Fosfor
18. februar 2026
Fosfor (også kendt som phosphor) er et essentielt mineral, der bidrager til:
- At vedligeholde normal energiomsætning og metabolisme
- Normal funktion i cellemembraner
- At vedligeholde tænder
- At vedligeholde normale knogler samt normal knogleudvikling hos børn
Fosfor findes i de fleste fødevarer, dog i meget forskellige mængder. Det højeste indhold findes i proteinrige fødevarer, da fosfor er bundet til protein.
Anbefalet og faktisk indtag om dagen
Nedenfor ses det anbefalede daglige indtag af fosfor.
|
Kvinder |
Mænd |
|
|
Børn 1-3 år |
250 mg |
250 mg |
|
Børn 4-6 år |
440 mg |
440 mg |
|
Børn 7-10 år |
440 mg |
440 mg |
|
11-14 år |
640 mg |
640 mg |
|
15-17 år |
640 mg |
640 mg |
|
18-24 år |
550 mg |
550 mg |
|
24->70 år |
520 mg |
520 mg |
|
Gravide |
530 mg |
|
|
Ammende |
530 mg |
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations (2023)
Danskerne får gennemsnitligt 1530 mg fosfor i kosten pr. dag. Kvinder indtager gennemsnitligt 1349 mg fosfor pr. dag, mens mænd indtager gennemsnitligt 1719 mg fosfor pr. dag.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013
Risikogrupper
Fosformangel relateret til lavt indtag ses meget sjældent, da mængden af fosfor i fødevarer er høj og absorptionen er meget effektiv.
Der kan dog være en risiko for mangel hos personer, der f.eks. har haft tilfælde af diarré, fordi absorptionen af fosfor fra tarmen i sådanne tilfælde er minimal. D-vitaminmangel nedsætter også absorptionen af fosfor, så personer med lav D-vitaminstatus, vil også være i risiko for mangel, selvom det er yderst sjældent.
Kilde: Nordic Nutrition Recommendations (2023)
For meget og for lidt fosfor
Hvis der er underskud af fosfor i en længere periode, kan det have konsekvenser for nervesystemet, muskelvæv og nyrefunktionen. Desuden fører mangel på fosfor til knogleforandringer, f.eks. nedsat knoglemineralisering, rakitis og osteomalaci.
Normalt ses overdosis af fosfor sjældent, da nyrerne regulerer indholdet i kroppen. Et for højt indtag af tilskud af fosfor kan give gener i mave-tarmsystemet, f.eks. diarré, kvalme og opkastninger. Meget høje indtag kan desuden også påvirke nyrerne, knoglerne og hjerte-karsystemet negativt.
Kilder og biotilgængelighed
Ifølge 'Danskernes Kostvaner 2011-2013' får danskerne fosfor fra:

*Tallene giver ikke præcis 100 % pga. afrunding
Mælk, mælkeprodukter og ost bidrager med 33 % af fosfor i den danske gennemsnitskost, brød og korn med 22% og kød og fjerkræ med 18%. Derudover findes fosfor fx også i fisk, æg, bælgfrugter, nødder og frø. Indholdet af fosfor i kosten er derfor tilstrækkeligt for langt de fleste.
Voksne indtager mere end børn, og drenge/mænd indtager mere end piger/kvinder. Der er ikke de store kønsmæssige forskelle i kostens relative indhold af fosfor, men optaget aftager lidt med stigende alder.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet: Danskernes Kostvaner 2011-2013
Uorganiske fosfatforbindelser, det vil sige fosfatsalte samt organiske stivelsesbaserede fosfater, bruges også som fødevaretilsætningsstoffer i forskellige fødevarer.
Optaget er højest fra fødevaretilsætningsstoffer, efterfulgt af animalske produkter og lavest i plantebaserede produkter. Optagelighed af fosfor fra animalske produkter er omkring 40-60 %, mens den fra plantebaserede produkter er lav, 40% eller mindre, især i bælgfrugter og frø.
Kilde: Itkoen &Lamberg-Allardt, 2023. Food and Nutrition Research 67:10318
Eksempler på fosfor i forskellige fødevarer
|
Indhold af mg pr. 100 g |
|
|
Smelteost, 20+ |
910 mg |
|
Parmesan, revet |
729 mg |
|
Emmentaler, 45+ |
610 mg |
|
Danbo, 30+ |
580 mg |
|
Tørret skinke, Serrano |
540 mg |
|
Torsk, rogn, rå |
403 mg |
|
Hakket oksekød, 5-10% fedt |
177 mg |
|
Ymer, naturel |
129 mg |
|
Minimælk, 0,5 % |
96,8 mg |
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata version 5.4, maj 2025
|
Indhold af mg pr. 100 g |
|
|
Græskarkerner, tørret |
1040 mg |
|
Birkes, frø |
849 mg |
|
Solsikkefrø, afskallede, tørrede |
670 mg |
|
Sesamfrø, afskallede |
640 mg |
|
Mandler, rå |
489 mg |
|
Havregryn |
440 mg |
|
Røde kidney bønner, tørrede |
430 mg |
|
Perlebyg |
250 mg |
Kilde: DTU Fødevareinstituttet - Fødevaredata version 5.4, maj 2025
Læs om andre mineraler her...
Måske du også er interesseret i...
Energi
Her kan du læse vores artikler om madens energiindhold. Dyk ned i viden om energibalance, energibehov og energiindholdet i forskellige fødevarer.
Makronæringsstoffer
Her kan du dykke mere ned i de energigivende makronæringsstoffer: fedt, protein og kulhydrat.
Antinæringsstoffer
Antinæringsstoffer forekommer naturligt i flere vegetabilske fødevarer. De kan reducere fordøjelighed og biotilgængelighed af protein og mikronæringsstoffer.