre med madordning opleves prisen i langt mindre grad som et problem, hvilket tyder på, at det at have oplevet en madordning i praksis gør, at prisen fylder mindre.

• Madordningen fungerer som “proof of concept”: Samlet viser analysen, at barrierer og tøven er størst før erfaring med en madordning, mens holdningerne bliver markant mere positive, når madordningen er afprøvet i praksis. Mønstret kan både afspejle en ‘erfarings-effekt’ (erfaring øger opbakning) og en ’selektions-effekt’ (mere positive forældre/institutioner ender oftere med en madordning).

Undersøgelsen er gennemført som en del af projektet Sund start – Gode vaner for livet. Hensigten er at skabe et fælles vidensgrundlag for projektet og projektpartneres videre arbejde. Projektpartnerne er Kost og Ernæringsforbundet, Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Forældrenes Landsorganisation FOLA og Landbrug & Fødevarer. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og etableret i forbindelse med Børnevægt i Balance Alliancen. Analysens konklusioner, vurderinger og anbefalinger er udarbejdet af projektpartnerne og repræsenterer ikke nødvendigvis fondens og de øvrige alliancepartneres holdninger.

Referencer:

1. Særligt om mad til børn i daginstitutioner - Fødevarestyrelsen